Studievejledning

Ph.D. Optagelse

30. juli 2016 af BadBoyBard (Slettet)

Til rette vedrørende,

Er der nogen herinde, der skulle være bekendt med, hvordan man søger ind og bliver optaget på en dansk Ph.D. i økonomi, gerne den Ph.D., der ligger i forlængelse af den hæderkronede danske cand.polit. grad? 

Jeg har læst i udlandet for det meste, hvor vejen er meget simpel for optagelse til en Ph.D. grad i økonomi/statsvidenskab, da de normalt kræver gode karakterer, GRE scores, forskningserfarring, anbefalninger, osv., men hvordan kan man komme ind på en dansk Ph.D. (polit)?

Jeg takker på forhånd!

B


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. juli 2016 af LarsJensen0 (Slettet)

Kender ikke til den konkrete Ph.d uddannelse, men kan komme med lidt generelle betragtninger.

Ph.d forløb i Danmark er mere ansættelse end egentligt studie. De slås op på de forskellige universiteters hjemmesider, når de er ledige og endnu mere vigtigt financierede. Har du en million eller to i baglommen er det lidt nemmere (-:

Nogle Ph.d forløb kræver næsten endda at man er kendt i det lokale faglige miljø på forhånd, da en del forløb reelt kun kan besættes at en kandinat. Denne kandidat har måske endda selv skaffet pengene til forløbet og har måske også selv (sammen med vejledere) sammensat indholdet at Ph.d studiet.

Bemærk desuden at der i dag er flere måder at være Ph.d studerende på. Der er den klassiske hvor man forsker i tre år og så udgiver en rapport som derefter forsvares. Denne måde er for nedadgående, da den "nye" måde vinder frem. Den "nye" måde består i at man udgiver en 4-6 artikler (baseret på forskning) og den afsluttende Ph.d thesis bliver således en opsumering/perspektivering. Det mundtlige forsvar sker så på baggrunde af artiklerne og "opsumeringen".

Et godt råd ville være at søge efter Ph.d opslag på relevante universiteters hjemmesider (eksempelvis AAU http://www.stillinger.aau.dk/phd-stillinger/). Se også efter lignende stillinger for at få et indtryk af hvad der tæller. Hvilket universitet du kommer fra og hvad du har læst er principielt mindre vigtigt, da det er de samlede kvalifikationer der tæller. Gode karaktere er dog altid godt, men relevant erhvervserfaring kan også betyde meget.


Svar #2
30. juli 2016 af BadBoyBard (Slettet)

LarsJensen0: Jeg siger tusind gange tak for dine meget informative ord, især de generelle bemærkninger! Vil det være for meget at spørge, om du kunne komme med generelle bemærkninger om, hvordan man med success kan blive optaget på en Ph.D. i Danmark?

Er det karakterer, der er afgørende, ens GRE scores, eller hvor gode venner man er med ens professor? Eller noget helt andet?

En sidste ting jeg gerne vil høre er, om du har nogen ide, om, hvorvidt det er muligt at få en statslig sektor, såsom Finansministeriet eller Nationalbanken til at finansere én? Jeg kan udefra KUs hjemmeside se, at man også kan optages som "ekstern finanseret studerende".

Jeg takker igen på forhånd

B


Brugbart svar (1)

Svar #3
31. juli 2016 af LarsJensen0 (Slettet)

Det kan ikke helt til at sige hvad der er afgørende for, hvem der får ansættelse som Ph.d studerende. I mange tilfælde vil det være karakterne der afgør det, særligt hvis man ikke har meget yderligere end sin kandidat-eksamen (MSc). Det er under alle omstændigheder en fordel at kende det faglige miljø der hvor man ønsker at læse sin Ph.d, men man behøver ikke være på gavefod med professoren eller vide hvad hans kone laver eller hvornår hun har fødselsdag.

Hvis ansøgningsfristen er urimelig kort (et par dage), så kan det tyde på at der allerede er en som er udset til pladsen.

Det er mit indtryk at erhvervs-Ph.d besættes af enten offentligt ansatte eller specielt udvalgte hos high-tech virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk. Jeg har ikke kendskab til hvordan de eksterne finanserede Ph.d forløb sker. Det er mit indtryk, at der er langt flest af de almindelige Ph.d studerende (dvs. ansatte af et universitet).

Mit bedste råd vil være at søge efter Ph.d netværk på det universitet du er interesseret i eller prøve at tage kontakt til en lektor/professor i det/de relevente emner der hvor du kunne tænke dig at søge ind. Det kan være telefonisk eller pr. mail. Denne lektør/professor kan måske blive vejleder for dig og vil helt sikkert hjælpe med at finde den rigtige vej, særligt hvis det også interesserer vedkommende.

Glad for at kunne hjælpe dig!

Hilsen Lars


Svar #4
02. august 2016 af BadBoyBard (Slettet)

Jeg siger igen tusind gange tak for din hjælp, Lars! Dine kommentarer er det rene guld! 

Jeg prøvede selv at lave researche tingene, men modsat udlandske Ph.d. grader, har det for mig været lidt svært at finde information om, hvordan man får en Ph.D. i økonomi i Danmark. 

Du skrev, at man kan blive Ph.D. via den "nye måde", der består af at man giver udgiver en 4-6 artikler. Vil det være for meget at spørge, om du kunne give mig lidt flere informationer omkring dette? 

Er den nye måde at få en Ph.D. grad på en slags "academic programme", som man skal accepteres til, eller kan man få denne grad ved at arbejde som en post-doc, efter ens cand.polit. (M.Sc. Economics), hvori man skriver akademiske forskningsartikler, som man selv er første forfatter til? 

Jeg siger igen mange gange tak på forhånd for din feedback!

B


Svar #5
06. august 2016 af BadBoyBard (Slettet)

Hvis der er andre, der har informationer om denne her sag, er i mere end velkommende til at skrive her på tråden. 


Brugbart svar (1)

Svar #6
07. august 2016 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej igen,

jeg skal beklage at jeg ikke har haft tid til at svare før nu. Jeg begyndte i mandags på min nye arbejde efter en veloverstået MSc, så jeg har haft nok at se til, inkl. en tjenesterejse.

Jeg har selv en teknisk-videnskabelig uddannelse i ingeniør-kategorien, så jeg kender ikke noget til økonomi-Ph.d studier.

Forskellen på den "nye og den gamle måde" er kort fortalt følgende: På den "gamle måde", forsker man i 3 år og udgiver en samlet thesis om det hele. På den nye måde udgives løbende 4-6 artikler som så opsumeres i den afsluttende thesis. Når jeg kalder det den nye måde, så er det vidst ikke helt rigtigt, jeg hørte første gang om denne måde (brugt i Danmark) i midten af 90-erne. Post-Doc forløb følger normalt (altid? Anyone?) efter Ph.d forløb, nogle bruger endda en Post-Doc til at gøre Ph.d forløbet helt færdigt.

Der er for så vidt ingen forskel i hvordan man optages på den ene eller det andet Ph.d forløb, det er ansættelsesforløb begge dele.

Afsluttende, så kan jeg fortælle at jeg ikke har tænkt mig at læse en Ph.d, i hvert fald ikke inden for de næste par år. De projekter jeg er i gang med (med løn), er spændende men indeholder ikke Ph.d potentiale.

Hilsen Lars


Svar #7
07. august 2016 af BadBoyBard (Slettet)

Det er helt i orden, Lars. Jeg værdsætter dine dine meget grundige og informative kommentarer.

Så man skal altså også optages på et decideret Ph.D. forløb, selvom man ønsker at få ens Ph.D. via "den nye vej"? Dette vil sige, at det ikke er muligt, at blive forsker efter et end kandidatforløb/M.Sc., forske i nogle år og derefter sammensætte et portfolio af ens artikler, som så kan bruges til at få Ph.D. titlen på? 

Mvh

B


Brugbart svar (1)

Svar #8
07. august 2016 af LarsJensen0 (Slettet)

Hvis målet med universitetsuddannelse er et arbejde, så stopper de fleste i Danmark studierne efter MSC/kandidat eksamen som jeg selv har gjort. Hvis man vil forske eller undervise på universitetet, så er Ph.d vejen at gå. Eventuelt efter nogle år på arbejdsmarkedet for at få noget erfaring som (yderligere) adgangsgrundlag til Ph.d optagelsen.

Det er skam muligt på egen hånd at forske og få udgivet artikler; og når man så mener at det er nok til en Ph.d udnævnelse, så aflevere det til det ønskede universitet. Jeg kan se flere problemer med den vej. Udgivelse; hvem udgiver artikler fra en som endnu ikke er annerkendt forsker eller i gang med et Ph.d forløm? Manglende vejledning. Universiteterne i Danmark vejleder de Ph.d studerende, det kommer man til at mangle hvis man selv-studerer. Jeg har ikke hørt om at det er lykkedes for nogen, men det betyder ikke at det er sket.

Ph.d uddannelsen i Danmark er en forskeruddannelse, dvs. uddannelsen til at blive forsker. Dog har man på bl.a. medicin (cand.med) mulighed for at udføre annerkendt forskning både før og uden en Ph.d

Hilsen Lars


Svar #9
07. august 2016 af BadBoyBard (Slettet)

#8: Ah, okay. Der forsvandt alt min forvirring angående den nye metode til at få en Ph.D. på. Jeg troede blot, at du mente, at man efter ens cand.polit. kunne arbejde som forskningsassistent (RA) for et ministerium eller universitet og så bruge de artikler, man skriver til en senere Ph.D., altsammen uden at være registeret ved en decideret Ph.D./forskeruddannelse. 

Men ja, jeg forstår tingene bedre nu efter din uddybning i #8. Jeg siger endnu engang tusind tak for din hjælp! 

Mvh

B


Skriv et svar til: Ph.D. Optagelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.