Opvejning forskellige studier

Stil spørgsmål, så man kan hjælpe/vejlede dig. 

#1 - Synes nu det ligger meget direkte, at jeg vil have hjælp til hvordan jeg skal opveje det.

#2 - Formentligt. Nu er det heller ikke sikkert at jeg tager to uddannelser, men jeg nyder at lære, og har svært ved at blive indenfor det samme i længere tid af gangen. Forandring fryder, haha. Jeg kører meget hurtigt træt i ting, også det, der interesserer mig.

Jeg tænker også hvad søren vil du have 2 uddannelser for? Nu ved jeg ikke hvilke uddannelser det er du tænker på, men normalt kan man kun komme på nr. 2 hvis der er ledige pladser.

Hvad er det for uddannelser og hvilken slags plus og minus tænker du? hvis du uddyber lidt mere kan vi måske bedre vejlede dig. Selv er jeg snart færdig som læge, så er det en af uddannelserne hjælper jeg gerne med fordele og ulemper osv.

Du kan kigge på:

Hvad du har lyst til at læse.

Hvor uddannelsen ligger henne ift. bopæl

Udsigten til arbejde efter endt uddannelse

#4, kigger på hhv. medicin med industriel specialisering i Aalborg. Plus er helt klart afstand fra hvor jeg bor nu, prisen på boligere og at det er projektorienteret. Minus er gruppearbejde(jeg tænker dog at besøge denne uddannelse i studiepraktik, for at skue dette an), og at jeg skal flytte for kandidaten, fordi jeg vil have en, der ligger i København. Jeg er heller ikke sikker på at denne giver direkte adgang.

Ellers kigger jeg på medicin i Odense. Studiets opbygning og byen tiltaler mig. Jeg ved dog ikke, om jeg kan se mig selv som læge efter endt uddannelse. Dog vil jeg kunne se mig selv som retsmediciner, og så skal jeg denne vej. Jeg kan trods alt også forske.

Den sidste er molekylær biomedicin i København og IKKE Aarhus. Det er drømmeuddannelsen, der giver direkte adgang til min drømmekandidat. Snittet for optagelse er dog et minus, samt den afstand jeg skal flytte.

Kandidaten jeg gerne vil have er "Immunology and inflammation" - hvor gode arbejdsmuligheder der er for denne, er jeg dog ikke sikker på.

#5 - Jeg tænker, at arbejdsmulighederne er rimeligt gode indenfor alle tre.

#2 - Formentligt. Nu er det heller ikke sikkert at jeg tager to uddannelser, men jeg nyder at lære, og har svært ved at blive indenfor det samme i længere tid af gangen. Forandring fryder, haha. Jeg kører meget hurtigt træt i ting, også det, der interesserer mig.

Hvis du normalt mister interessen hurtigt tror jeg ærlig talt ikke det du har mest lyst til efter mange års studie er at studere videre. Der glæder de fleste sig til at komme ud og få jord under neglene og få prøvet sig selv fagligt af.

Desuden er der jo også det økonomiske. mange år på SU er selvfølgelig til at overleve, især fordi det er en begrænset periode, men der er rigtig stor forskel på 5 år på su og 10 år (som desuden ikke er realistisk da du selv skal financiere hele den sidste uddannelse og ikke får SU imens). Desuden betyder det til den tid også noget når alle ens venner begynder at komme til penge, så kan man nemt føle sig lidt tabt og blive mindet meget om de begrænsninger der er - især hvis ens venner er veluddannede og derfor tjener en del mere end hvad SU.

Alting skal selvfølgelig ikke gå op i penge, men det betyder alligevel noget.

Sådan noget som bolig betyder i den situation også noget. En del kollegiere har begrænsning på hvor længe du kan bo der.

#7, som sagt ved jeg slet ikke om jeg gør det, men jeg kunne godt finde på at tage to bachelorer, og en enkelt kandidat. Problemet er nok min manglende evne til at blive ved med det, jeg sætter mig i hovedet første gang. Det skyldes noget psykisk sygdom mm, samt en hæslig usikkerhed.

#6

#4, kigger på hhv. medicin med industriel specialisering i Aalborg. Plus er helt klart afstand fra hvor jeg bor nu, prisen på boligere og at det er projektorienteret. Minus er gruppearbejde(jeg tænker dog at besøge denne uddannelse i studiepraktik, for at skue dette an), og at jeg skal flytte for kandidaten, fordi jeg vil have en, der ligger i København. Jeg er heller ikke sikker på at denne giver direkte adgang.

Ellers kigger jeg på medicin i Odense. Studiets opbygning og byen tiltaler mig. Jeg ved dog ikke, om jeg kan se mig selv som læge efter endt uddannelse. Dog vil jeg kunne se mig selv som retsmediciner, og så skal jeg denne vej. Jeg kan trods alt også forske.

Den sidste er molekylær biomedicin i København og IKKE Aarhus. Det er drømmeuddannelsen, der giver direkte adgang til min drømmekandidat. Snittet for optagelse er dog et minus, samt den afstand jeg skal flytte.

Kandidaten jeg gerne vil have er "Immunology and inflammation" - hvor gode arbejdsmuligheder der er for denne, er jeg dog ikke sikker på.

#5 - Jeg tænker, at arbejdsmulighederne er rimeligt gode indenfor alle tre.

Du lyder til allerede at have gjort dig mange gode overvejelser. 

Jeg synes det lyder rigtig fornuftigt at se studierne an ved deres besøgsdage og få snakket med folk der studere der.

For mig har følgende ting været vigtige:

placering - jeg har været SÅ glad for at bo tæt på min familie. Jeg er meget tæt med dem og for mig var det det helt rigtige at blive tæt på dem. For andre er det helt anderledes, så der må du mærke efter i maven selv.

studiemiljø - personligt var jeg aldrig kommet igennem mit studie uden et velfungerende studiemiljø. Især har det været vigtigt for mig at der er godt miljø på tværs af semestrene, så der altid var nogle ældre der havde været igennem det samme som man selv stod i.

Bolig - boligforhold og muligheder ville hvis jeg skulle vælge i dag vægte med. Nogle steder kræver det nærmest mere held end at vinde i lotto at få en bolig som man ønsker det. Så vil man bo billigt i egen lejlighed er det måske mere realistisk i Odense end i København. Er man mindre kritisk burde det stadig være muligt at få bolig i de fleste byer.

Læringsmåde - er du til ren boglig læring eller skal der noget praktisk med ind over? Der er nok også forskel på studierne, så det kunne du også kigge på. Personligt synes jeg det var røv og nøgler at læse min bachelor hvor alting var på et meget detaljeret niveau som jeg havde svært ved at forstå ved læsning. På kandidaten fik man det mere i hænderne og det var perfekt for mig at lære på den måde.

MHT om du kan se dig selv som fx læge hvis det bliver den vej, så skifter ens lyster og behov virkelig meget igennem studiet. Man begynder at vægte ting anderledes som 24 årig end som 18 årig og det er mit indtryk at der nok skal være plads til alle. Desuden er der helt sikkert mange specialer som man ikke lige tænker over, men som måske kunne være interessante alligevel.

#8

#7, som sagt ved jeg slet ikke om jeg gør det, men jeg kunne godt finde på at tage to bachelorer, og en enkelt kandidat. Problemet er nok min manglende evne til at blive ved med det, jeg sætter mig i hovedet første gang. Det skyldes noget psykisk sygdom mm, samt en hæslig usikkerhed.

To bachelore og en kandidat er nok noget mere realistisk end to kandidater. Men stadig vil du løbe tør for SU. Hvis det ender med at være det du gør, altså tager to bachelor uddannelser, så skal du bare vide at du kun har retskrav til optagelse på kandidat på den ene uddannelse. dvs du kan risikere hvis du finder ud af efter bachelor 2 at du vil have kandidaten til bachelor 1, at du så ikke kan komme ind, eller må flytte studieby for at få den.

Desuden vil jeg, hvis du har en psykisk sygdom, under alle omstændigheder anbefale dig at se på mulighederne for handicaptillæg. Det er en kæmpe lettelse når økonomien ikke behøver være et issue, og det vil måske kunne frigive noget tid og overskud til at koncentrere dig om studiet.

Jeg siger mange tak for hjælpen! Her i gymnasiet modtager jeg støtte i form af en coach, og det har simpelthen været en kæmpe hjælp, at have hende, hvis jeg ikke selv har kunnet overskue at snakke med lærerne om diverse ting.

Nu er det ikke fordi jeg er super begrænset af det, men en form for støtte til psykolog ville være glimrende, for det er jo, pænt sagt, pissedyrt.

#12

Jeg siger mange tak for hjælpen! Her i gymnasiet modtager jeg støtte i form af en coach, og det har simpelthen været en kæmpe hjælp, at have hende, hvis jeg ikke selv har kunnet overskue at snakke med lærerne om diverse ting.

Nu er det ikke fordi jeg er super begrænset af det, men en form for støtte til psykolog ville være glimrende, for det er jo, pænt sagt, pissedyrt.

Der er også mulighed for SPS støtte, det er også bare at sørge for at få søgt det fra start af. De kan fx tilbyde mentor/støtte til at planlægge og lignende hvis det er det man har behov for.

Det ene udelukker ikke det andet, altså man kan sagtens få både SPS og SU støtte. 

Ud over det er der i hvert fald i københavn Studenterrådgivningen som kan give støtte - de laver ikke længere forløb, men har fx grupper og enkeltsamtaler, samt telefonrådgivning.

Mange studier har en studenterpræst tilknyttet hvor man kan få samtaler. Det handler ikke om religion, men er mere en form for ventil hvis man har det behov.

Desuden er der vist også muligheder for samtaler hos studievejledningen på mange studier.

Det er selvfølgelig ikke fordi jeg mener du skal det hele, det ved jeg jo slet ikke noget om. Men bare for at fortælle om de mange muligheder der netop er for at få hjælp til at komme igennem studiet. Og fordi det kan være en stor fordel at kende mulighederne fra start, og få dem opsøgt, så det ikke først er når det hele brænder på og overskudet mangler man skal til at finde ud af hvor man kan få hjælp.

#13

Tusind tak for at nævne mulighederne! Jeg vil helt sikkert kigge på det i god tid og få søgt fra start af, når tiden nærmer sig. Jeg tror simpelthen ikke jeg kommer igenne, uden en eller anden form for støtte.

#14

#13

Tusind tak for at nævne mulighederne! Jeg vil helt sikkert kigge på det i god tid og få søgt fra start af, når tiden nærmer sig. Jeg tror simpelthen ikke jeg kommer igenne, uden en eller anden form for støtte.

Og der er ærlig talt ingen grund til at prøve heller. Det er hårdt nok at være studerende, der er ingen grund til at gøre det mere besværligt end som så. 

Har du overvejet om du vil kunne klare at flytte fra din omgangskreds? Altså om den omvæltning og mangel på støtte tæt på, vil være for svært?

I så fald er det i hvert fald også noget jeg ville vægte højt i forhold til at vælge hvor jeg skulle starte studie. Som skrevet tidligere har det at jeg kunne blive tæt på min omgangskreds været virkelig vigtig, og nok også en af grundene til at jeg har kunne holde studielivet ud. Så afhængig af din diagnose og hvordan du fungere i hverdagen er det klart noget jeg synes du skal tænke med, ikke at det skal være altafgørende, men sådan at føle efter i maven om det er noget der har betydning synes jeg er en god ide.

#15

Jeg har, indrømmet, ikke lyst til at smutte væk fra hele min omgangskreds, og den bliver formentligt i Jylland og Fyn. Men det vil jeg helt klart også lige tage med i overvejelserne.