Måleusikkerheder og fejlkilder

Et eksempel på en fejlkilder er, at hvis man forsøger at måle lyset fra en lampe og der så kommer lys ind gennem en sprække i mørklægningsgardinet, så får man en for høj måling.

Hvis man forsøger at bruge et kompas i et S-tog, der accellererer, vil kørestrømmen få kompasset til at dreje, så man for et forkert indtryk af, hvor nord er.

Måleusikkerhed er tilfældige fejl, der kan have forskellige årsager.

Hvis man måler enlængde med en målestok, kan man f. eks. have at den søgte længde er mellem 425mm og 426mm. Man forsøger, at komme det lidt tættere ved at skønne over tiendedele af en mm og får måske 425,3mm. Prøver man en gang til, får man måske 425,5mm. Hver gang man lægger målestokken på det, man vil måle, kommer den til at ligge lidt anderledes end gangen før.

Et voltmeter med viser aflæser man på samme måde. Hver gang man slukker for strømmen og tænder igen, svinger viseren ned til 0 og op til måleværdien igen, men den rammer ikke helt samme sted hver gang. Der lidt gnidningsmodstand, der stopper den så den ikke kan komme helt på plads. Den rammer indefor et lille område, men det er tilfældigt, hvor i området.

# 2

Måleusikkerhed angives i procent og/eller en enhed som mm eller ºC. Usikkerheden bør fx være angivet på et instrument som fx et voltmeter:  ±0,1V ±1%, hvilket betyder at hvis man anvender et digitalt voltmeter til måling af 20V, vil måleusikkerheden være ±0,3V.

En målefejl betyder her, at man ikke har taget hensyn til spændingsfald i tilledninger, ( har foretaget målingen forkert eller på forkerte præmisser ).