Studievalg og videregående studie

Hjælp mig med at vælge uddannelse!! Kom med forslag, del din viden og erfaringer! :)

03. april 2016 af Genjutsu

Hej,
Jeg står og skal vælge uddannelsesretning, men har ingen idé om hvilken retning jeg skal vælge, da min interesser er meget brede og forskellige.
Jeg interesser mig for:
Historie
Matematik
Programmering
Biologi
Kemi

Jeg har derfor indtil videre tænkt på at læse:
Historie
Arkæologi
Programmering
Anvendt matemtik

Medicinalkemi
Hvad synes i jeg skal vælge, hvis man tænker på:
Mulighed for arbejde
Forholdsvis god løn
Udfordring
Nye oplevelser
Mulighed for fordybelse

Håber i kan hjælpe med jeres egen erfaring, oplevelser, viden osv.
I må også meget gerne komme med andre forslag til hvad jeg kan læse som har noget at gøre med mine interesser ovenfor.

På forhånd - tak for hjælpen :) 


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. april 2016 af PeterValberg

Jeg synes, at du skal gå efter "Anvendt matematik" og et job på et gymnasium.
Det ville jeg gøre, hvis det var mig.

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (1)

Svar #2
03. april 2016 af DrNielsen

Historie og arkæologi for du ikke arbejde indenfor. Anvendt matematik er en god mulighed, men det er medicinalkemi bestemt også. Her vil du få en bred viden baseret på kemi og biologi. Jeg vil forvente der er rimelig gode jobmuligheder, og jeg vil også tro at lønnen er ganske pæn :-)


Brugbart svar (1)

Svar #3
03. april 2016 af OnceUponATime

Kan man ikke arbejde som historielærer på gym, når man har læst historie?
I så fald, er der da jobmuligheder.

Men for at være ærlig, synes jeg det lyder vildt kedeligt at læse et fag, såsom historie.
Så ville jeg hellere hoppe ud i noget vildere, såsom arkæologi! Jeg har selv undersøgt det dengang jeg skulle sørge ind på en videregående uddannelse, men de krævede vist latin og græsk på A-niveau eller noget. Og så glad er jeg ikke for grammatik. Men ellers er jobbet jo viiiiildt interessant!

Og ang medicinalkemi.. Hvad er det så de laver? Er det ikke det samme som en farmaceut? I så fald, så læs farmaci og bliv farmaceut. De har vildt gode jobmuligheder! Alle får vist job! Og de fleste er privatansættelse, såsom hos NovoNordisk. Og de tjener mega mange penge om måneden. Noget med ca 30-40 tusinde pr måned, når de kun arbejder 8-16.
Fagene man læser som farmaceut i begyndelsen er meget fysik, kemi, mindre grad matematik, og meget biologi (men mest kemi).

Hvis du er glad for at bruge dine yndlingsfag i forbindelse med menneskekroppen, synes jeg at du skal tage en sundhedsfaglig/naturvidenskabelig retning. Der bliver rigtig meget udfordring med det høje niveau kan jeg sige dig.

Men jeg er mere til arkæologi-jobbet :D sådan en flot blanding af hele jordklodens historie, geografi, biologi, kemi og sprog.
Jeg synes personligt at arkæologer er rigtig seje, hahaha :D

Brugbart svar (0)

Svar #4
04. april 2016 af DrNielsen

Jo, men de fleste underviser i to fag, hvorfor du så skal læse et andet fag op også. Og ud over at blive historielærer, tror jeg ikke ansættelsesmulighederne er særligt mangfoldige.

Medicinalkemi ligner på beskrivelsen farmaci. Jævnfør UG.dk kan den dog kun læses i Århus(hvorimod farmaci kun findes på SDU og KU). Det er muligt at AU har valgt at kalde det noget andet - det er også set med HA-uddannelserne som vidstnok kan hedde andre ting afhængigt af universitetet. Farmaceuter tjener rigtignok mange penge, men det ville jeg også forvente at en medicinalkemiker ville gøre.

Mht. arkæologi, er der dårlige jobmuligheder i stort set hele landet(jf. UG.dk)


Svar #5
04. april 2016 af Genjutsu

Haha er helt enig med, at arkælogi er et spændende og anderledes fag :P dog er jeg ligesom DrNielsen bange for at jobmulighederne er begrænset indenfor arkæologi. Efter jeres svar og viden ligger jeg nok mest imod medicinalkemi eller anvendt matematik :) Jeg blev meget positivt overrasket over mulighederne for en medicinalkemiker, dog ville jeg være ked af at skulle lægge matematikken lidt på hylden, da det er et af de fag jeg lægger mest vægt, men på den anden side er der jo god mulighed for at gå i dybden med kemi! :) 

Men i hvertfald - mange tak for hjælpen, jeres svar kommer helt sikkert med i mine overvejelser!


Brugbart svar (0)

Svar #6
05. april 2016 af DrNielsen

Ingen problem :-)

Jeg vil lige tilføje, at matematik som regel er en stor del af kemisk og fysisk orienterede studier. Du får det selvfølgelig ikke på samme niveau som hvis du læste rent matematik, men jeg tror ikke du vil få lagt matematikken på hylden :-)


Brugbart svar (0)

Svar #7
04. maj 2016 af dannysannem

Synes det er vildt fedt at du på denne måde søger inspiration og perspektiver på dit uddannelsesvalg. (Klappe klappe). 

Jeg stod en lignende situation for mange år siden og skulle vælge hvilkken uddannelse jeg vill ei gang med. Hvis jeg skulle stå i den situation igen, så ville jeg klart tage en tur på højskole for at udvide min horisont og blive klogere på mig selv og mine interesser - hvad brænder jeg for? hvor fører min nysgerrighed mig hen? hvilken forskel vil jeg gøre med mit liv - for mig selv og for mine omgivelser? hvad er jeg god til? altå sådan noget bliver man udfordret med på højskole.

Jeg arbejder selv på Rønde Højskole og vil da gerne lige slå et slag for den. Vi har en masse fag, som matcher mange af dine nævnte interesser - bl. a indenfor naturvidenskab som man ikke finder på mange højskoler.

Men der findes også mange andre højskoler, hvor du kan fyre den af både med personlig og faglig udvikling. Gør det! Det bliver den fedeste tid i dit liv :-) 

(Skriv til mig gennem chatten på Rønde Højskoles hjemmeside hvis du vil vide mere)


Brugbart svar (0)

Svar #8
21. maj 2016 af Cupra (Slettet)

"Matematik
Programmering
Biologi
Kemi!"

Nå man ser på dine interesseområder, så lyder det helt klart til at du er den naturvidenskabelige type. Jeg kender ikke dit ambitionsniveau, men hvis jeg var en haj til proggramering og matematik ville jeg søge ind som robotingeniør. Meget interessant studie, hvis man har hjernen og viljen til det, og som færdiguddannet har du verden for dine fødder, da der er rigtig stor efterspørgsel på robotingeniører. 

Ellers kunne du måske læse matematik, eller blive kemiIngeniør, eller endda Fysiker? Alle de tre retninger er der stor efterspørgsel på, på arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden, hvilket betyder en overordentlig god løn. 


Skriv et svar til: Hjælp mig med at vælge uddannelse!! Kom med forslag, del din viden og erfaringer! :)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.