Hjælpe rettelse af Stil artikel

Er der nogen der lige hurtigt vil tag et kig på det og sige om der er nogle fejl(komma eller ligende) 

Unge på de danske asylcentre

På Røde Kors asylcenter er der 3.409 beboere, hvor mange af dem er unge mennesker mellem 13-18. Men hvordan har de det? Og er det muligt for dem at få en ordentlig ungdom? 

Der er p.t. 51 asylcentre, herunder 7 modtage- og/eller udrejsecentre, 8 børne indkvarteringscentre, samt 2 omsorgscentre. Resten er almindelige asylcentre. På alle disse centre er der i gennemsnittet 500 børn i alderen 13-18 år. Disse børn kommer oftest langvejs fra, med deres forældre for både at få mad og husly. Nye målinger viser, at mange børn        i danske asylcentre lider af psykiske og sociale problemer, fordi de får lov til at sidde i centrene i årevis, efter at deres familier har fået afslag på opholdstilladelse i landet. Det kan i værste situation fører til selvmord blandt de værst medtagne. selvfølgelig er det hverken sundt eller godt for disse børn at tilbringe helt op til 10 år af deres liv på et asylcenter.
       Børn i teenage alderen er meget let modtagelige for både, hvad de ser og hører, 

og der er derfor stor sandsynlighed for, at de vil få meget svært ved at indrette sig i det danske samfund efter at have været 10 år på asylcenter. Det er derfor meget vigtige, at vi som samfund fokuserer på, hvordan vi kan hjælpe disse børn. Det gælder både fysisk og mentalt.                              

Unge asylansøgere uden værge                 Forestil dig, at dine børn ser deres forældre blive dræbt. At dine børn lever i konstant angst for det næste angreb, og at du må flygte og efterlade alt hvad du kender og har kær.
     Sådan har flere hundrede børn det hver dag, og sidste år kom mere end 800 mindreårige alene til Danmark for at søge asyl, hvilket er klart det største antal i de 15 år, der findes tal fra. Børn som søger asyl i danmark, har ofte været nødt til at flygte fra 

krig alene, da deres forældre enten er døde eller for gamle til at flygte. Det ses desværre ofte, at børnene lider af traumer, og derfor kan have svært ved at skabe kontakt eller kommunikere med personer, der prøver at hjælpe dem. 

Ali fra Syrien
17-årige Ali Hassan kunne ikke se en fremtid i Syrien, hvor hans familie er fra eller i den trøstesløse flygtningelejr i Tyrkiet, som blev hans families hjem efter de flygtede fra borgerkrigen i hjemlandet. For mere end 6 måneder siden traf Ali en beslutning, der skulle sende ham på en lang rejse, flere farlige sejlture på Middelhavet og gennem adskillige europæiske lande, indtil han for nogle måneder siden havnede i Danmark. 

“Min familie vidste, at det var et svært valg, men jeg var nødt til at tage det,” fortæller han.
    Ali er i dag på et modtagelsescenter for såkaldt uledsagede mindreårige asylansøgere -altså børn, der kommer til Danmark uden deres forældre. Han er i dag glad for, at han valgte at rejse og er stolt over, at han kunne gennemføre rejsen. Men han savner trods alt sin familie i Syrien.                                            

Asylbørns skolegang
Børn over 6 år går som regel på en af Røde Kors’s særlige asylskoler. Børnene bliver afhentet i centrene af en bus og kan have op til en times kørsel hver vej. Timetallet og antallet af fag er nedsat, og børnene skal i 9. klasse ikke op til afgangsprøve. Om eftermiddagen er det muligt for børnene at gå i en slags klub i centrene, og der arrangeres ofte udflugter og besøg udefra. Men enkelte børn forlader slet ikke familiens værelse og kommer sjældent i skole. Det kan skyldes traumer fra hjemlandet eller oplevelser i centrene, såsom flytning og fysiske konflikter mellem beboerne.
                                                                     

Det hårde liv på centrene
Selvom der bliver arbejdet hårdt for, at asylbørnene ikke går tabt, er det svært. Børnelivet i centrene er forvirrende og der foregår meget ud og ind ad døre og løben på gangene. Der er kun lidt plads til at være på på de små værelser, og fællesarealerne er præget af uro, larm og utryghed. Der er mange psykisk syge voksne, skænderier og vold, og hele tiden nye fremmede. Forældrenes adfærd overfor børnene er tit svingende, f. eks. fra aggressiv til deprimeret. Mange forældre har ikke noget overskud og kan kun koncentrere sig i kort tid af gangen. Der ryges på de små værelser, og børn og voksne sover ofte sammen.

Den svære tilknytning
Det kan være meget svært for børnene, at knytte sig til både personalet og de andre beboer på asylcentrene. Dette skyldes ofte mangel på tillid eller frygten for at miste personer, som børnene har oplevet det ske tidligere i deres liv. Noget af det værste for børnene er den pludselige og tilbagevendende adskillelse fra deres venner.
    Indtil for nylig havde børnene i asylcentrene gennemsnitligt flyttet 6 gange, tallet er nu nede på 3 flytninger, fordi mange centre er lukket ned. En flytning kan skyldes, at ens papir er blevet godkendt og man skal til at blive integreret i det danske samfund. En anden kan være at der skal renoveres. Mange bliver flyttet med kort varsel og uden forklaring. Nogle børn har helt opgivet at få nye venner, fordi de talrige gange har oplevet at blive adskilt fra dem de havde.