Kemi

Undersøge molekyler i ukendt stof

10. februar 2016 af sportygirls (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej kloge hoveder!

Jeg har fået denne opgave stillet i min fjerundervisning i kemi B, men det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er den skarpeste kniv i skuffen til netop dette fag.
Derfor håbede jeg, at en venlig sjæl kunne hjælpe mig med en forklaring til de nødvendige beregninger.
Opgaveformulering:

Nikoline har isoleret en væske fra en billeart, der lever i Nordnorge. Stoffet giver åbenbart billen en vis beskyttelse mod frost. Hun afbrænder 4,36 g. af stoffet i overskud af dioxygen og måler mængden af dannede forbrændingsprodukter. Der dannes 6,25 g. carbondioxid, 3,41 vand og ikke andre stoffer. Ved en osmotisk analyse måles den molare masse til 92,09 g/mol.

a) Beregn hvor mange % af stoffets masse, der er carbon henholdsvis hydrogen

b) Beregn hvor mange carbon-og hydrogenatomer, der er i et molekyle af det ukendte stof

c) Hvad er resten?

d) Find stoffets formel og forklar, at det fungerer som frostvæske.

- stoffets masse må være 4,36 g. (det er dette antal g. hun afbrænder). Hvordan kan jeg vide procentdelen af carbon og hydrogen ud fra oplysningen af den dannede mængde af disse to stoffer?

- I forhold til molekyleantal, skal jeg vel bruge oplysningen om de 92,09 g/mol?

- c) kan jeg godt svare på. Det må være oxygen.

- d) ved jeg heller ikke....

Håber virkelig I vil hjælpe mig lidt med denne. :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. februar 2016 af Heptan

a) Beregn stofmængden af carbondioxid og vand med n = m/M. Du kan beregne massen af carbon ved at trække massen af den dobbelte stofmængde oxygen fra (fordi der er to stk oxygen pr. CO2-molekyle); tilsvarende for vand.

b) Du kan beregne stofmængden af udgangsstoffet med n = m/M. Denne stofmængde skal du sammenligne med stofmængden af carbondioxid og vand. Hvis der fx er 1 mol ukendt stof og 2 mol carbondioxid ved du, at molekylet indeholder to carbonatomer.

c) Oxygen.

d) Slå kogepunktet op.


Svar #2
21. februar 2016 af sportygirls (Slettet)

#1

a) Beregn stofmængden af carbondioxid og vand med n = m/M. Du kan beregne massen af carbon ved at trække massen af den dobbelte stofmængde oxygen fra (fordi der er to stk oxygen pr. CO2-molekyle); tilsvarende for vand.

b) Du kan beregne stofmængden af udgangsstoffet med n = m/M. Denne stofmængde skal du sammenligne med stofmængden af carbondioxid og vand. Hvis der fx er 1 mol ukendt stof og 2 mol carbondioxid ved du, at molekylet indeholder to carbonatomer.

c) Oxygen.

d) Slå kogepunktet op.

Tak for dit svar, men det volder mig dog stadig problemer:

a) Massen af carbon, er det 6,25/3 så? Fordi 2/3 af de 6,25 g. er oxygen? Og hvorfor skal stofmængden ind her? Når det er masseprocenten der efterspørges for carbon og hydrogen...
 


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2016 af Heptan

Nej, carbon og oxygen vejer ikke det samme, det er derfor du skal omregne til stofmængder. Oxygen vejer mere end carbon.


Skriv et svar til: Undersøge molekyler i ukendt stof

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.