Andre fag

1. standpunktskarakterer - STX

03. november 2015 af 656 - Niveau: C-niveau

På onsdag skal jeg have mine 1. standpunktskarakterer i gymnasiet(1.g). Lige nu spekulerer jeg over hvordan de kommer til at se ud. Jeg er ikke så tilfreds med min mundtlige deltagelse indtil videre. Jeg har det med at blive meget nervøs, når jeg skal snakke ved større forsamlinger, derfor har jeg holdt mig tilbage med lange smører af ord. Jeg rækker for det meste hånden op når der kun er korte svar. Hvad er jeres erfaringer på dette område, skal jeg forvente meget lave karakterer? Jeg regner med at deltage lidt mere fra nu af. Vi har indtil videre kun fået 3 karakter for diverse opgaver og prøver:

NV: 10 

Dansk stil: 10

Matematikprøve: 12

Jeg er selv ret tilfreds med disse karakterer. Er det muligt at læreren giver mig 12 i matematik skriftligt, eller vil lærere kun give 10-taller til at starte med? Ud over matematikprøven har vi haft 2 skriftlige matematikopgaver som jeg kun har fået ros for. 


Svar #1
03. november 2015 af 656

Er der ikke nogen der vil dele deres erfaringer?


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. november 2015 af K92H (Slettet)

Jeg tvivler på, at lærerne giver dig 12 i et fag, hvis du har fået 12 i én ting. Sådan var det i hvert fald ikke i vores klasse. Jeg fik 12 i musik (mundtlig karakter), men fik 10 i standpunkt. Sådan var det i de fleste af mine fag, så vidt jeg kan huske. Det er jo første standpunkt, og det er derfor svært at bedømme ens faglige niveau efter kun at have gået i 1.g i et par måneder. Du får dem egentlig kun, så du kan se, hvor du ligger, og hvor meget du kan forbedre dig til dine årskarakterer. 


Svar #3
03. november 2015 af 656

Nu er det sådan at jeg har lavet 3 skriftlige matematikafleveringer, hvor 1 af dem var en prøve, hvor vi ikke havde andre hjælpemidler, end en formelsamling (det var i denne prøve at jeg fik 12). De andre 2 afleveringer lavede vi derhjemme, men disse fik vi ikke karakter for. På begge opgaver fik jeg kun rosende ord, og jeg tror kun at jeg lavede 1 fejl gennem begge afleveringer. Det jeg er rigtig bange for er lave mundtlige karakterer. Jeg har ikke fået sagt så meget i timerne. Vil du mene at det vil få voldsomme konsekvenser for mine karakterer? 


Brugbart svar (1)

Svar #4
03. november 2015 af SådanDa

Du skal ikke være bange for lave karakterer (ikke at det lyder til at du kommer til at få lave karakterer), husk på at standpunktskarakterer blot er et evalueringsmiddel, altså sådan at du selv kan følge med i hvordan du klarer den, og hvad du eventuelt kan forbedre. De har ingen betydning udover dette :)


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. november 2015 af K92H (Slettet)

#3 

Du kan være ganske rolig. Som #4 også skriver (og som jeg også selv nævnte) er standpunktkarakterer kun til at se, hvor du fagligt ligger, og hvad du kan gøre bedre. 

Det er kun dine årskarakterer, der tæller, så det gør ikke så meget, hvis dine standpunkt ikke er så gode. Så ingen grund til at være nervøs :)


Skriv et svar til: 1. standpunktskarakterer - STX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.