Dansk

Hvorfor skal der være komma foran "som"?

06. august 2016 af LuppeMuppe (Slettet) - Niveau: A-niveau

Kære allesammen

Hvorfor skal der være komma foran "som" i følgende sætning:

Vi har stor forståelse for, at du gerne vil bo så tæt på dit studie, som muligt.

Tak

Vh Luppe


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. august 2016 af sjls

Det vil jeg ikke mene, der skal. Der skal som udgangspunkt kun sættes komma foran "som", hvis det kan erstattes med "der". Jeg er dog ikke ekspert i kommatering, så du skal måske vente og se, om der kommer nogle bedre bud.


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. august 2016 af Smut1

Næh, det virker fjollet at sætte et komma der!


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. august 2016 af Stygotius

sjls

Hvor i alverden har du dog den idiotiske idé fra??

At  sige at der skal sættes komma foran "som" hvis det kan udskiftes med "der" er det rene nonsens, og der er ABSOLUT INTET  om denne vilde snak!!!  Der har aldrig været noget om det!!  Det er ren fantasi!!

På dansk kan "som" og "der" ombyttes hvis ordet er subjekt i relativsætningen, ellers ikke. Det har intet med kommasætning at gøre.

LuppeMuppe har sammenblandet relativpronominet "som" med konjunktionen (bindeordet) "som", der er to helt forskellige ord som intet har med hinanden at gøre.

Der er absolut ingen grund til at sætte noget komma foran "som"i denne sætning.

Se i øvrigt kommentarerne til den anden tråd med titlen "Hvorfor skal der være komma......" 


Brugbart svar (0)

Svar #4
06. august 2016 af Studentos

#3 

Hvor får du det ind i billedet, at det er en idiotisk ide? 

Og jeg vil da mene, at der er noget om snakken med som og der... Se blot her


Brugbart svar (0)

Svar #5
06. august 2016 af Stygotius

Der er absolut I N T E T om den snak!!!!!

-Se hvor??

At Studieportalen påstår det i en video, er deres fejl. De har fået det at vide.


Brugbart svar (0)

Svar #6
07. august 2016 af Smut1

#1 Her tales der om parentetiske relativsætninger... og jo så er det en god ide at sætte komma.

Med hensyn til #0 tænker jeg, at der rent teoretisk ikke er noget i vejen for at gøre "som muligt" til en indskudt sætning, men da det ikke forbedre forståelsen af sætningen at foretage dette valg, ville jeg klart undlade at sætte komma.


Brugbart svar (1)

Svar #7
07. august 2016 af Stygotius

#6

1  Hvor er den parentetiske relativsætning??

2  -ikke "forbedre ", men "forbedrer "

3  "indskudt sætning" ???  -hvad er det?

4  Hvordan skulle "som  muligt" gøres  til en indskudt sætning?

Al den snak om ombytnng af 'som' og 'der' kan man godt glemme med det samme. Det er blot sludder og vrøvl.


Brugbart svar (0)

Svar #8
07. august 2016 af Studentos

Det er rigtigt, at det ikke hører sig hjemme at sætte et komma før "som muligt". 

Det er ikke en indskudt sætning, da der ikke er noget udsangsord efter det sidste komma, der/som fører tilbage til "vi". 

I forhold til ombytning af "som" og "der" virker det som en tom påstand at påstå, at ombytningen af "som" og "der" er noget vrøvl. 


Brugbart svar (0)

Svar #9
07. august 2016 af Smut1

#8 Man kan sagtens have en indskudt sætning uden et udsagnsord!

Eks.

Vi har stor forståelse for, at du gerne vil bo så tæt på dit studie, som muligt = Vi har stor forståelse for, at du gerne vil bo så tæt på dit studie (som muligt)

Jeg vil gerne mødes med dig, inden kl. 10 i aften  = Jeg vil gerne mødes med dig (inden kl. 10 i aften)


Brugbart svar (0)

Svar #10
07. august 2016 af Stygotius

#8

Det er ikke en påstand, -heller ikke en tom påstand. Det er en oplysning.

Det giver ingen mening, og der er intet belæg for at komme med en vild, uunderbygget og fantasifuld påstand som den med at  ombytte 'som' og 'der'. Der er ikke, og der aldrig været nogen fornuft i det meningsløse sludder. 

At kalde en elev i 2.g for en "studerende" er lige så fantasifuldt.


Brugbart svar (0)

Svar #11
07. august 2016 af Stygotius

#9

For at en gruppe ord kan kaldes en sætning skal den indeholde et subjekt og et verballed.

 "Jeg vil gerne mødes med dig, inden kl. 10 i aften"  indeholder kune én (1) sætning, og der er absolut ingen grund til at sætte noget komma efter  "med dig".

Det er tit umuligt at vide hvad folk mener med en "indskudt sætning". En relativsætning er ikke en indskudt sætning.

En sådan er en sætning  som står i ekstraposition, dvs. uden for den egentlige sætnings egen struktur og altså ikke er et led i den.

Eks. på en indskudt sætning:

"Hun arbejder på det lokale hospital, og det er de meget glade for, med at passe især de ældre."

Dette er en sætning som er "skudt ind" i en anden sætning og ikke hører til denne.

"inden kl. 10 i aften" er ingen sætning, -heller ikke nogen indskudt sætning.


Brugbart svar (0)

Svar #12
07. august 2016 af Smut1

#11 Mig, Sproget.dk og Bedredansk.dk er uenig med dig.

Citater fra Bedredansk.dk:

"De kom, for en gangs skyld, til tiden.  (Indskud)"

"Jeg hader grøntsager, især broccoli og bønnespirer. (tilføjelse)"

Så nej, der er ikke tale om et indskud, men en tilføjelse, men princippet er det samme.


Brugbart svar (0)

Svar #13
07. august 2016 af Stygotius

Nej,, de er ikke uenige med mig. Vi er helt enige.

"især broccoli og bønnespirer" er en forklarende tilføjelse (i ekstraposition), og der skal et komma  før og (hvis muligt) efter et forklarende eller uddybende led. Der er imidlertid ikke tale om nogen indskudssætning her.

Et komma angiver jo normalt en (meget lille) pause i talen, og man har som regel, men ikke altid, (NB. det var et typisk indskud) en lille pause omkring en forklaring. Det er dog ofte en skønssag hvor stor den pause er, -hvilket sproget.dk da også nævner i deres kommaregler.

I dit første eksempel vil de fleste nok ikke gøre en pause før "for" og efter "skyld", -med mindre man gerne vil fremhæve det led kraftigt.


Brugbart svar (0)

Svar #14
07. august 2016 af Smut1

#0 Jeg er enig i, at der uden nogen given kontekst ikke bør være komma, men...

sætningen skifter mening, hvis man sætter et komma, og i nogle få tilfælde vil det give mening.

Eks.

"-Jeg nægter at bo mere end 10 km væk fra mit studie."

"-Vi har stor forståelse for, at du gerne vil bo så tæt på dit studie -som (det nu engang er) muligt."

Uden komma er ”så tæt” knyttet til ”muligt”, men med komma viser "så" tilbage til noget tidligere nævnt, og "som muligt" er en tilføjelse, en indskydelse om man vil.


Brugbart svar (0)

Svar #15
07. august 2016 af Stygotius

Overvejelserne i #14 holder ikke stik.

De er lidt kaotiske og giver ingen mening.

Det er ikke rigtigt at et komma før "som" vil meningen med udsagnet.

Hvd den første sætning skal bruges til, er umuligt at gennemskue.


Brugbart svar (0)

Svar #16
07. august 2016 af Smut1

Den første sætning viser, at der er tale om en samtale, hvor "så" viser tilbage til noget.


Brugbart svar (0)

Svar #17
07. august 2016 af Stygotius

Jeg mente den første sætning i # 14.


Skriv et svar til: Hvorfor skal der være komma foran "som"?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.