Hvorfor var der for 20 år siden snart ikke mere olie og i dag hører vi det samme? hjælp til forklaring af figur

#0

Selve billedet er for småt til at jeg kan læse det ordentligt på computeren - kan du på nogen måde forstørre det?

#1 kan du se det i #2? eller skal jeg forstørre det?

"Ctrl" og "+" forstørre...

#2

Tak - er ikke særligt teknisk kyndig.

#3

Jeg kan godt se det nu, ellers mange tak.
Ligesom i dit tidligere indlæg vil jeg gerne "have gang i din hjerne" og sørge for du får en "aha"-oplevelse. :-) 
Vi ser først på figur 8.1. Læg mærke til pilene; nogle bevæger sig i begge retninger mens andre udelukkende bevæger sig én vej. Hvad kunne en forklaring på det være? 

#4
Eller "Ctrl" + "musehjulet". 

Det er rigtigt svært, for jeg har kigget på pilene og figurene generelt, 

Kan det skyldes, at reserverne er der, men at disse kun vil kune blive udnyttet hvis olieprisen stiger?

#6

Vi gør det lidt slavisk i så fald. Det vigtigste felt i figur 8.1 at forstå er feltet "Ressourcer" (hvilket nok også forklarer hvorfor det er indrammet i modsætning til de andre).
Af figuren fremgår, at

"ikke kendte (økonomiske) ressourcer"→ reserver

Nu sætter vi lige nogle ord på:
De ikke kendte (økonomiske) ressourcer er dem man af den ene eller anden grund ikke har kendskab til (deraf navnet), fx pga. manglende boringer i et bestemt område el. teknologisk påkrævet know-how.
Man kunne jo forestille sig at de kunne udgøre en økonomisk gevinst når man støder på dem i undergrunden (fx ved at bore) el. ved at teknologien udvikler sig og bliver billigere så man kan hente råstofferne op uden prisen for at hente dem op bliver for høj. Derfor befinder de sig i feltet "økonomiske".

Giver denne forklaring mening ?
 

#7 Jeg forstår godt din forklaring og er bekendt med ressourcer og reserver, men hvorfor man hører, at der mangler olie. Det kan jeg simpelthen ikke forklarer heller ikke se ud fra figuren. 

#8

Så vender vi blikket mod grafen, dvs. figur 8.14.
Læg mærke til 1999: Oliereserverne er under 200 mio. m³ og dermed lidt lavere end i 1998, men alligevel er indvindingsgraden nogenlunde den samme som i 1998.
Dengang manglede man olie hvilket skal forstås på den måde at man manglede kendte olieudvindingsområder og derved oliefelter (dvs. reserver). Dog ser det ud til den teknologiske udvikling muliggjorde en større udvindingsgrad. 
Efter år 2000 fremgår det af grafen at man finder nogle flere oliefelter (man finder altså nogle "ikke kendte økonomiske ressourcer" - hvis vi skal bruge sproget fra figur 8.1 - der så efterfølgende udgør nogle "reserver"; det er pilen der bevæger sig opad i figur 8.1) samtidig med at de teknologiske fremskridt tilsyneladende muliggjorde en højere udvindingsgrad ("de identificerede uøkonomiske ressourcer" bevæger sig altså hen mod feltet "reserver" og hører nu altså til i feltet "økonomiske"). Dette forklarer stigningen i perioden 2000-2002. Derefter falder de samlede oliereserver, jf. figur 8.14 i perioden 2002-2005, og dermed også den samlede udvindingsgrad; når man finder nye oliefelter og udvinder olien, er det klart man vil se en stigning til at begynde med, men senere vil det føre til et fald hvis man ikke finder nye oliefelter el. teknologien ikke udvikler sig tilstrækkeligt godt el. hurtigt til at udvindingsgraden bliver højere.

I forlængelse af #9:

Hvis der er noget du ikke forstår, vil have uddybet el. der er noget i indlægget der ikke giver mening (fordi jeg måske har skrevet noget vås; indlægget blev jo ret langt), spørger du selvfølgelig bare / kommenterer du bare indlægget.

http://www.geologi.dk/oliegas/e3/d35.htm

Se specielt formlen:

Tilstadeværende mængder (STOIIP)  x  Indvindingsfaktor (Rf)  =  Reserver
(skøn) over hvor meget olie der             Også kaldet ind-
findes, ved et oliereservoire                   vindingsgrad