Studievejledning

Vælge studieretning på HHX

31. juli 2015 af bummelumbumbum

Jeg har længe gået og overvejet at droppe ud af HTX og begynde på HHX, og nu er jeg blevet helt sikker på, at det er det, jeg vil. Dog er jeg lidt i tvivl om hvilken studieretning, jeg skal vælge. Jeg overvejer de her to:

Tysk A - Fransk A - Kulturforståelse B.

Virksomhedsøkonomi A - International Økonomi A - Matematik B.

Jeg synes, at den første lyder meget spændende, fordi jeg elsker sprog - særligt tysk og fransk - og fordi at kulturforståelse lyder som et spændende fag. Dog indeholder studieretningen ikke særligt meget matematik, som jeg også godt kan lide. Jeg vil også rigtigt gerne have filosofi B, men det kan man ikke vælge på denne her linje.

Jeg overvejer den anden studieretning, fordi international økonomi lyder som et virkeligt spændende fag, og fordi jeg også godt kan lide matematik. Jeg talte med en studievejleder på skolen, som fortalte, at hvis jeg vælger tysk B som andet fremmedsprog, kan jeg vælge at have både matematik A og filosofi B som valgfag, hvilket ville være vildt fedt. Til gengæld ville jeg ikke have særligt mange sprogfag (engelsk A og tysk B), og en af de primære årsager til at jeg vil skifte fra HTX, er at der ikke var særligt mange sprogfag der. Jeg ved heller ikke om jeg vil komme til at kunne lide virksomhedsøkonomi.

I fremtiden tror jeg, at jeg gerne vil studere noget relateret til sprog eller økonomi (f.eks. Asian Studies Programme på CBS eller SPRØK på SDU).

Hvad ville I råde mig til at vælge?


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. juli 2015 af Stats

Jeg har også gået på htx men valgte at skifte til hhx. Jeg har VØ A, mat A, spansk A. Finanslinjen....

Vil lige sige, at det er meget nemmere at få højere karaktere på hhx, end htx
- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #2
31. juli 2015 af bummelumbumbum

#1

Er der en stor forskel på hvad man lærer om på A- og B-niveau i VØ? Og er det et fag med mange 'regneopgaver' (ligesom matematik) eller lærer man mere teori?


Brugbart svar (0)

Svar #3
31. juli 2015 af Stats

Vil nok sige at der er mest teori på første år, men så kommer der også mere og mere regning/ matematik på 2. og 3. årgang.
Men helt klart mest matematik på A niveau

IØ vil matematikken først komme på 3 årgang, hvis du vælger A niveau...

På 2. årgang kommer et nyt fag kaldet, erhvervscase. Dette er et Mix mellem VØ, afsætning og international økonomi, hvor det gælder om, at du skal "redde en virksomhed fra døden" hvor du her skal anvende relevant teori fra de 3 fag..
- - -

Mvh Dennis Svensson


Skriv et svar til: Vælge studieretning på HHX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.