Dansk eksamen

Hej allesammen

Er der nogle der lige vil kigge min dansk analyse igennem? Kan ikke rigtig komme videre og det haster.

Tak på forhånd ;)

Hos regnormene analyse:

Sprog:

Billedsprog:

” Selvom mor altid var sød og gerne ville snakke med hende, så føltes det som om Regitze var lukket inde i en glasklokke. ” (s.1 linje 27-28)

Det betyder, selvom hun vidste at hendes mor var sød og prøvede at hjælpe hende, føltes det som om hun var alene og ikke kan komme ud med sine følelser.

Metafor:

” Regitse smed sig på jorden, udmattet og skælvende, og jorden var varm, jorden tøede hende langsomt op. (s.3 linje 6-7)

Der fortæller de, at jorden tøede hende op, men det sker ikke i virkeligheden, men i hendes tanker.

Gentagelser:

– Vi skal nok finde ud af det, vi to, hviskede mor.
– Vi skal nok finde ud af det, vi to, hviskede han.

(s. 2 linje 1-5)

Gentagelserne gør at tingene bliver understreget. Begge forældre vil gerne hjælpe Regitze igennem det.

Overdrivelser:

Regitse både sultede og tørstede i denne tid, hvor mor og far var gået i gang med at dele alt mellem sig, for det var de trods alt blevet enige om.

Her overdriver fortælleren, fordi hun sultede og tørstede ikke i virkeligheden, men jeg tænker det er noget der sker oppe i hoved på hende, fordi hun ser tingene værre end de er. Men hvis man vender den, tænker jeg også man kan sige at hun sultede og tørstede efter sine forældre.

Sproget er billedplan, fordi det ikke er realistisk.

Personer:

Regitze: Regitze går i første klasse så hun er i alderen 7-8 år. Man får indirekte af vide at hun er intelligent s. 1, linje 3 ” Hun gik i første klasse, og selvom hun allerede kunne stave til chauffør, så følte hun sig både dum og fortabt. ”

Hendes forældres skilsmisse har påvirket hende meget. Hun kunne ikke lade vær med at græde og græder i skolen og er ligeglad med at blive lidt”mobbet” (S.1, linje 9-11).

Hun ser tingene værre end de er fx ser hun hendes forældres skilsmisse som noget virkelig dårligt, og når hun møder regnormen tror hun det er en kvælerslange. Hun synes heller ikke at følelsen at blive delt midt over ikke var så slemt. (S. 3, linje 10).
Regitze udvikler sig fx (S.1, linje10-12) først kunne hun ikke lade vær med at græde. Men så tager hun sig sammen og vil ikke græde mere. Og når hun er sammen med regnormen udvikler hun sig, fordi hun ikke synes det er en voldsom smerte at blive delt midt over som hun troede. (S.3, linje 18-20)

Fortæller:

Det er en 3.persons fortæller, fordi historien bliver fortalt som om det er en flue på væggen der ser det. Det kan man se fordi fortæller skriver fx Regitze kunne ikke lade vær med at græde eller om aften havde hun svært ved at falde i søvn. Fortælleren fortæller om Regitzes indre synsvinkel, det kan man se fordi der bliver fortalt hvad hun føler og at hun synker dybere og dybere ind i sig selv. Man får hele tiden af vide, hendes tanker og følelser. Fortælleren undlader nogle ting man selv skal tænke sig til fx får man ikke af vide at hun synker dybere inde i sig selv, det skal man selv tænke sig frem til. Fortælleren er upålidelig fordi historien bægere sig over mod det fantastiske.

Tid og sted:

Indre og ydre miljø:

Det indre miljø er ikke godt, fordi hun er ked af det. Det kan man se allerede i s. 1 linje 1. Da man for af vide at hun ikke kan lade vær med at græde og føler hun er splittet i to.

Det ydre miljø er heller ikke godt, det kan man se da hun ikke ved hvor hun skal gå hen s.1 linje 13. Altså hun føler hun ikke har et rigtigt hjem.

Der var ikke noget der kunne varme hende op, ikke hendes mor heller ikke hendes far. Hun føler sig lukket inde i en glasklokke. (S.1 linje 25-28) Hun har lukket sig selv lidt ind og situationen har påvirket hende så meget at hun ikke rigtig kan komme ud. Det virker som om hun er rigtig skuffet og ikke kan acceptere hendes forældres beslutning.

Komposition:

Vendepunkt:

” Da hun kiggede igennem nøglehullet så hun, at han (faren) var sammen med en stor bredskuldrede mand i en hvid kittel. Det var slagteren. ”

Fordi der tror hun at slagteren er kommet for at dele hende i to. Fordi hendes forældre deler alt i to så tror hun at de også vil dele hende i to.

” Regitze synes, at hun kunne mærke en vis smerte, da hun blev delt i to lige store dele, men det var ikke nogen voldsomt smerte, ikke længere. ”

Hun synker dybere og dybere inde i sig selv. Som tidligere nævnt, ser hun tingene værre end de er men hun indser det ikke er så slemt alligevel.

Konflikt:

Der mange konflikter i historien. Der er konflikt for Regitze at hendes hjem føles tomt pga. flyttekasser osv. Hun synes også det er en konflikt, at hendes forældre, kun kan enes om at dele tingene. Der er også en konflikt mellem Regitze og hendes forældre, fordi hun ikke vil snakke med dem og føler sig svigtet af dem.

Novellegenren:

Novellens senmodemises kendetegn:

Novellen starter med at være realistisk med bevæger sig mod det fantastiske. Novellens kendetegn for det senmodernisme er bla:

1. Novellen tager udgangspunkt i dagligdags hændelser og små forskydninger i hverdagen (Forældre der skændes, skilsmisse.)

2. Det er ofte det indre og psykologiske, som gemmer sig bag dagligdagens hændelser, der er i centrum. (Hun er ked af det- regnormen tanken)

3. Titlen kan være afgørende fortolkningsspor.

4. Åben slutning eller en pointe eller bemærkning. (Åben slutning)

5. Der kan være intertekst, metafiktion og genreblanding. (Metafition- Regnorme scenen).

Ud fra de her punkter kan man se det er en nyere tekst altså en senmodernisme tekst. Dog er der nogle træk der går igennem.

Budskab og tema:

Der er mange temaer i novelle.

Temastik:

Forandring.

Fordi der sker en stor forandring både for hende og for hendes forældre. Men især Regitze tager ret tungt på det.

Ensomhed.

Hun føler sig alene, ensom og splittet i to. Hun ved hvad hun skal gøre af sig selv.

At være barn.

Fordi hun er selv barn, og når man er barn ser man nogle ting anderledes eller forestiller sig noget der faktisk ikke sker.

At skille sig ud.

Man kan høre på hende at hun føler hun skiller sig ud, da ingen af de andre børn har det på samme måde som hende. Det kan man se s.1 linje 13-14 da hun fortæller hun ikke har et rigtigt hjem ligesom hendes klassekammerater.

Budskab: Budskabet er at vise hvordan det er for børn, at opleve når deres forældre bliver skilt.

Novellens hensigt er at oplyse børn og forældre om hvordan skilsmisse føles for børn. (Som at blive skåret midt over ligesom regnormen, men regnormene kan godt leve videre og det kan børn også hvis de acceptere det.

Perspektivering:

Jeg vil gerne perspektivere til novellen ”lidt har også ret” bl.a. på grund af det er Bent Haller også har skrevet den.

Bent Haller: Generelt.

Bent Hallers forfatterskab er omfattende og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, bøger for voksne og digte.

Et fællestræk ved flere af Bent Hallers bøger er fokus på de lidt sære og vilde personer, der gør oprør mod de etablerede normer.

I begge noveller har de fat i et vigtigt emne. I lidt har også ret; er det fattigdom, alene mor.

I lidt har også ret; skilsmisse.

De har begge den fantastiske del med i novellen. I lidt har også ret, skærer sin kropsdele af og giver det til hendes børn. I hos regnormene, synker hun dybere og dybere i jorden og snakker med regnorme.

I begge noveller ofre hovedpersonen sig. Moren fra lidt har også ret ofre sig for sine børn og Regitze fra hos regnormene, føler hun bliver ofret for sine forældre.

De har begge en 3. persons fortæller.