Partiernes medlemstal

De traditionelle partier, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Konservative oplevede et massivt fald i antallet af vælgere i 1960'erne og fremefter. Efter jordskredsvalget i 1973  opstod der en række nye partier og opbakningen til de gamle partier faldt. De nye partier fik forholdsvis få medlemmer, og kunne slet ikke kompensere for den store medlemstilbagegang hos de store partier

Opsummeret

De traditionelle partier har mistet mange medlemmer, og de nye partier har ikke formået at tiltrække så mange medlemmer at det kunne kompensere for tabet af medlemmer hos de traditionelle partier. Medlemstallet hos de politiske partier er faldet meget. I 1960 var 600.000 danskere medlemmer af et politisk parti. Det tal faldt til omkring 185.000 i 2000. 

Partiernes faldende medlemstal kan også forklares ud fra, at partierne er gået fra at være klassepartier til at være issuepartier, og vælgerne er gået fra at være kernevælgere til marginalvælgere. 

I gamle dage, altså før 1973, var der kun 4 partier. Disse partier var klassepartier, dvs. at vælgerne stemte ud for deres klasse. Arbejderne på socialdemokraterne, bønderne på venstre, lærerne og akademikerne på radikale venstre og kapitalejere på det konservative. Man tilhørte en bestemt klasse i samfundet, og hvis man var arbejder, jamen så stemte man altid på Socialdemokraterne. Klassepartierne havde altså nogle kernevælgere, der altid stemte på dem

Efter 1973 stemmer man ikke efter klasse. Man begynder i langt højere grad at stemme på et parti efter dets holdning til en enkeltsag, altså issue politik. I dag stemmer man altså på det parti, der har de "rigtige" holdninger. Folk er i høj grad marginalvælgere, dvs. at de tager stilling til hvilke parti, de skal stemme på fra valg til valg. Som marginalvælger kan f.eks. stemme på Socialdemokraterne ved et valg og stemme på DF ved et andet valg. 

At antallet af medlemmer af politiske partier er faldet kan forklares ud fra, at vælgernes loyalitet til partierne er faldet. I dag er folk generelt marginalvælgere, og derfor ikke loyale over for et bestemt parti, men skifter til at stemme på forskellige partier, alt efter hvad der repræsenterer deres holdninger bedst til et eller flere emner. I gamle dage stemte man altid på Socialdemokraterne, hvis man var arbejder, og derfor var man også mere tilbøjelig til at melde sig ind i partiet. 

Tak for hjælpen. Det var lige det, som jeg havde brug for :)

Der er en generel tendens til, at partierne er blevet mere topstyrede. At et parti er topstyret betyder, at partiets ledelse beslutter, hvad partiets holdninger skal være, og medlemmerne bare acceptere dette. Partiernes organisationsgrad, dvs. medlemstal er faldet rigtig meget. Partierens medlemstal er faldet meget, og det er en generel tendens til, at medlemmerne i mindre grad er med til at udforme partiernes politik, da partierne er blevet mere topstyrede

En af årsagerne til, at partiernes medlemstal er faldet er, at der i dag er langt større fokus på værdipolitik end fordelingspolitk. Fordelingspolitk, som handler om hvordan samfundet skal indrettes med hensyn til den offentlige sektors størrelse og synet på lighed og ulighed, er en meget stor sag og mobiliserede rigtig mange mennesker. I takt med den store velstandstigning i Danmark er fokus fra fordelingspolitik rykket over til værdipolitikken. Vi har fået vores materielle behov opfyldt og har derfor overskud til at tænke på emner af immatriel karakter, f.eks. flygtninge, integration, retspolitik, U-landsbistand, abort osv. I de senere år har der været meget fokus på værdipolitik, som ikke kan mobilisere så mange medlemmer som fordelingspolitikken

De store sager mobilisere bare langt flere mennesker end de små sager. At værdipolitikken har fået større betydning i dansk politik betyder, at partiernes medlemstal er faldet. De store sager(fordelingspolitik) gjorde, at folk meldte sig ind i partierne, hvor folk som regel ikke melder sig ind i et parti på grund af små sager(værdipolitik)

Deltagelses-og konkurredemokratiske holdninger til partiernes medlemstal

Detagelsesdemokrater

Deltagelsesdemokrater anser det som et demokratisk problem, at partiernes medlemstal er faldet så meget

At partiernes medlemstal falder betyder, at borgerne i mindre grad får indflydelse på den politiske dagsorden

Deltagelsesdemokrater mener, at folket skal deltage i demokratiet på så mange niveauer som muligt. Det er et problem for deltagelsesdemokraterne, at folk i højere og højere grad ikke deltager på det landspolitiske plan

Konkurrencedemokrati

Ser ikke partiernes faldende medlemstal og mere topstyring som et problem. Folk har ikke nødvendigvis tiden eller kompentencerne, og derfor er det i orden, at beslutningsprocesserne overlades til nogle professionele politikere