Studievejledning

Tage året om på universitet

09. august 2015 af mathise

Hej 

Jeg har foreløbigt læst på en univeristetsuddannelse..den varer 5 år og nu allerede efter mit 2 år kan jeg se at jeg kommer til at tage året om fordi jeg har dumpet nogle eksamener. Det er efter min mening det slemmeste der kunne ske...og jeg er ret forvirret, fordi de fleste siger at karakterer intet betyder når man kommer ud af universitetet.

Vil det blive sværere for mig at få et job når jeg er færdiguddannet fordi jeg har brugt et ekstra år og ja kommet igennem med flest 02 og en del 7 ? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. august 2015 af Stats

Hvem ville du helst have?

Hr 12 tal herover - Eller Hr 02 herover?

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (1)

Svar #2
10. august 2015 af LarsJensen0 (Slettet)

1. Du kan ikke tage eksamener om som du har bestået.

2. Du bliver vel tvangstilmeldt til 'hurtig-reeksamen'? Og har dermed hurtigt brugt 2 af de 3 forsøg?

3. Hvis du skifter uddannelse, så tvangs-meritteres du for det du allerede har bestået. [1]

Du skal nok at have fat i studievejledningen på dit studie og finde ud af hvordan du står. Husk at du jo skal have 30 nye ECTS hvert halve år, ellers kommer "SU-djævlen" efter dig.

Det kan godt være at det på nogle uddannelser ikke betyder så meget hvilken karakter man fik, men jeg gad altså ikke bruge et halvt år på at få 4*02, så derfor har jeg altid sigtet højere. Jeg tror også at de (karakterne) betyder mere end mange tror.

Hilsen Lars

[1] Skræmmeeksamplet var at nogle teater/drama kurser blev godkendt som valgfrie elementer på en biologi/kemi uddannelse. Det var den studernde ikke særligt tilfreds med.


Svar #3
10. august 2015 af mathise

Mange tak for svar og jeg håber virkelig at i vil svare igen, og andre er mere end velkommen!

Jamen hvis jeg skal være helt ærlig så ved jeg ikke engang hvor det er at det går galt for mig. Jeg er selv kommet ind på min universitetsuddannelse med et snit på 11, og siden da har jeg nærmest kun fået 02 eller skulle tage en eksamen eller to om igen. Så det har jo ikke været en rar oplevelse for mig heller ikke.

Det værste er at jeg ikke ved hvor det går galt for mig. Jeg føler aldrig jeg har nok tid, selvom jeg ikke har et fritidsjob, og hverken har været ude at shoppe i næsten hele det år jeg læste eller ude at feste eller noget som helst. Det eneste er måske at jeg tager hjem i weekenderne fra mit kollegie, så de 2-3 dage om ugen ryger mine planer som regel selvom jeg egentligt planlægger at læse, fordi jeg lige skal nå det ene og andet osv. 

Jeg føler mig absolut ikke klar til alle de eksamener jeg har været op i og det er nærmest blevet til gambling for mig om jeg består eller ej. Det kan godt være at det måske var det at jeg kom ind med 11 i snit og lige pludseligt ikke engang kan klare den til bedre end 02 der gør at jeg sådan har mistet moden eller sikkerheden. 

f.eks. når vi skal læse 50 sider pr uge... Jeg bruger nærmest en måned på at læse dem fordi jeg læser så langsomt og stopper op hver gang da jeg vil huske det hele inden jeg går videre. Så er der lige pludseligt ikke tid til at lave opgaver for at gennemgå det, eller til at læse de næste 150 sider til den måned...og når jeg er kommet til side nr. 50 så har jeg glemt hvad jeg læste i de første 40 sider. Jeg har også droppet forelæsninger som ikke er obligatoriske for at spare tid til at læse...men det hjalp ikke...og da jeg endelig tog til forelæsninger i starten kunne jeg ikke huske et ord efter jeg kom ud af døren...

Jeg ved virkelig ikke længere hvad jeg skal....selvfølgeligt er det en trøst når alle elever nærmest siger at karakterer ikke skal bruges til noget, men jeg skriver netop herinde for at høre virkeligheden og ikke bare en trøstehistorie. 

Forresten hvad er SU-djævlen ? det lyder som at din SU bliver taget fra dig hvilket jeg også har hørt noget om, men hvordan i alverden skal man så kunne betale husleje hvis det sker? 

Jeg vil også rigtig gerne sigte højere...men det er som om at når jeg sidder til eksamen så lige meget hvor længe jeg havde siddet foran de bøger så har jeg ikke hørt et ord om det der spørges til.

Jeg vil nok helst have hr. 12 men nu tror jeg for at være helt ærlig at jeg aldrig får et 12 igen. Derudover har jeg et spørgsmål mere. Det er endnu min bachelor jeg er ved. Bliver disse forfærdelige karakterer også på mit bevis den dag jeg bliver færdiguddannet ? eller er det kun kandidat karakterer der tæller?


Brugbart svar (0)

Svar #4
12. august 2015 af MaibritG

Mit bud er umiddelbart, at du har tillært dig nogle uheldige studieteknikker i gymnasiet. Jovist har de virket i det gymnasielle regi, hvor du blandt andet kan blive reddet af gode årskarakterer. Nu ved jeg ikke hvilket universitet, du går på, men langt de fleste udbyder nogle kurser i gode studieteknikker. Ud fra det jeg læser lyder det også til, at du får det man kalder for information overload, dvs. at du læser eller noterer en hulens masse, men du får intet brugbart ud af det. 

- Har du overvejet at tage til forelæsningerne inden du læser i bøgerne? Altså går til forelæsningen om eksempelvis "personlighed" og derefter læser afsnittet om "personlighed. Det kan i hvert fald virke for nogen, så de danner sig et overblik over de væsentligste eller mest centrale pointer i den del af pensum hvorefter, at de så læser i dybden om det.

- Brugen af studiegrupper kan også være en mulighed, hvor du i en gruppe diskuterer pensum eller mødes til eksamensforbedrelse.

Forresten hvad er SU-djævlen ? det lyder som at din SU bliver taget fra dig hvilket jeg også har hørt noget om, men hvordan i alverden skal man så kunne betale husleje hvis det sker? 

Ryger SU'en, så må man optage et banklån eller på anden vis finde sig en indkomst, eksempelvis via et job. Bliver du smidt ud af studiet, så er der mulighed for kontanthjælp. 

Jeg vil nok helst have hr. 12 men nu tror jeg for at være helt ærlig at jeg aldrig får et 12 igen.

Jeg vil så sige, at det helt afhænger af om "Hr. 12" også har haft et relevant studiejob. Har "Hr. 12" ikke det, så er der nok større chance for at en given arbejdsgiver vælger "Hr. 7" eller "Hr. 4", hvis denne har erhvervserfaringen. Karakterne er ikke alt - den siger udelukkende noget om, at du kunne et lille udsnit af pensum til din eksamen, ikke om du kan bruge din faglighed på en arbejdsplads. 

Derudover har jeg et spørgsmål mere. Det er endnu min bachelor jeg er ved. Bliver disse forfærdelige karakterer også på mit bevis den dag jeg bliver færdiguddannet ? eller er det kun kandidat karakterer der tæller?

Naturligvis står alle dine karakterer på dit BA-bevis, som du vil få udleveret. Det kan også være disse karakterer, der afgør om du kommer ind på en kandidatuddannelse. Med andre ord: Du vil både modtage et bachelorbevis og et kandidatbevis, dvs. 2 eksamensbeviser. 

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. august 2015 af Stats

Min måde at tilegne mig viden, er ved at.

1. Læse og notere.. (specielt det med fed skriftkursiv skrift og understreget skrift er vigtige), og hvis der er noget man ikke forstår, så prøv at google det, eller på anden måde finde ud af det.. Måske Studieportalen?.. Og hvis det heller ikke virker, så skriv det bag øret, så du lige kan få en forklaring når du kommer til undervisning

2. Derefter bliver stoffet forklaret (lidt som jeres forelæsninger), her kan det være, at man er så heldig, at man faktisk for dét forklaret som man havde problemer med.. 

3. Sidst... Arbejd med det... Prøv teorien af..

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (0)

Svar #6
16. august 2015 af LarsJensen0 (Slettet)

Som Maibrit skriver, så må du arbejde med din studieteknik. Du skal nok læse hurtigere, lære at vælge irrelevant litteratur fra. Læse noget før undervisning, noget efter og måske kun overskrifter på en del af litteraturen. Læser du alt? Nogle gange er der opgivet flere bøger om samme emne, men ofte er kun den ene nødvendig.

Desuden; Er det du læser interessant? Motiverer det dig eller er det en sur pligt?

SU-djævlen: Hvis man ikke læser 30 nye ECTS pr. halvår så kan man ikke få SU. Hvis du læser op til reeksamen eller på i øvrigt er tilmeldt studiet, måske med mindre end 30 ECTS, så kan du heller ikke få anden offentlig støtte=Du skal leve af noget andet (som så stjæler din studietid).

Kan det du læser, også læses andre steder? På AAU og RUC er studieformen en anden, gruppearbejde og projekter. Det virker for nogle. Overvej det hvis det er 'ensomhed' der præger dit studie.

Hilsen Lars


Svar #7
15. oktober 2015 af mathise

Mange tak for de gode svar. Jeg tror virkeligt det er studieteknik som har spændt ben for mig siden jeg startede, og da jeg kom bagud har det simpelthen været svært at indhente. Jeg vil overveje at spørge angående et kursus i studieteknik og så ærligt fortælle hvad der går galt og simpelthen prøve det de foreslår mig der. Det er jo ikke meget værre det kan gå lige nu føler jeg. 


Skriv et svar til: Tage året om på universitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.