Dansk

Komma i to sætninger

26. september 2015 af Uddannelse2016 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg er ret sikker på, at jeg har forkert komme i de to følgende sætninger. Vil nogen venligst rette det, hvis det er tilfældet? :-)

Den helikopter, der har været brugt af mange mennesker, har været flot, men farlig.

Han var god til at spille fodbold, og derfor observerede og vurderede han ofte kampene uden at fortælle, at han gjorde det.


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. september 2015 af Gehilfe (Slettet)

Kommateringen er korrekt i begge sætninger (ifølge reglerne for kommatering med startkomma).


Svar #2
26. september 2015 af Uddannelse2016 (Slettet)

Tak for svar!

Jeg anvender den kommateringsform som langt de fleste folkeskole- og gymnasieelever (2 gange xo = komma), men jeg synes at ovenstående to sætninger er meget svære at finde ud af. 

I den første er der jo udsagnsled ved "har", men det viser jo tilbage til helikpoteren; skal der så være komma?

I sætning to har vi 2x udsagnsled ved "observere og vurdere". 


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. september 2015 af Gehilfe (Slettet)

Ja, det er kommatering med startkomma, du bruger.

I første sætning har du afgrænset den henførende sætning "der har været brugt..." fra den overordnede sætning "Den helikopter har været flot...". Der skal være komma "omkring" den henførende sætning "der har været brugt af mange mennesker".

I sætning 2 har de to verber et fælles grundled. Derfor er der kun tale om én sætning.


Svar #4
26. september 2015 af Uddannelse2016 (Slettet)

Tusind tak! :-)


Brugbart svar (0)

Svar #5
27. september 2015 af Stygotius

Du blander to ting sammen

"2 gange xo = komma"  har intet med brug eller ikke-brug af startkomma at gøre.


Svar #6
30. september 2015 af Uddannelse2016 (Slettet)

Hvad med denne.

"Pizza fordi det smager godt, og sushi fordi det er sundt". Skal der være komma foran "fordi"?


Brugbart svar (0)

Svar #7
30. september 2015 af Gehilfe (Slettet)

Ja, begge gange.

Kommaet bruges til at afgrænse sætninger fra hinanden, og "pizza" og "sushi" hører til en anden (overordnet) sætning ("Jeg elsker pizza og sushi. Pizza, fordi...").


Brugbart svar (0)

Svar #8
30. september 2015 af Stygotius

Grunden til at der skal være et komma efter "smager godt" er at det der kommer efter, er en ellipse, dvs. en forkortet sætning, og en sådan skal -rent kommamæsisgt- behandles som en fuld sætning.

Den fulde sætning ville lyde ".fordi det smager godt, og jeg elsker sushi fordi....."


Brugbart svar (0)

Svar #9
30. september 2015 af Stygotius

Grunden til at der skal være et komma efter "smager godt" er at det der kommer efter, er en ellipse, dvs. en forkortet sætning, og en sådan skal -rent kommamæsisgt- behandles som en fuld sætning.

Den fulde sætning ville lyde ".fordi det smager godt, og jeg elsker sushi fordi....."

NB.  Der skal kun komma foran "fordi" hvis man vil bruge startkomma.


Skriv et svar til: Komma i to sætninger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.