Fysik

transformator

25. maj 2016 af SørenFKF (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej studieportalen,
Jeg har lige set en video om transformatorer og synes det er vildt at den kan få spændingen op eller ned. Forstår godt hvordan den kan komme op -> magnetisk felt. Men jeg forstår simpelhent ikke hvordan det er muligt at få spændingen ned?


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. maj 2016 af Eksperimentalfysikeren

Den spænding, der induceres i en enkelt vinding, er proportional med den tidsafledede af den magnetisk flux gennem vindingen:

V_{1 vinding} = k \cdot \frac{d \Phi }{d t}

Det gælder både primær og sekundær vikling. Spolerne vikles normalt, så alle vindinger i begge spoler omslutter den samme flux. Når man sætter en vekselspænding, Vp, til primærspolen, vil den fremkomne flux få en størrelse, så Vp = npV1vinding, hvor np er antallet af vindinger i primærviklingen. Den spændng, der induceres i sekundærviklikningen er tilsvareden Vs = nsV1vinding. Herudfra får man, at

\frac{V_{s}}{n_{s}} = \frac{V_{p}}{n_{p}}

og heraf

V_{s} = V_{p}\frac{n_{s}}{n_{p}}

Når der er færre vindinger i sekundærviklingen end i primærviklingen, er der færre bidrag til at give sekundærspændingen, hvorfor den er mindre end primærspændingen.


Skriv et svar til: transformator

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.