Skal jeg droppe ud og starte forfra?

Det lyder ikke som om, at du trives i skolen....
Jeg synes, at du skal tage en snak med dine forældre,
hvor du fortæller dem det, du har skrevet her, - måske 
I skal have en snak med en studievejleder eller UU.

Selv kom jeg i gymnasiet efter 9'ende klasse (det er maaaaange år siden)
og det var bare for tidligt for mig (set i klarhedens bakspejl), jeg havde det
ligesom dig.

#1

Det lyder ikke som om, at du trives i skolen....
Jeg synes, at du skal tage en snak med dine forældre,
hvor du fortæller dem det, du har skrevet her, - måske 
I skal have en snak med en studievejleder eller UU.

Selv kom jeg i gymnasiet efter 9'ende klasse (det er maaaaange år siden)
og det var bare for tidligt for mig (set i klarhedens bakspejl), jeg havde det
ligesom dig.

Tak for svaret.
?Jeg har snakket med mine forældre om det, og med alle de studievejleder jeg kunne overhovedet komme i kontakt med, men som du også siger, så ja, jeg trives ikke i det miljø jeg er i.
?Min studievejleder har sagt til mig, at det er kun op til mig, hvad jeg vil, men jeg synes at det er virkelig svært at træffe et rigtigt valg. Jeg har overvejet, at tage STX med enkeltefag, men jeg så i tvivl.

Ja... Pvm har fat i den lange ende... Jeg er 23 (snart 24 år) og jeg ville aldrig kunne gennemfører gymnasiet hvis jeg gik direkte fra niende. Jeg brugte mine første par år, på nogen forskellige udd. hvilket egentlig hjalp mig til at finde ud af, at jeg faktisk egentlig ikke ville have en erhvervsuddannelse.

Som underviser på en erhvervsskole i det nordvestjyske vil jeg
gerne "slå et slag" for de mange gode erhvervsuddannelser,
der udbydes rundt på landets erhvervsskoler, - specielt vil jeg
gerne fremhæve elektrikeruddannelsen, ikke kun fordi jeg selv
er uddannet industrielektriker, elinstallatør og stærkstrømstekniker :-),
heller ikke fordi jeg underviser på eluddannelsen, men fordi 
elektrikerfaget er en s....god uddannelse, der kan bruges til rigtigt
meget og der er muligheder for videreuddanne sig (som jeg har gjort).
Desuden er der simpelthen alt for få piger i branchen :-) så du er simpelthen
nødt til at blive elektriker, det er s.. da en uddannelse med spænding i :-)

Det var ikke en salgstale for erhvervsuddannelserne, men det var meningen,
at gøre dig opmærksom på, at der er andre uddannelsesmuligheder end gymnasiet.

#3 Ja... Pvm har fat i den lange ende... Jeg er 23 (snart 24 år) og jeg ville aldrig kunne gennemfører gymnasiet hvis jeg gik direkte fra niende. Jeg brugte mine første par år, på nogen forskellige udd. hvilket egentlig hjalp mig til at finde ud af, at jeg faktisk egentlig ikke ville have en erhvervsuddannelse.

Tak for svaret.
?Det er ikke fordi jeg føler mig ikke parat til gymnasium, jeg føler faktisk mere at alt er imod mig lige nu.
?Jeg passer bare ikke ind, og derfor bliver jeg ked af det. Det med at starte forfra, hvad nu hvis det ikke kommer til at går godt der?
 
 

#4

Som underviser på en erhvervsskole i det nordvestjyske vil jeg
gerne "slå et slag" for de mange gode erhvervsuddannelser,
der udbydes rundt på landets erhvervsskoler, - specielt vil jeg
gerne fremhæve elektrikeruddannelsen, ikke kun fordi jeg selv
er uddannet industrielektriker, elinstallatør og stærkstrømstekniker :-),
heller ikke fordi jeg underviser på eluddannelsen, men fordi 
elektrikerfaget er en s....god uddannelse, der kan bruges til rigtigt
meget og der er muligheder for videreuddanne sig (som jeg har gjort).
Desuden er der simpelthen alt for få piger i branchen :-) så du er simpelthen
nødt til at blive elektriker, det er s.. da en uddannelse med spænding i :-)

Det var ikke en salgstale for erhvervsuddannelserne, men det var meningen,
at gøre dig opmærksom på, at der er andre uddannelsesmuligheder end gymnasiet.

Ahaha, ja...:)))
?Jeg ved faktisk en del om erhvervsuddannelserne, min bror er udannet elektrikker. Jeg har hørt ham snakke om jobbet, og jeg ved ikke om det er fordomme, men jeg har svært ved at forestille mig en kvinde/pige som ikke dyrker alt for meget motion i sin fritid, på en byggeplads. ;))

#5 Der kan desværre ikke udstedes garantier for at dit forløb,
     på en bestemt uddannelse, kommer til at gå godt... jeg tror
     til gengæld, at det er utroligt vigtigt, at du "mærker efter"
     (undskyld det efterhånden lidt slidte udtryk), hvad det i 
     virkeligheden er, du gerne vil... måske et år på efterskole
     eller lignende var en bedre løsning.

Held & lykke med det (det skal nok gå, bare rolig)

#6

Der findes elektrikere, der ikke kommer ud på byggepladser...
selv er jeg jo oprindelig uddannet industrielektriker (det hedder noget andet i dag)
på et jernstøberi i nordvestjylland, hvor jeg var med til at holde fabrikken kørende (bl.a.)

piiist: sig det ikke højt :-) men piger kan let blive meget bedre elektrikere end deres
mandlige kollegaer, det har noget at gøre med, hvordan piger "angriber" en opgave
på med en logisk tilgang, hvorimod mændene har det med at "kaste sig ud i" noget
og så læse manualen bagefter :-)

#7

#5 Der kan desværre ikke udstedes garantier for at dit forløb,
     på en bestemt uddannelse, kommer til at gå godt... jeg tror
     til gengæld, at det er utroligt vigtigt, at du "mærker efter"
     (undskyld det efterhånden lidt slidte udtryk), hvad det i 
     virkeligheden er, du gerne vil... måske et år på efterskole
     eller lignende var en bedre løsning.

Held & lykke med det (det skal nok gå, bare rolig)

Det er rigtig nok det du siger(og det er et virkelig sødt billede), men man vil bare altid have det bedste ud af det hele :D
?Jeg tror, at jeg vil snakke igen med min vejleder og undersøge lidt mere om gym med enkeltefag, og så tage den derfra.

Jeg forstår præcis hvilken situation du er i. Jeg går selv i 3.g og bliver student her om knap en måned, men det har også taget 4 år. Jeg startede på et gymnasium, hvor jeg var fint tilfreds med min studieretning og klassen var også udemærket, men jeg følte ikke at det helt var rigtigt alligevel. Jeg besluttede, at jeg var kommet i gymnasiet for hurtigt (lige efter 9. klasse) og efter jeg havde færdiggjort 1.g tog jeg til USA på udveksling. Jeg endte med, at tage hjem før tid - omkring december - og startede på et andet gymnasium i januar. Her er jeg så blevet trods flere ganges overvejelser om at droppe ud pga. gymnasiet nok i princippet ikke har været noget for mig (men nu skulle den hue alstå bare på hæhæ). Men grunden til, at jeg er blevet i klassen er pga. de venner og veninder jeg har! Det er en klasse hvor jeg kan arbejde i gruppearbejde med langt de fleste og har fået nogle veninder som jeg håber på at beholde i lang tid. Det blev så en lidt lang "livshistorie", men min pointe med at fortælle den er, at efter det du fortæller vil du være bedre tjent med at skifte klasse/skifte skole efter min mening. Hvis dine karakterer i de afsluttende fag i 1.g er okay, kan du jo nøjes med at skifte klasse og gå videre i 2.g, men hvis du føler at du ville have det bedre med at starte helt forfra, så er der altså ingen skam i at tage 1.g to gange - jeg kender flere der har gjort det! 

Og ja, hvad hvis det ikke kommer til at gå godt hvis du starter forfra... Men det kunne jo også gå hen og blive fantastisk! Det lyder ikke som om du er vildt begejstret for din situation lige nu, så kan kun se det gå fremad herfra :-)

Jeg tror, at det er vigtigt at gøre det klart for sig selv, hvilket job man en dag kunne tænke sig at stå i eller i hvert fald, hvilket område man ønsker at arbejde i. Jeg var selv ikke så glad for min klasse, da jeg startede på gym, vi var som nat og dag, men drømmen om det endelige mål, som godt nok er noget andet nu, holdt mig til ilden, og jeg valgte at blive mere åben over for mine klassekammerater og den dag i dag, hvor gymnasietiden går på hæld, kunne jeg ikke have forestillet mig en bedre klasse. 

Så mit budskab er, at du virkelig skal mærke efter. Det er ikke sikkert, at det, efter et år, bliver bedre, men det er kun noget, du kan mærke.

#10

Jeg forstår præcis hvilken situation du er i. Jeg går selv i 3.g og bliver student her om knap en måned, men det har også taget 4 år. Jeg startede på et gymnasium, hvor jeg var fint tilfreds med min studieretning og klassen var også udemærket, men jeg følte ikke at det helt var rigtigt alligevel. Jeg besluttede, at jeg var kommet i gymnasiet for hurtigt (lige efter 9. klasse) og efter jeg havde færdiggjort 1.g tog jeg til USA på udveksling. Jeg endte med, at tage hjem før tid - omkring december - og startede på et andet gymnasium i januar. Her er jeg så blevet trods flere ganges overvejelser om at droppe ud pga. gymnasiet nok i princippet ikke har været noget for mig (men nu skulle den hue alstå bare på hæhæ). Men grunden til, at jeg er blevet i klassen er pga. de venner og veninder jeg har! Det er en klasse hvor jeg kan arbejde i gruppearbejde med langt de fleste og har fået nogle veninder som jeg håber på at beholde i lang tid. Det blev så en lidt lang "livshistorie", men min pointe med at fortælle den er, at efter det du fortæller vil du være bedre tjent med at skifte klasse/skifte skole efter min mening. Hvis dine karakterer i de afsluttende fag i 1.g er okay, kan du jo nøjes med at skifte klasse og gå videre i 2.g, men hvis du føler at du ville have det bedre med at starte helt forfra, så er der altså ingen skam i at tage 1.g to gange - jeg kender flere der har gjort det! 

Og ja, hvad hvis det ikke kommer til at gå godt hvis du starter forfra... Men det kunne jo også gå hen og blive fantastisk! Det lyder ikke som om du er vildt begejstret for din situation lige nu, så kan kun se det gå fremad herfra :-)

Tak for svaret
?Altså jeg har fået 7 i alle mine afsluttende fag, mon ikke det er okay. Selvfølgelig skal man prioritere sin uddannelse, men det er også 3 år af mit liv, og jeg kan  mærke, at hvis jeg har det allerede sådan i 1.g, så bliver det ikke bedre foreløbigt.

Hvis du er tilfreds med dine 7 taller (hvilket der er god grund til da 7 er en fin karakter) og du føler dig klar til at gå videre i gymnasiet, vil jeg da anbefale dig at gå videre i 2.g, men skifte til en anden klasse. Er enig med Peter Valberg her, at trods udtrykket er brugt mange gange, så er det vigtig at mærke efter og hvis du kan mærke, at det bare ikke er rigtigt for dig - så følg din mavefornemmelse.

Håber du finder ud af noget, som fungerer for dig ligegyldigt om det er STX, HF, HHX, HTX eller en af de snart millioner andre uddannelser :-) 

Jeg hælder nok lidt til den der med:

at hvis det føles forkert, så ER det forkert...

Der er så mange alternativer: erhvervsskole, VUC, efterskole, 10'ende klasse og sikkert flere
Der er i hvert tilfælde INGEN grund til at gå tre år i gymnasiet, hvis HVER dag er en pinsel,
det er det bare ikke værd, du er "pinedød" nødt til at vælge noget, der gør dig glad og som
du glæder dig til de fleste dage....

Jeg håber VIRKELIG, at du finder DET, det har du (og alle andre) fortjent.

#11

Jeg tror, at det er vigtigt at gøre det klart for sig selv, hvilket job man en dag kunne tænke sig at stå i eller i hvert fald, hvilket område man ønsker at arbejde i. Jeg var selv ikke så glad for min klasse, da jeg startede på gym, vi var som nat og dag, men drømmen om det endelige mål, som godt nok er noget andet nu, holdt mig til ilden, og jeg valgte at blive mere åben over for mine klassekammerater og den dag i dag, hvor gymnasietiden går på hæld, kunne jeg ikke have forestillet mig en bedre klasse. 

Tak for svaret
?Det der er med min klasse, at vi er 22 piger og 2 drenge. Alle de her piger, de kender hinanden i forvejen, og nu hvor jeg er så anderledes i forhold til dem, så gider de bruge deres tid på mig( og jeg kan godt forstår dem på en eller anden måde)
?Jeg vil også indrømme, at jeg introvert og det med at være mere åben, har jeg lidt svært med, men det noget personligt jeg har med mig selv.
?Og ja, jeg har også svært med at tage en beslutning, fordi jeg ved faktisk ikke 100 % , hvad jeg vil med mit liv endnu.

Jeg ville nok tage snakken med mine forældre og få nogle, der kender mig og holder af mig til at hjælpe mig i, hvad, jeg tror, er en svær tid. Man har oftest nogle interesseområder man kan gå ud fra i forhold til fremtidig job - UG.dk har nogle gode hjælpemidler, hvis det er. 

Jeg er usikker på om du er i tvivl om du skal gå i gymnasiet, eller om du bare ikke trives i klassen.

Hvis du gerne vil fortsætte i gymnasiet, bør du måske skifte skole. Det lyder som om der er dårlig stemning i klassen, og at du ikke kan rette op på det.

Et gennemsnit på 6,44 er ikke så forfærdeligt, men næsten middel. Middel er jo 7. Så hæng dig ikke for meget i karaktererne, men mere i hvordan du trives.

Hvis du skifter skole, bør du vælge en skole med et godt ry for at der ikke er mobning,. Hvis det er i København, kan det f.eks. være Det Frie Gymnasium, hvor jeg selv har gået i sin tid, eller evt. Rysensteen. Men der findes flere andre gode skoler.

Hvis du er i tvivl om uddannelsen, så drop hellere ud. Du kan komme til at fortryde, hvis du bruger endnu et år af dit liv på en uddannelse, du ikke vil have. Tiden er kostbar når man er 16-17 år og skal ikke spildes på noget man har det dårligt med.

Det er meget vigtigt at du går i gang med noget andet som du brænder for, men det kan både være uddannelse eller arbejde, højskole eller noget helt andet. Bare du ikke kommer til at sidde hjemme.

Jeg gik selv 4,5 år i gymnasiet - på tre forskellige gymnasier og et studenterkursus. Men jeg endte med ikke at afslutte det, men tage hf som selvstuderende. Jeg har en kronisk sygdom som gør at jeg nemt bliver træt og udmattet, men det vidste jeg ikke dengang. Og alle syntes jeg skulle prøve at gøre skolen færdig - det prøvede jeg, men det lykkedes ikke, så jeg spildte flere år.

I dag er jeg 41, og er gået i gang med et nyt studium, fordi det gamle studium heller ikke gik. (Da havde jeg stadig ikke fået nogen diagnose eller behandling for min sygdom). Nu brænder jeg meget for det jeg laver, og det går rigtig godt.

Det er aldrig for sent at gå i gang, og der er masser af muligheder for at tage hf eller lignende, hvis du får brug for det. Så du skal ikke være bange for at blive forsinket ét år, fordi du dropper ud af gymnasiet.

Hvis du er indadvendt, kan det være en fordel at tage et arbejde hvor du møder mange mennesker, men det skal muligvis ikke være for stressende. Det kan være meget udviklende at arbejde med børn, især små børn, fordi de er så umiddelbare, og man føler virkelig at man gør noget for dem. Handicappede er også en mulighed. Det er også tit en meget god ting at tage til udlandet i længere tid.

Hvis du vælger at fortsætte i 2. g nu efter sommerferien, så brug din ferie til at udvikle dig selv, så du måske kan begynde efter ferien med mere selvværd. Du bør også bruge ferien på noget, hvor du slet ikke tænker på skolen og problemerne. Arbejde i udlandet er en god ting. Til dem der er fyldt 18 vil jeg anbefale Nordjobb, men det er desværre ikke muligt når man er under 18 - men der må findes andre muligheder.

Du kan selvfølgelig søge råd og hjælp hos en studievejleder, men husk at du SELV skal styre forløbet. Mange studievejleder og psykologer ved ikke hvad de skal sige, så de siger ingenting og giver kun standardråd. Hvis dine problemer er megt dybe, kan du vælge at tage imod psykolog (skolen skal henvise dig, og skolen betaler), men hvis du ikke mener du har dybere problemer, så undgå psykolog, da det kan føles som om de gør dig selv til problemet.

Ofte har man 1-2 gode lærere, som man har tillid til, og som man føler man kan gå til med sine problemer.

Held og lykke - men undersøg hvad du vil, og træf nogle beslutninger. Ikke nødvendigvis beslutninger om resten af dit liv, for det kan ingen overskue, men beslutninger om hvad du vil bruge sommeren til - og derefter hvad du vil efter sommerferien.

Jeg har selv været i lignende situation som dig, og jeg synes du skal skifte klasse, da det ikke lyder som en god klasse. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at min klasse nok skulle blive bedre, og at jeg ville få det godt socialt, men det blev ikke sådan. Jeg endte med at tage mod til at skifte klasse, og fik det meget bedre, da jeg socialt set passede bedre ind i den klasse. Fordi jeg fik det bedre socialt, steg min interesse for skolen også, og dermed også mine karaktere. Jeg var ikke længere nervøs for gruppearbejde, for vidste, at jeg altid kunne finde en at samarbejde med i klassen. Jeg synes du skal skifte klasse, hvis du ikke føler dig tilpas.