Fysik

Absorptionsspektre, Absorbans og transmittans

11. februar 2016 af johanna4 (Slettet) - Niveau: B-niveau

hej er der nogle der kunne forklare hvad Absorptionsspektre, Absorbans og transmittans er jeg har svært ved at forstå det der står på nettet 


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. februar 2016 af Eksperimentalfysikeren

Jeg har kigget lidt på nettet og kan godt forstå din forvirring.

Absorptionsspektre

Sender man lys gennem en farvet opløsning, absorberes noget af lyset. Absorptionen afhænger af bølgelængden af lyset, af opløsningens koncentration og lysets vejlængde gennem opløsningen.

Man benytter glasbeholdere, kyvetter, med parallel sider og kendte dimensioner til målingerne. Ideelt måler man for et antal bølgelængder intensiteten, I0 af det lys, der sendes ind i kyvetten, og intensiteten, I, af det lys, der kommer ud. Størrelsen

A=log(\frac{I_{0}}{I})

kaldes Absorbansen. Måler man absorbansen for mange forskellige bølgelængder, får man et absorptionsspektrum.

Transmittans T måles på samme måde, men beregningen er denne gang:

T=\frac{I}{I_{0}}


Skriv et svar til: Absorptionsspektre, Absorbans og transmittans

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.