Biologi

Forklaring af kroppens fordøjelsessytem

25. november 2015 af lala14 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hejsa. Er der evt. en som har lyst til, at hjælpe mig med at forklare dette billede af kroppens fordøjelsessytem? Det vil være en kæmpe hjælp! 

På forhånd tak! 

Vedhæftet fil: 40-2.pdf

Brugbart svar (1)

Svar #1
25. november 2015 af SuneChr

Maden består af
- kulhydrat
- protein
- fedt
(og en masse andre stoffer).
Hovedformålet med hele fordøjelsesprocessen er at få de oprindelige molekyler spaltet ned til enkle molekyler, som kan opsuges af tyndtarmen for at sive ud i blodbanen.
Start med munden og følg burgerens skæbne hele vejen igennem. Ja, man kalder det faktisk skæbne.
Kulhydrat er stivelse, som omdannes til kortere stivelseskæder v.h.a. enzymet i spyt, som hedder spytamylase. Nu skal de korte stivelseskæder nedbrydes til simplere bestanddele, maltose. Det sker v.h.a. amylase, men denne gang fra bugspytkirtlen. Men maltose kan gøres endnu mere simpel ved at nedbrydes til glukose. Det sker v.h.a. enzymet maltase, som kommer fra tyndtarmen. Nu er burgerens vej fra munden til tyndtarmen gjort klar til at blive opsuget af tyndtarmen. Ja, det var så kulhydrat. Følg nu, fra mund til tarm, proteinets og fedtets vej på samme måde.
Det skal bemærkes, at det viste skema er en stærk forenkling af de meget kringlede forhold i virkeligheden, men det er et rigtig godt skema til at få en overordnet indsigt i vor krops kemiske fabrik. 


Svar #2
25. november 2015 af lala14 (Slettet)

Tusinde tak for dit gode svar. Jeg har dog lige endnu et spørgsmål, som jeg håber du har lyst til at besvare.

Sker der også en kemisk fordøjelse? (hvordan) 


Svar #3
25. november 2015 af lala14 (Slettet)

Kan du evt. forklare mig nedbrydning af fedt? 


Brugbart svar (0)

Svar #4
25. november 2015 af DrNielsen

Nedbrydningen af fedt sker kemisk. Reaktionen forløber hele tiden, men bliver katalyseret af lipase som udskilles fra pancreas :-)


Svar #5
26. november 2015 af lala14 (Slettet)

Sker fordøjelsen af protein og kulhydrat mekanisk?


Brugbart svar (0)

Svar #6
26. november 2015 af DrNielsen

Nej, protein bliver nedbrudt protease, og kulhydrat af amylase :-)


Skriv et svar til: Forklaring af kroppens fordøjelsessytem

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.