Studievalg og videregående studie

Eksamener på de forskellige uddannelser?

26. juni 2015 af nejvelda

Hej

Jeg skal til at vælge en vidergående uddannelse, men da eksamenerne har en stor betydning for mig, vil jeg lige høre jer af end jeg vælger noget. Kan i fortælle mig om eksamensformerne på jeres uddannelse og fortælle lidt om selve uddannelsen (afl, gruppearbejde, timerne osv.)

Det har en stor betydning for mig om det kun er mundtlige eksamener eller om der også er skriftlige, hvordan det er mht. forberedelse osv. (altså er det noget man har flere måneder til eller hvordan). Jeg er nemlig ikke særlig god til mundtlige eksamener.

Jeg overvejer selv:

- intgreret design

- byg (ingeniør)

- velfærdsteknologi

- matematik

- noget med økonomi

- noget med idræt, sundhed

- noget med fødevare

Så, hvis der er nogen af jer, der læser en af ovenstående uddannelser, så må i meget gerne fortælle om det :)

På forhånd tak!


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. juni 2015 af PSXL

Hvis det er på Syddansk Universitet, du søger på, så findes der studieordninger, der fortæller om fagene, eksamensformerne, undervisningsformerne osv.


Brugbart svar (1)

Svar #2
29. juni 2015 af dannysannem

Hej 

Spændende indlæg.

Jeg kan desværre ikke give dig et svar på dine spørgsmål. Men jeg kan give dig nogle tanker om eksamener og det at studere.

Jeg tror alle kan lære at gå til eksamen... også mundtlige. Man kan øve sig og øve sig og øve sig. Og når man øver sig blive man bedre.

Jeg tror også på at man skal vælge sin uddannelse med hjertet og udfra interesser. På den måde får både du og samfundet den bedste version af dig frem. Og den bedste version af dig kan også g til mundtlige eksamener.

Jeg arbejder på Rønde Højskole, hvor man som elev blandt mange andre ting, kan prøve sig sev af som den der står frem og siger ngoet foran andre mennesker. En tryg og tillisfuld arena. Vi har mange dygtige unge mennesker på skolen , som bl.a. kommer her for både at blive klogere på hvilken uddannelse de skal vælge, men også for at blive klogere på dem selv. Jeg ser dem blomstre op og opdage nye sider af dem selv - mod, selvtillid, initiativ og engagement er blot nogle af de ord de bruger om deres ophold. 

Nu bliver det måske lidt en reklame, men måske dette var noget for dig?
http://www.rondehojskole.dk/linjer/teknologimiljoe/

Jeg håber, at du på den ene eller anden måde finder en god vej, hvor du har både hovedet og hjertet med.

Kh Danny


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. juni 2015 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej,

jeg har selv på AAU/tek-nat, været ude for mange forskellige slags eksamener (på samme studie). Det har spændt vidt og bredt:

- 4 timers skriftlig eksamen i hånden
- 4 timers skriftlig eksamen på medbragt PC
- 7 timers skriftlig eksamen på egen PC, hvor man måtte ønske, personligt spørgsmål
- 24 timers skriftlig eksamen, på egen PC, blanding af standardspørgsmål (til alle) og personlige uddybbende spørgsmål
- Afkrydsning (fremmøde kontrol)
- Upload af essay om væsentligste dele af forelæsningen inden for 1½ døgn efter undervisningen
- Upload af portfolie, bestående af svar til øvelser tilknyttet undervisningen
- Deltagelse i workshop som afslutning af kursus, ingen deltagelse=dumpet
- 20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse
- 20 minutters mundlig eksamen med 20 minutters forberedelse
- 20 minutters eksamen på baggrund af miniprojekt udarbejdet i fællesskab (½ projektgruppe) løbet af et kursus
- Projekteksamen, enkeltvis, ca. 30 til spørgsmål + forudgående fælles fremlæggelse af gruppen
- Projekteksamen, fælles for hele gruppen, tidsramme 45 pr. person i gruppen, alle spørgsmål er principielt til alle

Så uden at det sikkert bragte dig videre, så må de gode råd være at du kontakter studievejledningen for de relevante studier og at du læser studieordninger for disse.

Hilsen Lars


Svar #4
29. juni 2015 af nejvelda

Mange tak til jer alle tre!!

#1 Ved du hvornår det er, og har du evt. link til det?

#2 Tak for det. Jeg vil helst studere i Odense, men hvis det er den sidste mulighed, så må jeg søge i en anden by.

#3 Tak for det, har lige nogle spørgsmål til dig: Er de eksamener med eller uden hjælpemidler? Kan du fortælle lidt nærmere om eksamenerne, hvad man skriver om osv. er det ens projekt eller? Og hvad er det for noget med afkrydsning? På, hvilket semester er det du har haft alle de eksamener? Hvilket semester går du på nu? Hvilke ingeniør uddannelse læser du til?

Ved godt lidt mange spørgsmål, men håber du har tid til at besvare hurtigt muligt.

På forhånd tak!


Brugbart svar (1)

Svar #5
29. juni 2015 af LarsJensen0 (Slettet)

#4,

afkrydsning er en ganske simpel en fraværsprotokol, kendt fra folkeskolen. Er man mere end x% fraværende så er man dumpet. Reeksamen består i så fald oftest af en længere skriftlig aflevering (som derefter vurderes), så det kan i den grad anbefales at møde op til undervisningen.

Det er lidt forskelliget om eksamener er med hjælpemidler eller uden. Der har været alt fra mundtlige eksamener uden forberedelse (og dermed hjælpemidler), til skriftlige med alt hvad du har kunnet slæbe med dig af dokumenter, bøger og det du har på din PC. Det kommer meget an på faget (og studiet).

Et normalt semester på AAU består af 3 kurser, med en af de relevante eksamener. Dertil kommer til projekt, der udføres som gruppearbejde, normalt mellem 3-7 personer. Eksamen af et projekt er en fremlæggelse, efterfulgt af spørgsmål (til alle), lidt som en paneldiskusion. En projekteksamen kan tage flere timer. Selve projektet består af et eller flere selvvalgte problemstillinger indenfor studieordningens rammer, der undersøges på videnskabelig måde. Projektet afsluttes med aflevering af en rapport (50-150 sider + bilag), nå ja og så eksamen.

Jeg har i dag bestået mit 8. (af 10) semester på en ingeniør-lignende uddannelse på AAU, nærmere kommer vi det vidst ikke i dette forum. Der er ikke den store forskel mellem de forskellige studier under tek-nat på AAU, i hvert fald ikke hvad angår mulige eksamener. Listen nævner de muligheder jeg har været ude for på de 4 år. Jeg synes ikke det er svært at være til eksamen, useriøse med-studerende er langt det værste.

Hilsen Lars


Brugbart svar (1)

Svar #6
29. juni 2015 af LarsJensen0 (Slettet)

og lige opfølgende til mit eget indlæg, #5:

Det system med at studiearbejdet og eksamen foregår i grupper er lidt specielt for AAU (og RUC). Der er delte meninger om det, men jeg synes godt om det efterhånden.

Eksamensmåden er lidt ny for mange, men se eventuelt denne video: https://www.youtube.com/watch?v=2cSyaJzRKBs&feature=youtu.be

Hvis du overvejer en tek-nat uddannelse på AAU, så er det endnu ikke for sent at kontakte en studievejleder og høre mere. Studievejlederne på AAU er selv studerende, så de kender forholdene inkl. eksamen bedst. De kender også de helt nøjagtige eksamensformer på studiet, da de kun vejleder for det studie de selv følger.

Det værste ved AAU-måden, synes jeg, er gruppedannelsen. De studerende skal selv ved semesterstart (dog ikke første gang) finde sammen i grupper på baggrund af interesser, arbejdsmåde, indsats, projektemne og meget andet. Der er selvfølgelig vejledning til det, men det er de studerende der vælger og vælger fra. Det kræver sit mod at sige "SG* f*ndeme nej" til en der aldrig kommer til undervisningen eller tager del i projektarbejdet. Princippet er "at ingen grupper er dannet før alle er i en gruppe".

Hilsen Lars


Skriv et svar til: Eksamener på de forskellige uddannelser?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.