Biologi

Hjælp! Vigtigt!

15. august 2015 af AAA92 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

1. Er der nogle der kan forklare mig, hvad hyPOventilation er? og hvad sker der fysiologisk?

2.  Jeg har fået en case, hvor min patient har 39 i feber, hans respirationsfrekvens er på 20 og saturation er på 89 % og hans blodtryk er lavt 90/50.. Er der nogle der kan give mig en fysiologisk forklaring? Med fokus på respiration 

Tusind tak! 


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. august 2015 af DrNielsen

Hypoventilation er et begreb der benyttes i forbindelse med en stigende mængde CO2 i kroppen. Hvis ikke lungerne ventileres tilstrækkeligt, vil CO2 indholdet stige - ventilationen er altså utilstrækkelig.

En normal RF ligger på mellem 12-16 vejrtrækninger i minuttet. Saturationen går jeg ud fra er iltens saturation, og den skal gerne være >95 %. Når satten falder, vil dette opfanges af kroppens kemoreceptorer, der samtidig vil stimulere åndedrættet. Hvis samtidig der ophobes CO2 i kroppen vil dette forskydes mod dannelse af H+ og HCO3-. Den høje H+ vil sænke pH, og samtidig stimulerer chemoreceptorerne. Jeg mener de centrale chemoreceptorer er følsomme for CO2(altså H+), mens de perifære er følsomme for CO2(H+) OG O2. Det kan dog godt være det er omvendt.
Det lave BT kunne jeg forestille mig var skyld i hypoventilationen, idet der pumpes for lidt blod ud i det pulmonære kredsløb. Normalt er iltoptagelsen nemlig perfusions - og ikke diffusionsbegrænset. I dette tilfælde er satten dog lav, og det burde den ikke være i det tilfælde jeg lige har beskrevet.
Feber samt blodtryk kan jeg ikke umiddelbart komme med en bedre forklaring på. Hvis du kunne tænke dig noget uddybet så skriv :-)


Skriv et svar til: Hjælp! Vigtigt!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.