Generelt

Vedrørende AP og NV

05. januar 2016 af 656

Jeg er godt klar over at AP- og NV-karakteren kommer på ens endelige afgangsbevis, dog uden at være medtællende. Kommer disse karakterer aldrig til at være medtællende når gennemsnittet skal beregnes. Næste gang jeg får standpunktskarakterer tæller AP- og NV-karaktereren så med i mit gennemsnit? Jeg ved godt at standpunktskarakterer ikke tæller for noget, men det er alligevel rart at have et højere gennemsnit. Jeg fik nemlig 10 i både AP og NV, hvilket er højere end mit standpunktsgennemsnit.


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. januar 2016 af JulieW99

Nej, de kommer ALDRIG til at tælle med på nogen måde. De står der bare.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. januar 2016 af Jerslev

#1: Aldrig er måske så meget sagt. Men de kommer ikke til at tælle med i #0s gennemsnit.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. januar 2016 af JulieW99

Aldrig er også henførende til gennemsnittet. Det ville da være underligt at lade det tælle med lige pludselig.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #4
05. januar 2016 af Jerslev

#3: Man ved aldrig, hvad politikerne finder på med ændringer af gymnasiereformen. Men det kommer nok ikke til at ændre sig for de, der allerede går i gymnasiet. En mulig ændring vil påvirke fremtidige elever.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #5
05. januar 2016 af BadBoyBard (Slettet)

Men med det [#2 ; #4] har sagt, så vil jeg bestemt råde dig og andre til at tage NV og AP seriøst, da de har meget med det indtryk din undervisere vil have af dig, når 1.G er overstået, især i form af standpunktskarakterer, så hvis du har fået 10 i begge fag, så kommer dette nok til at tælle positivt i dine naturvidenskablige og sprogvidenskablige fag. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
05. januar 2016 af K92H (Slettet)

Nej, de kommer ikke til at tælle med i dit gennemsnit. Når du får dine standpunktskarakterer, vil du også se, at mens alle andre fag vægter hhv. 1, 1,5 og 2 (så vidt jeg husker), vægter dine karakterer i AP og NV 0, og derfor tæller de ikke med i noget, på trods af, at de også kommer til at stå på dit endelige eksamensbevis. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
05. januar 2016 af JulieW99

#5

Mine lærere har absolut ikke vurderet vores andre fag ud fra hverken AP eller NV. Hvad du laver i ét fag skal ikke have indflydelse på det andet. Jeg ville godt nok være blevet sur hvis min indsats i AP trak min karakter ned i fransk. Men det gør den ikke, på trods af at jeg har samme lærer. Det der sker i AP er AP, og det der sker i fransk er fransk.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #8
05. januar 2016 af BadBoyBard (Slettet)

#7: Hvad jeg mener er, at undervisere stadig er og vil forblive mennesker. Mens de på papir siger, at "vi skal være objektive", så vil jeg nu stadig argumentere for, at AP og/eller NV fungerer som en slags førstehåndsindtryk, og hvad enten det er en gymnasieunderviser, professor, eller arbejdsgiver, så er det altid bedst at starte med et godt førstehåndsindtryk, da det kræver meget arbejde at ændre på det, men dette burde nu ikke være et problem for OP, da personen fik 10-10 i begge fag.  


Brugbart svar (0)

Svar #9
05. januar 2016 af JulieW99

#8

Min indsats i NV var ikke noget at råbe hurra for, men jeg kunne mine ting - dermed fik jeg også 10. Faktisk har jeg slet ikke givet hverken min kemilærer eller biologilærer et særligt heldigt førstehåndsindtryk, da jeg havde dem til NV. De har dog holdt sig ganske subjektive.

- - -

Vh Julie


Svar #10
05. januar 2016 af 656

Tak for svar, det er ærgerligt at de ikke er medtællende.

Jeg vil give BadBoyBard ret i at lærerne vurderer en ud fra ens præstation til NV-prøven. På mit gymnasium blev der givet standpunktskarakterer lige efter NV-forløbet var blevet afsluttet, hvorfor vores fysik- og kemilærer blev nødt til at vurdere os ud fra hvad vi havde præsteret under forløbet og til den endelige prøve. Karakteren fra prøven havde derfor en stor betydning for ens standpunktskarakter.


Brugbart svar (0)

Svar #11
05. januar 2016 af JulieW99

Vores havde ikke. Da vi først påbegyndte kemi og biologi efter forløbet, og vi dermed kun har haft fagene 3 moduler på daværende tidspunkt, fik vi ikke karakterer der i 1. standpunkt. Vores lærere må simpelthen ikke gå ud fra NV/AP i andre fag.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (1)

Svar #12
05. januar 2016 af Jerslev

Hvad man må, og hvad man gør, er to vidt forskellige ting.
- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #13
05. januar 2016 af denanonymepige (Slettet)

jeg går i 1.g og jeg er rigig bange for ikke at bestå, altså hvor meget skal der til for at bestå ville virkelig have svar hurtigt!!!!


Brugbart svar (0)

Svar #14
05. januar 2016 af BadBoyBard (Slettet)

#9: Objektiv er ordet, du leder efter. Som #12 siger, så er hvad en lærer gør og siger to vidt forskellige ting, hvilket er tilfældet ved gymnasiet og folkeskolen og mindre på uni.

Men hvad der er vigtigst er, at ens gymnasiestandpunktskarakter er autoregressive i natur, og ens standpunktskarakterer i periode 1 er nok meget korreleret med dem i periode 2. Det er derfor jeg råder alle til at starte godt ud i 1.g, da man ellers vil skulle have et bjerg at bestige, hvis man starter dårligt ud.  


Brugbart svar (0)

Svar #15
05. januar 2016 af Jerslev

#13: Bange for ikke at bestå hvad? Der skal ikke meget til for at bestå NV. AP kan jeg ikke svare noget til.

- - -

mvh

Jerslev


Skriv et svar til: Vedrørende AP og NV

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.