Erhvervsret
Obligationsrettens almindelige og specielle del - hjælp til forståelse
Hej
Jeg har prøvet at forstå obligationsrettens almindelige og specielle del og sammenhængen mellem disse, men jeg kan ikke helt fange det.
Jeg kan læse i litteraturen, at den almindelige del omfatter regler, som gælder for alle skyldforhold. Hvad er disse? Jeg kan kun læse mig til, at der er tale om aftaleretten? Er der andre?
Så kan jeg læse mig til, at den specielle del indeholder særregler for enkelte typer af fodringer, fx. købeloven, lejeloven, lov ved køb af fast ejendom fx.
I studiebeskrivelsen står der fx:
"Hensigten med de obligationsretlige valgfag er at fremhæve samspillet mellem de almindelige formueretlige regler og reglerne indenfor valgfagenes mere specialiserede retsområder. Det er således vigtigt at forstå den almindelige obligationsret som den overordnede hoveddisciplin, som samler de regler, der gælder indenfor obligtionsrettens utallige underdiscipliner"
Jeg håber virkelig, at nogen kan forklare mig hvad der menes med dette og give nogle eksempler.
På forhånd mange tak.
MAria
Svar #1
28. juli 2016 af Justitia
Obligationsretten inddeles i den "almindelige del" og den "specielle del". Den almindelige del, om fatter de generelle regler og den specielle del består af en række kontrakttyper, køb, arbejdsaftaler, leje, kaution og erstatningsret.
Grænsedragningen mellem de to dele er ikke absolut, selvom det virker sådan. Den almindelige del tillægges bl.a. værdi fordi den specielle del ikke indeholder alle arter af skyldforhold.
Man kan sige at obligationsretten er moder-disciplinen. Køberetten er i vid udstrækning en kodificering af den almindelige del, hvorfor obligationsretten vil citere grundsætninger og principper fra KBL. F.eks.: "Sælger skal oplyse køber om forhold, som sælger kendte eller burde kende, jf. princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 3"
Svar #2
28. juli 2016 af Justitia
Faget er en "overbygning" af fagene erstatningsret og aftaleret m.v.
Fordi faget er "moder-faget" over de formueretlige fag, så vil du kunne genkende mange af de ting du læser. Det handler kort fortalt om, at kunne bruge de formueretlige grundsætninger og principper, som er kodificeret i bl.a. KBL m.v.
Svar #3
29. juli 2016 af mariapigen1985 (Slettet)
Hej Justitia
Tak fordi du ville svare på mit indlæg.
Du skriver, at den almindelige del tillægges værdi fordi den specielle del ikke indeholder alle arter af skyldforhold. Hvordan ved man så, om man skal bruge den almindelige eller specielle del?
Du skriver videre, at "obligationsretten" er moderfaget (mener du den almindelige del??) og at fx køberetten er en kodificering af den almindelige del. Jeg kan godt læse mig til, at køberetten er en kodificering, men er det ikke netop sådan, at den specielle del er anderledes end den almindelige del?
Hvad mener du med:
"Det handler kort fortalt om, at kunne bruge de formueretlige grundsætninger og principper, som er kodificeret i bl.a. KBL m.v.".
På forhånd tak igen:-))
Svar #4
29. juli 2016 af Justitia
1) Når du har læst opgaven og pensum.
2) Jeg mener ikke den almindelige del. Jeg mener faget/disciplinen i sig selv.
3) Jeg synes det står meget eksplicit i fagbeskrivelsen. Her er dog min version:
Obligationsret er som en paraply, der dækker over de øvrige formueretlige fag. Den almindelige obligationsret fastsætter retningslinjer - dog har parterne som udgangspunkt aftalefrihed. Såfremt en kontrakt er mangelfuld, vil man kigge på den almindelige obligationsret og udfylde hullerne ved hjælp af de obligationsretlige principper/formueretlige grundsætninger og principper, som bl.a. er nedskrevet i KBL m.v.
Ovenstående tekst afspejler den almindelige obligationsret, som også er pensum.
Skriv et svar til: Obligationsrettens almindelige og specielle del - hjælp til forståelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.