Matematik

Radianer, grader?

26. maj 2016 af iforget (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har helt glemt hvordan det nu lyder med radianer og grader, hvornår bruger man det ene og hvornår det andet?

Stødte nemlig ind i et problem med en udregning hvor at jeg var nødsaget til at skifte til radianer. Nogle der kan forklare :)? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. maj 2016 af mathias2100 (Slettet)

Man bruger radianer ved trigonometriske funktioner. Altså funktioner hvor sinus, cosinus eller tangens indgår. Ellers er resten bare med grader.


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. maj 2016 af Eksperimentalfysikeren

Man bruger også grader i forbindelse med trigonometriske funktioner.

Gradsystemet er det ældste. Det bruges ved næsten alle praktiske anvendelser af vinkler. (Ved landmåling har man brugt og bruger vist nok endnu gon i stedet for grader. Der er 400 gon hele vejen rundt svarende til 360º.)

Når man behandler trigonomiske fuktioner i matematisk analyse, benytter man normalt radianer.

I fysikken kan man komme ud for begge dele. Der er tilfælde, hvor det ene er mest praktisk, og tilfælde, hvor det andet er mest praktisk. Desuden er der tilfælde, hvor man som fysiker ville foretrække radianer, men af hensyn til menigmand, der ikke er vant til radianer, benytter man grader.

Der findes iøvrigt endnu en vinkelangivelse, nemlig omgange, omdrejninger, svingninger eller perioder. 1omdrejning = 2π radianer.

De 4 vinkelmål har hver deres fordele, og deres anvendelse overlapper. Der er kun én fornuftig ting at gøre i den forbindelse: Lær, hvordan man regner om og, hvilken indflydelse det har på f.eks. differentiation.


Skriv et svar til: Radianer, grader?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.