Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Kræftceller

18. oktober 2015 af Daisyangel (Slettet)

Hejsa

Hvad synes I kunne være en god ide at komme ind på hvis man skriver om kræftceller i ens SRP?


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. oktober 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

En god ide vil være at belyse cancerkarakteristika. De kendte karakteriska betegnes samlet Hallmarks of Cancer. Dvs. den normale celle erhverver en række kendetegn, som præger den kræftramte celle.

Disse omfatter:

- Konstant aktivering af proliferationssignaler (onkogener)

- Inaktivering af væksthæmmere (tumorsupressorgener)

- Forhindring af immundestruktion

- Undgå cellesenescens ("udødeliggørelse")

- Cancer promoverende inflammation og stroma

- Metastasering

- Angiogenese

- Destabilisering af genomet og mutation

- Forhindring af apoptose

- Modificering af cellemetabolismen

Det skal fremhæves, at beskrivelserne af og grundlaget for ovennævnte kan blive meget kompliceret. Derfor kan man f.eks. udvælgte nogle enkelte, man beskriver - eller beskrive dem alle mere overfladisk.

Du kan få et indtryk af Hallmarks of Cancer her https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hallmarks_of_Cancer

Vh.


Svar #2
23. oktober 2015 af Daisyangel (Slettet)

Hejsa
Med ordet "cancerkarakteristika" mener du så det der karakterisere en cancercelle?
- Havde også tænkt på at komme ind på nogle enzymer som hjælper de her kræftceller. Det kan være du kendte noget til det?
Undskyld jeg svarer så sent :)

Brugbart svar (0)

Svar #3
23. oktober 2015 af drjuliet (Slettet)

Nu er det ikke mig der har skrevet indlægget men tror der med cancerkarakteristika menes de egenskaber en cancercelle skal have for at være en cancercelle. Det er altså ikke nok at have fx ukontrolleret celledeling, cellerne må heller ikke respektere andre cellers grænser, skal kunne danne næringsveje og meget meget andet.
Det er altså en ret kompliceret process at blive en cancercelle idet der skal mange mutationer til - mutationer der vel at mærke ikke må føre til apoptose (en egenskab der også skal muteres for at blive en cancercelle).

Jeg er ikke helt sikker på hvad det er for enzymer du mener "hjælper de her kræftceller", det lyder lidt som om det er nogle særlige kræftceller og ikke bare kræft på et overordnet plan. Hvis det er en bestemt type cancer du skal skrive om kan du måske bedre guides hvis du skriver hvilken.

Svar #4
23. oktober 2015 af Daisyangel (Slettet)

Hej Juliet

Det jeg har læst om enzymet proteases rolle i kræftcellernes spredning, står på følgende link: http://mbg.au.dk/fileadmin/site_files/mb/gruppeledere/Peter_Andreasen/aktuel-naturvidenskab-6-2011.pdf 

Der står at proteaser har en rolle i spredning af kræft. Nu kan jeg se at du vidst læser noget med medicin, og vil spørge om jeg måtte spørge dig om hjælp under mit SRP-forløb?

Mvh


Svar #5
23. oktober 2015 af Daisyangel (Slettet)

#3 Og tak for dit svar, havde nemlig ikke tænkt på at komme ind på så noget, men overvejer det stærkt nu og kunne være spændende :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. oktober 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

Med "cancerkarakteristika" menes, at en "god celle" erhverver nogle egenskaber, som netop definerer cancercellen. Med andre ord: Alt det du kan finde om cancerceller, kan du putte ind i overskrifterne skrevet under #1, da det netop er, hvad der kendetegner cancerceller.

Det er korrekt, at enzymer er involveret i metastaseringen - specielt som invasionspromoverende proteolytiske enzymer. Synes du dette er spændende, kunne det måske være en ide at gå i dybden med den molekylære biologiske baggrund for metastasering?

Du er velkommen til at skrive igen, hvis du vil vide mere :)

Vh


Svar #7
23. oktober 2015 af Daisyangel (Slettet)

Hej #6
Tak for dit svar! Du har nemlig fat i det jeg gerne ville ind på, men vil lige have lidt mere viden indenfor det. Så skriver igen inde på den her tråd, hvis der er noget jeg blivet i tvivl om mens jeg læser :)
Vh

Svar #8
24. oktober 2015 af Daisyangel (Slettet)

Hej igen

Jeg skriver min SRP i faget Dansk, og overvejer og skrive en populær videnskabsartikel. Synes I det vil være for risikabelt og skrive det i en SRP?


Brugbart svar (0)

Svar #9
24. oktober 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

Super god ide med metastasering. Hvis du vil have et fif: prøv om du kan få overblik over hvorledes tumorcellerne "slipper af sted" fra tumoren, spreder sig via blodet og træder ud af blodbanen det nye sted og begynder at kolonisere og vokse.

Tror det er en fin ide med en populærvidenkabelig artikel. Det er nok mest sikkert, at snakke med din dansklærer om det :)

Vh.


Svar #10
25. oktober 2015 af Daisyangel (Slettet)

Sætter virkelig pris på jeres hjælp!!! Så mange tak!!

Svar #11
06. november 2015 af Daisyangel (Slettet)

Hejsa! Er der nogle af jer der ved hvad der menes menes med "Stromal" med hensyn til kræft?


Brugbart svar (0)

Svar #12
07. november 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

Stroma, som jeg også nævnte under #1, er støttende celler i et væv. Med cancer menes, at inflammatoriske celler(betændelsesceller) sammen med de stromale celler er vigtig for at opretholde cancer-cellens mikromiljø.

De stromale celler kan sammen med betændelsescellerne bl.a. producere nogle proteiner, der er vækstfaktorer, anti-apoptotiske, angiogeneseinducerende osv., der alle favoriserer tumoren.

Stromaleceller omfatter bl.a. endotelceller og fibroblastære celler same myofibroblaster.

Vh.


Svar #13
07. november 2015 af Daisyangel (Slettet)

Åårh mange tak!!!


Svar #14
08. november 2015 af Daisyangel (Slettet)

Jeg har lige et spørgsmål til dig igen. Ved du hvilke enzymer der er involveret i metastaseringen? Er virkelig i tvivl om det er enzymet PHD2?


Brugbart svar (0)

Svar #15
08. november 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

Nu må jeg indrømme, at det bliver lidt langhåret. Efter hvad jeg kan læse mig til er PHD2 involveret i angiogenesen dvs. karnydannelsen. PHD2 regulerer HIF-1α-niveauet. HIF-1α aktiverer VEGF and bFGF, der fører til kardannelse.

For metastasering drejer det sig om matrix metalloproteinaser, cathepsin D og urokinase plasminogen activator som nedbryder basalmembranen samt bindevævet, så kræften kan "bevæge sig".

Vh.


Svar #16
08. november 2015 af Daisyangel (Slettet)

Jaa fandt ud af at kræftcellerne var afhængig af proteinet HIF-1a hehe. Så vidt jeg har forstået udfra det du har skrevet er, at PHD2 istedet formindsker eller blokerer HIF-1a?


Brugbart svar (0)

Svar #17
10. november 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

HIF-1α er en transkriptionsfaktor, som fører til ekspression af gener, hvis produkter bl.a. er angiogenetiske. Som udgangspunkt nedregulerer PDH2 HIF-1α.

Vh.


Svar #18
10. november 2015 af Daisyangel (Slettet)

Ja, okay tak! Nu forstår jeg det


Svar #19
01. december 2015 af Daisyangel (Slettet)

Hej igen i svar #12, hvor har du fundet den viden henne, kunne jeg godt tænke mig og læse om?


Brugbart svar (0)

Svar #20
01. december 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

Hvis du er meget interesseret i at få et dybere kendskab, kan jeg anbefale bogen Robbins and Cotran pathologic basis of disease (ISBN: 978-1-4557-2613-4), hvor bl.a. alle cancer-perspektiverne nævnt under #1 bliver gjort rede for. Cancer-Enabling Inflammation er nævnt på side 315.

Det skal nævnes, at bogen er meget avanceret og gennemgår nærmest alle eksisterende sygdomme på et meget detaljeret cellulært og molekylært niveau. Som det antydes, er der et helt afsnit kun om generel cancer(neoplasi), som kunne være relevant for dig.

Af mindre omfangsrige danske bøger, kan nævnes bogen Patologi, der også har et kapitel om cancer med fokus på emnerne nævnt under #1.

Vh.


Forrige 1 2 Næste

Der er 22 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.