Matematik

Isolering af x

06. oktober 2015 af Znabeland (Slettet) - Niveau: C-niveau

Kunne nogen hjælpe mig med denne?
"Isoler x i ligningen ax+b=cx+d


Svar #1
06. oktober 2015 af Znabeland (Slettet)

Der er også et underspørgsmål dertil. 

Forklar, hvad den formel, der fremkommer, kan bruges til, når man har to rette linjer, linje 1 og linje 2, hvor linje 1 har forskriften y=ax+b, og linje 2 har forskriften y=cx+d

Tak på forhånd :)


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. oktober 2015 af Dreammachine (Slettet)

Først samler du alle xérne på den samme side:

ax-cx+b=d

Så samler du konstanterne på den anden side:

ax-cx=d-b
Nu sættes x udenfor parentes, da der er to led med x:

x(a-c)=d-b
for så at isolere x fuldstændigt, divideres leddet (a-c) væk:
x=(d-b)/(a-c)

Til underspørgsmålet:
Hvis du kigger på de to ligninger, så kan du se at ligningen fra opgave 1 består af disse to sat lig med hinanden. Altså y=ax+b og y=cx+d er sat lig med hinanden og bliver da ax+b=cx+b. Det vil altså sige at den fremkomne formel finder x, der hvor de to ligninger er lig med hinanden. Der hvor de to ligninger er lig med hinanden, er det samme som, der hvor de skærer hinanden. 
Kort sagt kan formlen altså bruges til, at finde skæringspunktet.


Skriv et svar til: Isolering af x

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.