Kemi

Hvor mange alkoholer kan afledes af propan?

03. juli 2015 af Arccossintan (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej

Et spørgsmål i Basiskemi C lyder: Hvor mange alkoholer kan man aflede af propan, hvis vi kun ser på alkoholer, der indeholder en enkelt OH-gruppe?

Svaret er vel tre, ikke?:

Første mulighed: Hydroxygruppen substitueres med et af de endestillede H-atomer.

Anden mulighed: Hydroxygruppen substitueres med et af de første H-atomer i den lange C-kæde.

Tredje mulighed: Hydroxygruppen substitueres med et af de midterste H-atomer i den lange C-kæde.

Jeg antager, at molekylet kan dreje om sin egen akse (ikke den vej, som man tænker på, når man snakker fri drejelighed) - den anden vej - altså således, at det ikke har betydning, hvilken ende af molekylet, som hydroxygruppen er placeret - er dette en korrekt antagelse? Og er mit svar, tre, til det oprindelige spørgsmål, rigtigt?

Mvh. Emil


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. juli 2015 af Eksperimentalfysikeren

Der er kun to muligheder. De tre H-atomer, der er bundet til det første C-atom er ekvivalente. Når vi tegner det, serdet ud som om det ene er modsat det midterste C-atom, mes de to andre ser ud som naboer til dette C-atom, men det skyldes udelukkende, at vi kun har 2 dimensioner til rådighed til tegningen. I 3D danner de 4 bindinger fra det første C-atom samme vinkler med hinanden. Det andet C-atom og de 3 H-atomer sidder som hjørnerne i et regulært tetraeder med det første C-atom i midten af tetraederet.

Det er rigtigt, at de to ender optræder ens, så første og tredie C-atom er ekvivalente.


Svar #2
04. juli 2015 af Arccossintan (Slettet)

Mange tak for hjælpen! :)


Skriv et svar til: Hvor mange alkoholer kan afledes af propan?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.