Fysik
Mekanik
Min fysiklærer har flere gange sagt, at de fysik-forsøg, vi laver indenfor mekanik-området, afviger forholdsvis meget i forhold til f.eks. el. Altså, at vi vil opleve R^2-værdier der er langt mindre end vi er vant til og resultater, der ikke stemmer helt overens med teorien...
Er der nogen, der kan forklare mig hvorfor?
Svar #1
04. september 2015 af hesch (Slettet)
Inden for el er der nogle usikkerheder, fx den specifikke modstand for kobber: Hvilket kobber:
Kemisk rent kobber eller teknisk kobber, hvor der i smelten er tilsat et par gamle herrecykler for nu at "forurene" kobberet op til den maximale grænse? Men indenfor el er der anderledes grænser for nøjagtigheden af materialer/komponenter, for man har rask væk adgang til måleinstrumenter, der kan måle strøm/spænding med en nøjagtighed på 0,1%. I andre sammenhænge kan man lasertrimme en modstand indenfor en tolerance på måske 0,01% osv.
I mekaniske sammenhænge har man måske en konstruktion af type "1-2-3" stål, men er blandingen korrekt, er bjælkens dimensioner korrekte, overfladen jævn, har nedkølingen af bjælken foregået korrekt, ved hvilken temperatur gælder specifikationer for stålet? På samme måde kan du have specifikationer for en bjælke lavet af bøgetræ: Hvor har dette træ vokset, hvad er forholdet mellem vedvæv og sivæv i dette træ, osv. Altså en mængde usikkerheder.
Een af de store usikkerhedsmomenter indenfor el er fx strømforstærkningen i en transistor: Er den 300 eller 400? Det er ret ligegyldigt, for transistoren modkobles således at at spændingsforstærkningen ret præcist bliver en faktor 20, men hvordan modkobler man en stålbjælke ?
Skriv et svar til: Mekanik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.