Studievejledning
"Lægehierarki "
Svar #1
27. marts 2016 af Dulugtergrimt
Overlæge
Afdelingslæge
1. reservelæge
Reservelæge (intro)
KBU læge
Uklassificeret reservelæge
Reservelægevikar
KBU og uklassificeret har nogenlunde samme rang.
Svar #2
27. marts 2016 af Bio141
Svar #3
27. marts 2016 af drjuliet (Slettet)
For at forklare det bedst skal man kende til uddannelsen til læge
Først er der 6 år på universitetet.
Herefter skal man have KBU (klinisk basis uddannelse, det der tidligere hed turnus), KBU er 1 år (6 mdr på en afdeling og 6 mdr på en anden afdeling eller i en almen praksis).
Efter KBU skal man have en introstilling i et speciale man tænker man tænker man måske vil være speciallæge i. En introstilling er på 1 år.
Efter introstillingen skal man have en hoveduddannelsesstilling, som er speciallægeuddannelsen. Længden af hoveduddannelsen er forskellig men 4-5 år som udgangspunkt.
Efter hoveduddannelsen er man speciallæge.
En reservelægevikar vil ofte være en medicinstuderende i slutningen af studiet.
En uklassificeret reservelæge kan være alle inden hoveduddannelsen. dvs før KBU, mellem KBU og intro, mellem intro og hoveduddannelse.
KBU læge (reservelæge) er som nævnt et år man skal igennem for at få retten til selvstængigt virke. Det er en lodtrækning hvor man så vælger et forløb fra en liste over stillinger.
Introlægen (reservelæge) skal have haft KBU, og giver en introduktion til specialet så man kan prøve det af før hoveduddannelsen. Man skal have haft en relevant intro stilling før man kan søge hoveduddannelse. Har du fx en medicinsk introstilling men vil søge kirurgisk speciale har du ikke en relevant adgangsgivende intro.
1.reservelæge er en der er igang med sin speciallægeuddannelse (hoveduddannelse)
Afdelingslæge, overlæge og ledende overlæge er alle speciallæger.
I en modtagelse/skadestue vil det ofte være (reservelægevikar,) uklassificeret reservelæge, KBU reservelæge eller introduktionsreservelægen man møder. Det er nogenlunde de samme opgave disse grupper har. (pånær vikaren der fordi de ikke er færdiguddannede ikke må visse ting, fx skrive dødsattester).
fra 1. reservelæge og op er mange opgaver de samme, men ofte med mere administrativt ansvar jo højere op du kommer.
Svar #4
27. marts 2016 af Bio141
Svar #5
27. marts 2016 af Bio141
Svar #6
27. marts 2016 af Dulugtergrimt
Alt efter kandidaten er lønnet. Dvs. man får løn som KBU-læge. Når man læser speciale følger man et bestemt forløb, som er opsat af regionen og sundhedsstyrelsen. Hvis du eksempelvis vil være praktiserende læge, så skal du i ophold på forskellige hospitalsafdelinger, der har relevans for det, du kommer til at lave som praktiserende læge. Dvs. du skal have ophold på en psykiatrisk afdeling, børneafdeling, gynækologisk afdeling og kirurgisk afdeling. Derudover skal du være i praksis. Man får løn efter hvor langt man er kommet.
Svar #7
27. marts 2016 af Bio141
Svar #8
27. marts 2016 af Dulugtergrimt
Hvad mener du med "almindelig" læge? Alle læger har et speciale, et særligt område, som de er særligt gode til. Hvis ikke, er du fanget i relativt overfladisk skadestuearbejde resten af din karriere. Det kan som sådan også være interessant nok, men du vil bare være fanget på samme lønniveau, da din løn afhænger af din uddannelsesgrad.
Det mest valgte er ikke nødvendigvis det sværeste at komme ind i. De forskellige fag har forskelligt antal pladser. Eksempelvis har neurokirurgi (hjernekirurgi) meget, meget få pladser (jeg mener det drejer sig om 2 pr. år delt mellem Århus, Odense, Aalborg og KBH), så det er ekstremt svært at komme ind, men de har heller ikke vanvittigt mange ansøgere.
Hvis man lavede en håndsoprækning på førstesemesterstuderende om, hvad de vil være speciallæge i, så tror jeg pt. at kardiologi (hjerte), pædiatri (børn) og anæstesi (intensiv/akut) vil vinde. Jeg ved, at dermatologi (hud) er populært blandt færdige læger, blandt andet pga. gode vagtforhold og store indtjeningsmuligheder, til en grad så du ikke kommer ind på hoveduddannelsen medmindre du har en ph.d. i faget.
Hvis man spørger om det absolut mest efterspurgte, ville jeg skyde på, at det er almen medicin, dvs. alment praktiserende læge. Alternativt en form for intern medicin.
Svar #9
27. marts 2016 af Bio141
Svar #10
27. marts 2016 af Bio141
Svar #11
27. marts 2016 af Dulugtergrimt
Hvis du ikke læser et speciale, så er du reservelæge i uklassificeret stilling. Alle! læser et speciale. Der er ikke noget i lægeverdenen, der bare hedder "almindelig læge".
Anæstesilæger er gode til at sikre den frie luftvej, hvilket er det vigtigste i en akut situation. Det er de blandt andet nødt til at kunne gøre når de bedøver. Det er også derfor anæstesilægerne altid har førsteret i en akut situation, og de relevante speciallæger først får lov, når der er sikret frie luftveje. Det er anæstesilægerne der sidder tungt på intensiv-afdelingerne og også anæstesilægerne der kører lægeambulancer og er i lægehelikopteren. De kan i bund og grund holde dig i live længe nok til, at din krop selv kan holde dig i live igen.
Svar #12
27. marts 2016 af Bio141
Svar #13
27. marts 2016 af drjuliet (Slettet)
#12 TaK! Når ambulancen kommer med en patient, så er der et hold, der tager sig af patienten. Hvad8 kaldes de læger?
Det kommer an på hvad patienten kommer med. Er det fx hjerteproblemer, så er det ofte en medicinsk læge, er det traume fx trafikulykke er der ofte et større hold af læge anæstesien er ofte dem med "ansvaret" og overblikket i den situation, mens de andre læger tjekker deres ting når det er deres tur.
Svar #15
27. marts 2016 af Bio141
Kan en speciallæge i almen medicin, godt abejde på et hospital i stedet for en praktiserende læge? Hvis ja, hvad kan man lave der
Svar #16
27. marts 2016 af drjuliet (Slettet)
en medicinsk læge er bare slang for en læge i et medicinsk speciale. Der er en håndfuld såkaldt intern medicinske specialer og ikke alle hospitaler har afdelinger for hvert speciale men har fælles medicinske afdelinger i stedet så flere specialer er på samme afdeling.
Jeg har selv kun mødt nogle få almen medicin uddannede på hospitalet, de var ansat i en akutmodtagelse og tog fx imod ambulancepatienter med medicinske sygdomme og fungerede som supervisor for de yngre læger i modtagelsen. Men som udgangspunkt tror jeg de fleste der bliver uddannet i almen medicin ender i en praksis.
Svar #17
27. marts 2016 af Dulugtergrimt
På et hospital har du kirurger, der skærer i folk, og så har du medicinere, der bruger medicin på folk. Deres overordnede speciale er intern medicin og i hoveduddannelsen vælger man så et organ i kroppen, som man arbejder med: hjerte, lunger, nyrer, hormonproducerende kirlter (endokrinologi), mave/tarm og lever, blod, led og muskler (reumatologi), infektioner og ældre mennesker (geriatri).
Hvem der kommer til traumekald er forskelligt, men der vil, som #13 nævner, som regel altid være anæstesi repræsenteret, da luftvejene er det allervigtigste at stabilisere. På Bispebjerg Hospital, som er et større hospital i København er det ortopædkirurgerne, der leder traumestuen. Først når de og anæstesilægerne siger god for det, kan den tilkaldte speciallæge fra det relevante speciale gennemføre sine undersøgelser.
Alment praktiserende læger bruges i en række forskellige specialer. I psykiatrien bruger vi dem både til somatiske (kropslige) undersøgelser af de patienter vi har indlagt, samt som afdelingslæger. Jeg ved, at mange visitationsopgaver bruger praktiserende læger, ligesom det i sin tid var alment praktiserende læger, der sad i lægevagten. Alment praktiserende læger har et stort overblik over de forskellige sygdomsgrupper. Det er det, de er uddannet til. De har ikke nødvendigvis den super dybdegående viden, men deres overblik er guld værd.
Svar #18
28. marts 2016 af Bio141
Svar #19
28. marts 2016 af drjuliet (Slettet)
#18 Jeg vil gerne vælge et speciale, hvor der hele tiden er gang i den, og det er sekunder der tæller. Så ved ikke, hvad jeg skal vælge, kan I hjælpe? Og går I på uni eller hvad? hvilket speciale vil I læse til
I så tilfælde vil anæstesi nok være vejen frem. Hvis der kommer et nyt akut-speciale som der har været lidt snak om er det jo også en mulighed. Man skal bare vide at der pt med anæstesien er virkelig stor belastning i vagten, også når man er gammel. Så på lang sigt skal man gøre op med sig selv om det er noget man kan/vil holde til.
Hvis din profil er rigtig og du går i folkeskolen så kan du endnu nå at ændre mening mange gange, og det er først efter kandidaten man skal vælge retning, så der er lang tid til.
Jeg går på universitetet ja, jeg er endnu ikke helt fastlåst på hvilket speciale jeg ønsker men et medicinsk et af slagsen tror jeg det ender ud i, afhængigt hvad der er til at få. Jeg er nemlig ikke villig til at flytte væk fra københavn for at få min speciale, og samtidig vil jeg have tid til en familie og have den som det primære i mit liv, ikke mit arbejde. Derfor tror jeg jeg vil kunne finde mig tilrette i flere specialer så længe det betyder jeg kan blive på min base.
Men som der tidligere er nævnt er der stor forskel på hvad folk vil når de starter og når de slutter, nemlig fordi folk finder ud af hvor belastede nogle specialer er og hvor meget man skal opgive/arbejde for at kvalificere sig.
Svar #20
28. marts 2016 af Bio141
Jeg har været inde og læse MEGET, om alle de 38 specialer, og er stadig helt i tvivl om, hvad det skal være. Ville være glad, hvis jeg kunne få en kort beskrivelse af de 10 mest populære specialer et sted, men det er svært at finde på nettet.
Hvilke specialer tænker du på?