Levn eller beretning?

Du kan ikke stille det sådan op. Levn eller beretning handler her om, hvordan du bruger kilden til at besvare din problemstilling. Går du ind og kigger på forfatterens holdning til kastesystemet, bruges kilden som et levn, hvis det handler om, hvordan kastesystemet reelt er og/eller praktiseres, bruges kilden som en beretning. 

Ved beretningen er troværdigheden helt i centrum. 

Alle kilder er desuden levn. Men ikke alle kilder er beretninger. 

Det er forståeligt - tusind tak. Hvis du kan svare på dette - vil jeg også meget gerne have respons:

Problemformulering: ''Fungerer kastesystemet stadigvæk som en begrænsning i forhold til social kontakt mellem medlemmer af forskellige kaster i moderne tid''.

Hertil arbejder jeg med to tekster, hvor de hver især har to forksellige perspektiv på sagen. 

Jeg tænker, at jeg bruger den kildekritiske metode (historie),

den religionssocialogiske metode (religion),

den hermernautiske tekstanalyse (begge fag)

(samt den kvalitative og komparative metode)

Jeg ved, at man skal kunne svare på, hvad der er fordelene og begrænsningerne ved de forskellige metoder og jeg har helt styr på den kvalitative metode, men hvad er begrænsningerne ved de andre metoder?

Hvis den hermeneutiske tekstanalyse er det samme som den den hermeneutiske spiral, kender jeg ikke til nogle begrænsninger ved den. Det handler bare om at opbygge en større forståelse for helheden. 

Jeg kender ikke til de religionsfaglige og kvalitative/kvantitative metoder. 

Den historiske kildekritik er en nødvendighed for den gode fortolkning. Der er ingen begrænsninger ved den kildekritiske analyse. Det handler jo bare om at udvælge de mest brugbare kilder. 

Førstehånds og andenhånds.

Om en kilde er en førstehånds- eller en andenhåndskilde afhænger af kildens nærhed til situationen. Om kildens forfatter selv har oplevet situationen eller blot videregiver informationer. Normalt vil førstehåndskilder være mere troværdige end andenhåndskilder. 

Primær og sekundær.

Om en kilde er en primær eller en sekundær kilde afhænger af hvilke informationer, der er tilgængelige for historikeren. En sekundær kilde videregiver udelukkende informationer, som allerede er kendt fra en primær kilde, og har derfor ingen vidneværdi. En andenhåndskilde kan godt være en primær kilde.

Beretning og levn

Beretninger er kilder, der fortæller om fortiden. Beretningerne er ikke samtidig med begivenhederne. Og kan være nedskrevet rigtig mange år efter, at begivenhederne har fundet sted. Erindringer er beretninger. En 90-årig mand, der fortæller om sin barndom i 1930'erne er en beretning. Levn er overlevne rester fra en tid, man ønsker at undersøge. F.eks. lovsamlinger, brevudvekslinger, kunstgenstande, taler, traktater osv. Levn er samtidige med den tid, som de fortæller om.

Tak for jeres svar. 

Til JohnForbesNash: Hvordan kan en andenhåndskilde være en primær kilde? Jeg har nemlig også et interview, hvor journalisten interviewer en hindu - men er dette så en primær kilde selvom det er en andenhåndskilde?