Kemi

syrer og baser

25. juli 2016 af 86318010 - Niveau: A-niveau

Hej er der nogen kan hjælp mig med at besvar dette spørgsmål?

Redegør for forløbet af en titrerkurve og forklar sammenhængen mellem titrerkurven og Bjerrumdiagrammet. Kom ind på, hvordan man kan vælge egnede pH-indikatorer til en kolorimetrisk titrering af en given syre.

Det er en af mundtlig eksamerne, som jeg er igang med at øve mig på.

jeg takker på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. juli 2016 af mathon

Du skal skelne mellem ioniseringsgraden \alpha og syrebrøken x.


Brugbart svar (0)

Svar #2
26. juli 2016 af mathon

Titrering af svag syre (eddikesyre) med stærk base (NaOH)

Inden titreringen vil syrebrøken x være meget nær ved 1
fordi ligevægten:
                                     HA\; +\; H_2O\; \rightleftharpoons \; A^-\; +\; H_3O^+       er stærkt forskudt mod venstre.

Ved tilsætning af en stærk base vil HA-molekylerne straks reagere med OH^-
idet ligevægten
                                     HA\; +\; OH^-\; \rightleftharpoons \; A^-\; +\; H_2O   vil være stærkt forskudt mod højre.

Den tilsatte basemængde betegnes i det følgende med v ( angiver antal mL NaOH) og i ækvivalenspunktet sættes basemængden til v_o.

Idet syrebrøken x=\frac{\left [ HA \right ]}{\left [ HA \right ]+\left [ A^- \right ]}   er der følgende sammenhæng ved titreringen:

   v=0{,}1\cdot v_o             giver    x\simeq 0{,}9        og dermed   pH\simeq pK_a-1

   v=0{,}5\cdot v_o             giver    x\simeq 0{,}5        og dermed   pH\simeq pK_a

   v=0{,}9\cdot v_o             giver    x\simeq 0{,}1         og dermed   pH\simeq pK_a+1

   v=0{,}99\cdot v_o           giver    x\simeq 0{,}01      og dermed pH\simeq pK_a+2

   v=0{,}999\cdot v_o         giver    x\simeq 0{,}001    og dermed pH\simeq pK_a+3

                                            o.s.v.

Titrerkurven kan nu konstrueres ud fra Bjerrum-diagrammet for den svage syre.


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. juli 2016 af mathon

Ved den beskrevne model er det stiltiende forudsat, at v kan angives vilkårlig tæt ved v_o, hvilket naturligvis ikke er tilfældet i praksis. Når v er meget nær ved v_o (f.eks. v=0{,}999v_o), vil næste dråbe base få v til at overskride v_o, hvorved ækvivalenspunktet overskrides. Titrerkurven nærmer sig efter ækvivalenspunktet asymptotisk til til pH i den tilsatte base, fordi titranden ved stor basetilsætning svarer til en lidt fortyndet baseopløsning.


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. juli 2016 af mathon

En indikator, der slår om i området pK_a+2 til pK_a+4, vil skifte farve, når v er mellem 0,99vo og 0,999vo.


Svar #5
26. juli 2016 af 86318010

tusind tusind tak for hjælpen, det her kan jeg sku brug :)


Skriv et svar til: syrer og baser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.