Naturvidenskabeligt grundforløb (NVG)

Jeg har svært ved Naturvidenskab

24. august 2015 af logawbjpgv< (Slettet)

Hej, 

jeg er startet på gymnasiet på Stx og jeg synes de fleste fag er meget spændende bortset fra Naturvidenskab. Jeg synes, at det er meget svært. Vi får mange lektier for og det er i det hele taget svært at forstå. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre, for at blive bedre til det. Jeg prøver at læse lektier så grundigt som muligt, men jeg synes stadig det er hårdt. Desuden er jeg heller ikke den skarpeste til naturvidenskab. 

Har i nogle gode råd?  


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. august 2015 af EnHjælpendeFod (Slettet)

Jeg er nok det helt modsatte af dig, men tag noter - masser af dem! Snak med læreren, lad være med at holde dig tilbage med spørgsmål! Læs ikke om aftenen, hvis du er træt. Tag dig god tid til at læse det, slå ordene eller begreberne op, hvis du ikke forstår dem. Lad være med at gøre det mere umuligt end det er, typisk er det faktisk ret simpelt, man skal bare lige fange det! :) 

Prøv at gøre det simplere, hvis det er teorien, du ikke fanger. For eksempel udskift begreberne til bogstaver eller lettere forståelige ord. Især hvis det er enzymer eller kemiske sammensætninger, så bare kald det enzym a og b, typisk har de meget kringlede navne, som kan virke mere uoverskuelige end de egentlig er! :)

Søg på google og se om der er en lettere forklaring end ddet der står i din bog osv.. Typisk kan man finde mange mere overskuelige forklaringer om teorien på nettet, derefter når du har forstået den simple teori, kan du så gå mere i dybden, altså så du tilføjer flere begreber osv. og tilføjer mere teori, til sidst burde det, som står i bogen være ret forståeligt! :)


Der er mange ting jeg kan tilføje her, men bare forhold dig positiv og lad være med at give op, det gør det altid lettere at studere! :)
- Det kan være jeg kommer med flere råd senere! :)


Svar #2
25. august 2015 af logawbjpgv< (Slettet)

Hej, 

tusind tak for dit svar. I dag havde vi faktisk lektier for I Naturvidenskabeligt Grundforløb, og jeg syntes ikke selv, at jeg havde forstået det så godt. Men da læreren gik i gang med at stille os nogle spørgsmål, kunne jeg sagtens svare på dem - måske endda bedre end nogle af mine klassekammerater. Jeg havde hånden op flere gange og læreren kunne godt lide mine forklaringer. Jeg har det lidt med at gå alt for meget i dybden med ting. 

Tusind tak for hjælpen med det! :-)


Skriv et svar til: Jeg har svært ved Naturvidenskab

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.