Giv mig en karekter om "om at reagere"

Jeg skal bruge en karekter, giv den ærlige.

Om at reagere

Når der sker noget uventet, kan det ofte være svært at vide, hvad vi skal gøre af os selv, og det kan være svært at komme med en løsning i nuet. Alt er ikke op til os selv, vi kan ikke styre andre, men der er altid et valg, og deraf altid konsekvenser af valget, men der er dog altid et valg. Mine beslutninger er næsten altid impulsive, da jeg ikke kan administrere min tid på nogen måde, hvilket er et kæmpe problem for min hverdag. Dette essay er for eksempel skrevet dagen, vi skulle aflevere, og sådan er det med mange ting.

Måske er det en sygdom, måske ikke, måske er jeg bare doven, hvem ved?     

Da mine beslutninger er impulsive, hænder det ofte, at det er det forkerte svar, eller den forkerte løsning til opgaven der er stillet for mig, men fordi jeg tager tingene som de kommer, har jeg meget fred i min tilværelse.  

Du kan opbygge en barriere, der kan beskytte dig fra andres meninger, men uden andres meninger forbliver du konstant, og udvikler dig derfor ikke som person. Jeg tror, det er den mest usunde måde, at et menneske kan leve sit liv på, jeg kender en del af mine venner og klassekammerater, der lever på den måde, de har opstillet alting og skal altid have en plan.

Mine venner er derfor ikke vandt til pressede situationer eller at svare forkert, og uden erfaring vil det aldrig blive muligt for dem, at have fred, for de skal altid planlægge for næste uge, og ugen efter det, og de slapper aldrig af på den måde jeg gør hver eneste dag. Jeg vil prøve at sætte teksten i kontekst, til noget der er hændt mig i dag, her er scenariet: Jeg har haft en god dag, og jeg spørger min mor, om jeg kan tage til fest og mødes med nogle af mine gode venner fra min gamle klasse, da det blev et koldt og tydeligt nej fra min mor, var min impulsive reaktion at spørge om et kompromis, hun accepterede med et præmisse; et 10 tal i dansk. Hvilket jeg med glæde accepterede-  men efter at have indset at jeg kun har fået 4 og 7 de sidste to år, følte jeg mig virkelig på skideren. Efter et stykke tid gik det op for mig, at jeg kan gøre bedre, jeg kan sagtens klemme mig op på det 10 tal jeg har brug for, så længe at min koncentration er på stilen og ikke et eller andet dumt sted som det som regel plejer at være. I det scenarie var min impulsive reaktion den korrekte måde at løse problemstillinger; at møde mine gamle venner.

Ved at løse problemet impulsivt, i stedet for at have tænkt over det, har jeg lært en fantastisk livslektie; hvis jeg virkeligt brænder for noget, kan jeg godt!