Tandlæge????

Dine forældre mener, at det er godt at blive tandlæge og set fra et økonomisk perspektiv, ja, så har de da helt sikkert ret, men hvis du direkte afskyr tandlægestudiet, som du giver udtryk for, så er det for dig naturligvis ikke det rette at læse. Du fortæller ikke hvad din 1. prioritet er; lad mig gætte - medicin? Jeg synes da absolut, at det ville være dumt af dig at læse til tandlæge, når du absolut ingen interesse har for 'faget', og det må da blive ekstremt surt for dig, hvis du skal kæmpe dig igennem et studium, du ikke gider, og efterfølgende arbejde i 40 år i en stilling, du heller ikke gider. Man kan gå andre veje, hvis man vil ind på sit drømmestudium:

- De fleste studier udbydes på alle landets universiteter, og adgangskvotienterne på kvote 1 er betydeligt forskellige på de enkelte universiteter.

- Man kan kvalificere sig til at blive optaget på kvote 2.

Først og fremmest, så er det for tidligt at male fanden på væggen, men du giver heller ikke folk mulighed for at komme med kvalificerede råd, når du ikke oplyser din 1. prioritet - så hvad er denne egentlig?

Personligt, så synes jeg virkeligt ikke at du skal vælge en uddannelse fordi andre siger det til dig. Tænk på, at du skal arbejde med det nærmest hele dit liv, og hvis du virkeligt ikke kan lide det, så skal du heller ikke vælge det. Derudover er det jo ikke et nemt studie, og hvis du så "sidder fast" i et studie som du ikke gider, så er der jo ingen mening i det. Det er da også lidt surt, hvis du ender med at droppe ud på et senere tidspunkt, og du dermed har spildt en eller andens chance for at komme ind på deres drømmestudie. Hvis det ligesom 1# siger er medicin, som du brænder for, så kan du jo prøve og komme igennem via kvote 2. Kvote 2 i Odense er en optagelsesprøve, så den kan du jo prøve, og ellers kan du lave en masse frivillig arbejde osv., og derved forbedre dine chancer ift. andre universiteter :) 

#1 Jeg følte ikke at min 1. prioritet var særlig vigtig for mit problem. Jeg ønsker blot at finde det i mig selv at indse at tandlægestudiet er spændende nok, og at det er bedre end ingenting.

Jeg synes at selve tandlægestudiet er spændende. Men arbejdet er jo lidt kedeligt.. At kigge folk i munden 24/7 virker kedeligt.. Men så igen; skal jeg ikke tage uddannelsen bare fordi den er "kedelig"? Vil man da ikke falde for sin uddannelse som tiden går?

#1 + #2 Jeg har ikke så meget lyst til at prøve andre måder at komme ind på min første prioritet (såfremt jeg ikke kommer ind, selfølgelig, da vi får svar natten til den 30.). Nu forsøger jeg bare at acceptere, at der er andet i livet end ens 1. prioritet.. Og hermed ønsker jeg folks meninger..

Hvad nu hvis jeg aldrig kommer ind på min 1. prioritet? Skal jeg så nøjes med ikke at blive til noget? Det var mere det... Eller skal jeg acceptere at tandlægestudiet (trods kedeligt arbejde) er godt nok.

Jeg foragter ikke studiet... Ellers havde det ikke været min 2. prioritet.. Men jah.. Jeg ved ikke om jeg kan acceptere det.. Det er det, der er mit problem.. Altså acceptere at jeg ikke er god nok.

Det lyder ærligt talt som om, at du er ret ked af din situation. Du spørger: Skal jeg så nøjes med ikke at blive til noget? Mærkeligt spørgsmål. Hvis ikke du bliver til noget, hvordan vil du så forsøge dig selv og din måske kommende familie? Selvfølgelig skal du da blive til noget. Hvis vi nu antager, at medicin er din 1. prioritet, og dit gennemsnit befinder sig tæt på sidste års adgangskvotient, eller hvad du nu baserer dine kalkulationer på, hvorfor har du så ikke også søgt ind på Syddansk Universitet, eller på de øvrige universiteter for den sags skyld? På SDU har adgangskvotienten til medicin været lavere end i Aarhus de foregående år. Netop derfor, mener jeg, at din 1. prioritet er relevant at inddrage i debatten. Du mener så, at vi må hjælpe dig med at overbevise dig om, at tandlægestudiet er det rette for dig alligevel; det kan vi desværre ikke, da vi ikke kender dig, og da andre mennesker ikke kan kontrollere dine interesser. Ad livets vej har jeg lært, at hvis du ikke er villig til at gøre (næsten) hvad som helst for at opnå et mål, så vil du det ikke nok. At du ikke har opnået et karaktergennemsnit, der er tilstrækkeligt til at komme ind på dit drømmestudium, er i øvrigt ikke ensbetydende med, at du ikke er god nok.

Og jo, man kan vel sagtens lære at være glad for sin uddannelse, men det er vel ikke et optimalt udgangspunkt?

Jeg tror nu ikke, at uddannede tandlæger finder tandlægearbejdet kedeligt. Jeg synes sgu det er en lidt grov udtalelse. Hvis du er interesseret i medicin, så vil du også finde tandlægestudiet spændende. Studierne er meget ens, da det jo i bund og grund er den samme krop man arbejder med.

#4 jeg har søgt ind i alle mulige byer. Ja det er medicin.

#6 Det kedelige i arbejdet synes jeg er, at der Intet særligt nyt er. Prøv at forestille dig, at kigge folk i munden dag ind og dag ud.
Men på den anden side er der vel også kedelige sider af ethvert studie. Jeg er dog ikke helt i stand til at vurdere om studiet er virkelig så kedeligt som jeg tror. Jeg ved ikke hvordan jeg skal vurdere det.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil være ked af at tage en plads på odontologistudiet for derefter ikke at afslutte det, og dermed have taget en potentiel studerendes plads.

Det er da en rigtig god idé at tage forældre med på råd. Men der findes jo et hav af andre uddannelser og veje at gå, som også du kan finde spændende og interessante. 

Hvis du ikke er sikker på din om det er den rigtige uddannelse, du starter på, så ville jeg, hvis jeg var dig, bruge noget mere tid på at blive sikker. Du optager jo en plads for en anden der brænder for at komme den vej. Der sker ikke noget ved at vente et år eller to. Og nogen vil sige det modsatte, men vis mig det sunde fornuftige menneske, som har ødelagt sit liv ved at standse lidt op og overveje situationen :-)

Held og lykke med beslutningerne

Jeg vil være ærlig. For jeg trænger til råd. Jeg tror at mit problem, dybest set, er at jeg føler det som et nederlag at komme ind på min 2. Prioritet. At jeg har tabt en kamp, og nu ikke bliver det jeg har drømt om og planlagt.
Jeg det er ret pinligt. Sådan burde jeg ikke tænke. Men sådan gør jeg. Jeg synes at det er pinligt at fortælle folk at jeg bliver tandlæge, når jeg stræbte efter læge.
Og jeg føler at det er pinligt at fortælle folk at jeg er kommet ind på odontologistudiet, når de ved at jeg kæmpede for medicin. Især de fra min klasse som kommer ind på medicin. For jeg frygter deres tanker: "hun klarede det ikke", "hun var ikke god nok", "jeg klarede det bedre end hende", "jeg fik bedre karakterer, og det gjorde hun ikke. Jeg er klogere", "nu kan jeg blive det jeg drømte om, hun må nøjes med noget andet".

Sådan. Her fik i det. Vær venligst venlige. Jeg ved at det ikke er i orden at jeg tænker sådan. So help me. Vejled mig ;)

Der er ingen skam i at blive kvote 2 studerende fx på SDU. En større undersøgelse viser faktisk at kvote 2 studerende på medicin klarer sig bedst undervejs i uddannelsen: 
http://videnskab.dk/kultur-samfund/kvote-2-studerende-er-bedst-til-klare-studiet

Desuden er jeg ret sikker på, at der ikke er særlig mange, der tænker sådan der. Alle kan have en dårlig dag ved det grønne eksamensbord. Men hvis de gør, så ville jeg personligt finde nogen andre at hænge ud med.

Og nu bliver jeg simpelthen nødt til at nævne Sygepleje- og medicinlinjen på Rønde Højskole, hvor jeg arbejder. Gennem de sidste 5 år har rigtig mange unge mennesker med gode ungdomsuddannelser bag sig taget et ophold hos os med henblik på at blive klogere på deres uddannelsesvalg og for at samle noget relevant erfaring til en evt kvote 2 ansøgning på den ene eller den anden uddannelse. 

Afklaring er netop et nøgleord. Bagved ligger alle spørgsmålene - hvem er jeg? hvad er jeg god til? hvad brænder jeg for? hvilke værdier handler jeg efter? hvor kommer jeg fra? hvor vil jeg hen? Og alle spørgsmålene har en faglig og personlig side.

Mange(ikke alle) af vores elever lykkes med at komme ind på drømmeuddannelsen på kvote 2. Nogen finder ud af, at det var noget helt andet de ville. Og nogen får lavet en plan B, C og D, hvis det skulle glippe med plan A.

Det lyder måske lidt som en reklame - og det er det måske også. Men jeg skriver det kun for at gøre dig opmærksom på, at der findes en masse muligheder for at blive klogere på det der med uddannelse. 

Jeg synes du skal gøre noget vildt i stedet for at begynde på en uddannelse, du ikke ved om er noget for dig - tag ud at rejse, find et arbejde, tag på højskole. Gør noget som du synes er lækkert for DIG og som får DIG til at mærke at du lever og brænder for noget. Så skal du nok finde din vej gennem uddannelsessystemet en dag.

Uhh jeg kunne skrive meget mere, men har ikke tid lige nu :-)

Aarhus Universitet kiggede før hen næsten udelukkende på kvote-2-ansøgernes gennemsnit i de 5 adgangsgivende fag. Det er muligt for nogle at læse de fag op på ét år via HF-enkeltfagskurser på VUC og få 12 til samtlige eksamener og dermed sikre sig en studieplads på medicinstudiet. Kvote-2-snittet har i gennemsnit ligget på omkring 11,0 (i de adgangsgivende fag uden diverse bonuser) de sidste par år.

Jeg ved dog ikke, om Aarhus Universitet stadig kigger på kvote-2-fagsnittet - Kontakt dem og hør ad :)

#11 De skifter over til optagelsesprøver som SDU har i 2016. Det er efter min mening bedre end et kvote to-faggennemsnit. 

#7
Forestil dig at kigge på blodprøveværdier hver dag. Forestil dig at kigge på røntgenbilleder hele tiden. Forestil dig at skære en mands mave op og kigge ned i den hver dag. Lægens arbejde er lige så ensformigt som tandlægens langt hen ad vejen, er mit bud. Der vil altid være interessante patienter, men de er i alle specialer, og det er dem man i sidste ende venter på dukker op - sådan har jeg det i hvert fald, hvor jeg er nu.

Generelt er det ikke for at tale dig ind på tandlægestudiet, men medicin er langt fra så rosenrødt og kodyl-mega-spændende hele tiden, som man godt kan finde på ellers at se det. Skal jeg være ærlig, så tror jeg ikke en bachelorgrad i odontologi er heeelt ringe, hvis man søger kvote 2 på medicin.

#13

Min storesøster læser medicin på KU, og jeg synes at huske, at hun har fortalt, at hun læser sammen med en der kom ind qua kvote 2 i kraft af at vedkommende var indehaver af en B.Sc. i odontologi.

Så til trådstarter: Har du overvejet dette? At du kan starte på odontologistudiet og bare håbe på det bedste, og såfremt at studiet ikke tiltaler dig, så kan du færdiggøre bachelordelen og dernæst søge ind på kvote 2 på medicin med denne i bagagen?

Generelt set synes jeg ikke, at andre (forældre, venner, etc.) skal bestemme hvilken uddannelse, man bør eller skal tage. Jeg mener i høj grad, at man bør vælge en uddannelsesretning, der rent faktisk interessere én, da man trods alt minimum skal bruge 5 år på at studere og derefter bruge resten af sit arbejdsliv i samme "branche". Samtidigt tror jeg også, at man i høj grad skal mærke efter om man helhjertet vil ind på eksempelvis medicin, jura eller psykologi eller om det blot er et prestigeprojekt?

Hvad nu hvis jeg aldrig kommer ind på min 1. prioritet? Skal jeg så nøjes med ikke at blive til noget? Det var mere det... Eller skal jeg acceptere at tandlægestudiet (trods kedeligt arbejde) er godt nok.

Der er jo også andre retninger inden for medicin. I Aalborg findes der eksempelvis studiet "Medicin med industriel specialisering". Uddannelsen har ikke helt samme tårnhøje adgangskvotient, som medicin har. Alle ansøgere blev eksempelvis optaget i 2014. Derudover er der naturligvis mulighed for at komme ind på medicin via kvote 2.

Der er selvfølgelig også den mulighed at acceptere en studieplads på tandlægestudiet for, at højne chancerne for at komme ind på medicin gennem kvote 2. Dog skal du være obs på, at du jo vil skulle finansiere dele af din medicin-uddannelse selv, da du jo anvender SU-klip på at tage en eller to semestre på odontologi. Det skal i hvert fald også være med i dine overvejelser.

#13 Du laver vel andet end at kigge på røntgenbilleder hver dag. Den ene gang kan det være i foden, den anden gang i hovedet, en tredje gang i armen, rygsøjlen. Du arbejder med SÅ meget som læge. Som tandlæge koncentrerer du dig om munden alene.. Og ja tænderne. Hvor varieret er arbejdet lige?

Min mor er læge, min mormor er læge, min kusine læser medicin.. så kender skam godt til de sure tider.

#14 Ja det lyder faktisk som en motivation for at starte odontologi..

#15 Jeg har kigget på alle lignende uddannelser. De interesserer mig ikke. Det der interesserer mig er patientkontakten, og mit forhold til dem.

#16
Jeg blev optaget på odontologistudiet i Aarhus sidste år, og jeg kan love dig for, at du nok skal få en helt masse patientkontakt, hvis du vælger at uddanne dig som tandlæge :) Det var faktisk netop denne patientkontakt, som interesserede mig aller mest. Jeg elsker det faktum at en patient kan komme forbi en dag, og ofte gå fra klinikken med et endeligt resultat i munden. Ikke alt for meget sniksnak :D
Tandlæge er langt fra et ensformigt arbejde. Alle job kan GØRES kedelige. Som tandlæge skal du både rodbehandle, lave fyldninger, kroner og broer og meget mere. Vigtigt af alt er blot, at du har interesse for perfektionisme, fingerarbejde og detaljer :) Som tandlæge vil man fx kunne kritisere bøjletandlæger for at have et ensformigt arbejde, fordi det eneste de laver er at sætte bøjler på, men heller ikke der vil man have ret, for det at sætte en bøjle på en patient er en helt my opgave fra gang til gang ligesom det er en helt ny patient man har i stolen.
Jeg ønsker lige at tilføje, at det ville gøre mig lidt trist, hvis du kun valgte at læse odontologi for at skifte til medicin efter din bachelor. For det første er det slet ikke sikkert, at du vil blive accepteret, for det andet tager du en andens plads, som måske virkelig brænder for studiet, og for det 3. vil det kræve 2 år af dig, i stedet for et ophold på Rønde Højskole, som slet ikke tager lige så lang tid. Plus du undgår selvfølgelig at skulle modellerer tænder, hvilket ikke virker til at fascinerer dig :) Kender personligt selv en klassekammerat fra gymnasiet som lige har færdiggjort et ophold på Rønde Højskole, og nu både har fået tilbudt plads i Købehavn og SDU. Hendes kvote 1 snit var ikke højt nok sidste år, så det virker altså! Gå efter dit mål; prestige, penge, karaktersnit er ikke alt - langt fra. Hvis medicin er hvad du vil, er det helt klart medicin du skal gå efter, løbet er ikke kørt. Op med hovedet <3

#17 Mange tusinde tak for din kommentar! Jeg er så glad for at du har taget dig tid til at skrive, og dit indlæg har virkelig haft en betydning, taget i betragtning at du netop er odontologistuderende.

Du får det til at lyde spændende. Såfremt jeg kommer ind på tandlægestudiet (hvilket jeg får at vide om ca. 20 timer) og har nogle spørgsmål, vil det da være i orden med dig, at jeg sender en besked her over studieportalen for at stille eventuelle spørgsmål ang. studiet?

Som læge specialiserer du dig i ét område, som du arbejder med resten af dit liv. Jeg synes det er lidt vattet at sige, at arbejdet er varieret, fordi du den ene dag ser på røntgenbilleder af en fod, og den anden dag et billede af en arm. Så meget variation er der altså heller ikke i eksempelvis røntgenbilleder. Det samme gælder for blodprøvesvar, væskebehandling osv. som er den opgave de fleste læger bruger mest tid på. Jeg ved ikke, om du forestiller dig, at læger er som Dr. House, der er et omvandrende Medicinsk Kompendium. Det er dybt urealistisk, og sådan er der ingen, der arbejder.

Jeg synes du har sat medicinstudiet op på en piedestal, det slet ikke fortjener at være på, i hvert fald når man sammenligner med, hvordan du ser odontologi-studiet. De minder meget om hinanden, og (med al respekt for tandlægerne) kunne mundhulen lige så vel være et medicinsk speciale, som en selvstændig uddannelse.

#18 Det var da virkelig så lidt. Jeg er bare glad for at have hjulpet lidt, og for at have glædet dig :)

Stil du blot alle de spørgsmål du vil angående odontologi-studiet :) Håber det bedste for dig :)