Intregration og udlændinge politik. HJÆLP

Med afsæt i bilag 1 “Debat: Social kontrol i minoritetsmiljøer” fra JP 13. 03 2014 skal

du undersøge hvordan integrationen i Danmark kan være udfordret af andre værdier,

end dem vi kender fra det senmoderne samfund.

Her skal du bla.a. anvende din viden om forskellige samfundstyper og Hofstedes

empiriske undersøgelse.

Det jeg ikke helt forstår er det understregede. Bilag 1 er vedhæftet nedenunder og er ikke særligt langt. Håber meget der er en der har lyst til at hjælpe mig ;) 

Debat: Social kontrol i minoritetsmiljøer

Jyllands-Posten | 13.03.2014 |

Der er meget at tage fat i, og der skal arbejdes hårdt for at ændre værdierne i de

etniske minoritetshjem.

af SILVANA MOUAZAN Solhøjvej 5, Aarhus V

Ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold, Manu Sareen, har

offentliggjort den såkaldte perspektiv- og

handlingsplan for ligestillingen i Danmark.

Hele Danmark skal være med i kampen

mod undertrykkelse for pigernes skyld.

For ligestillingens og integrationens skyld,

og vi skal tage de store udfordringer med

den manglende ligestilling mellem kønnene

i dele af de etniske minoritetsmiljøer op.

Hensigten er at skabe en debat om stærk

social kontrol.

Det at gå ud og ændre forældrenes kultur,

opdragelse, værdierne og tænkemåde er

grænseoverskridende og et stort indgreb i

den personlige frihed, og hvordan finder

man en balance mellem ikke at træde på

nydanske forældres opdragelsesmønstre,

som ikke nødvendigvis er forkerte, blot

fordi vi ikke er enige, og så få dem til at få

forstå, at målet er en respekt for de

grundlæggende værdier og rettigheder i

Danmark, som er udviklet gennem mange

år?.

Et svært dilemma

At give lærere og pædagoger den autoritet,

at de nu kan stille krav til de nydanske

forældre, er ikke ligefrem at støtte disse

forældre.

Mange nydanske forældre vil føle det som

et indgreb mod deres integritet og vil minde

om social kontrol mod dem.

Når man nu ønsker at gå i dialog med de

nydanske forældre, skal det gøres

nænsomt, og det skal ikke føles som et

overgreb for dem.

Det er her, dialogen kan gå galt, idet en

god dialog kun kan gennemføres, når

begge parter er parate og accepterer de

foranstående forandringer. Desuden skal

der ikke dømmes eller kritiseres på et

personligt niveau, men ophøjes til en

generel diskussion, og det er lige præcis

hér, problemet ligger.

Lever under fysisk vold

Der vil opstå problemer på hjemmefronten,

når Fatima kommer hjem og siger: »Jeg

har krav på ligestilling.« Jeg er enig med

Manu Sareen i, at der lever etniske

minoritetskvinder under fysisk vold.

Disse kvinder møder jeg hver eneste dag.

Hvis Fatimas mor også lever under disse

forhold, vil hun opleve en form for pres fra

sin mand, og hun vil måske endda opleve

en forøgelse af volden.

Al den frustration vil gå ud over Fatimas

mor. Det er noget, jeg har oplevet og set

gang på gang. Fatimas frigørelse vil gå ud

over moderen, og hun vil få hele skylden

for det. Hvordan hjælper vi moderen? Hvis

man går 15-20 år tilbage og ser på de unge

fra de etniske minoritetsmiljøer, som har

henvendt sig ved kommunen for at få hjælp

til frigørelse, blev de sendt hjem igen med

en begrundelse om, at det offentlige ikke

kunne hjælpe dem, og der blev påpeget, at

det offentlige ikke kunne blande sig i

kulturen, værdierne og forældrenes

levemåde.

Splittet mellem to kulturer Mange nydanske

forældre udfører allerede et godt job som

forældre, og de gør deres bedste, idet de

ikke ved andet. De er splittet mellem den

disharmoniske og regressive reaktion. De

er jo selv splittet mellem to kulturer, kan

ikke få tingene til at harmonere og er bange

for alt, hvad der er dansk.

Derfor føler de en vis tryghed i at følge

deres egen kultur og leve i ghettoen, fordi

man i Danmark har accepteret denne form

for livsstil, og ingen har turdet at blande sig

i de etniske minoritetslivsvilkår.

Mange nydanske forældre er ikke engang

klar over, at man handler i strid med de

danske normer.

De ved ikke, hvad de danske normer og

værdier indebærer. Der er ingen, der har

fortalt dem det.

Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper og

støtter dem til at forstå, hvad de danske

normer er, uden at være dømmende og

personlige.

Det kræver hårdt arbejde

Ligestillingsministeren mangler at påpege,

hvordan han vil gøre en indsats mod den

undertrykkelse, som også drengene

oplever. Hvornår er det acceptabelt, at

frigørelsen skal begynde i de etniske hjem?

Der er meget at tage fat i, og der skal

arbejdes hårdt for at ændre værdierne i de

etniske minoritetshjem. En sand

solstrålehistorie, hvis det lykkes.