Fysik

Lineær kredsløb og ikke lineær kredsløb

29. august 2015 af Mathnerdsx - Niveau: A-niveau

Hvad er et lineært kredsløb og hvad er et ikke-lineært kredsløb?


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. august 2015 af Soeffi

#0. De lineære kredsløb indeholder komponenter, der opfylder Ohms lov.


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. august 2015 af Eksperimentalfysikeren

Et lineært kredsløb er et kredsløb, der opfylder superpositionsprincippet. Det vil sige, at hvis man påtrykker et signal, der er en linearkombination af to signaler, vil output være den samme linearkombination af de to output, signalerne vil give hver for sig:

output(a input1 + b input2) = a output(input1) + b output(input2).

Hvis alle komponenter i kredsløbet opfylde Ohms lov, vil kredsløbet være lineært.

Hvis komponenterne er modstande, kondensatorer og spoler, vil kredsløbet være lineært, men det er ikke alle komponenter, der opfylder Ohms lov.


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. august 2015 af hesch (Slettet)

Ad #1: Er talen om elektriske kredsløb kan ulineære komponenter være dioder, specielt zenerdioder, varistorer og hvad det altsammen hedder. Selvinduktioner/induktanser med en ulineær magnetiseringskurve kan være andre eksempler, ligesom fx transistorer med ulineær karakteristik kan.


Skriv et svar til: Lineær kredsløb og ikke lineær kredsløb

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.