Studievalg og videregående studie

Studieskift

09. maj 2016 af franch0451 (Slettet)

Hej allesammen!

Jeg har i en god rum tid været meget afklaret med mig selv om at foretage et studieskifte. Lige nu læser jeg statskundskab på AU, men jeg har besluttet at skifte til jura (også helst i Aarhus). Jeg er ikke droppet ud af statskundskab endnu (og dermed har fulgt undervisningen på 2.semester), men det gør jeg snart. Jeg har bestået alle mine eksamener på 1.semester og det er selvfølgelig vedlagt som bilag via optagelse.dk. Jeg har søgt alle steder i landet, og kan se at adgangskvotienten for 2015 ligger mellem 9,1-9,4 alle steder og med bonus har jeg et snit på 9,3. Derfor har jeg to spørgsmål:

1) Kan man vurdere allerede nu om disse kvotienter vil ændre sig meget? Har set at de har steget de sidste par år på jura, men har også hørt at det ikke stiger med mere end 0,2 pga. studiets størrelse (hvis det overhovedet stiger)

2) I så fald vil mine beståede eksamener på statskundskab vægtes i en bedømmelse for om jeg kommer  ind eller ej? Jeg har både søgt i kvote 1 og kvote 2, så håber at det kan være med til at hjælpe mine muligheder for at komme ind 

Håber i kan svare på mine spørgsmål!


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. maj 2016 af Yawnz (Slettet)

Man ved ikke om det kommer til stige eller ej, men højst sandsynligt bliver det ikke meget højere end sidste år. Jeg er selv en tandlægestuderende der kom ind på KU i år og der steg snittet slet ikke i forhold til forrige år, selvom mange forventet det, derfor er det svært at sige på forhånd.

Din beståede eksamener vil kun have indflydelse på din kvote 2 ansøgning og det vil de se meget pænt på, da det siger noget om din studieaktivitet. Dog vil det ikke påvirke din kvote 1 ansøgning, da man blot kigger på gennemsnittet der.


Skriv et svar til: Studieskift

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.