Skifte studieretning???

Du kan ikke blive ved med at skifte rundt, af rene praktiske årsager. Det vil gymnasiet simpelthen ikke gå med til. For mig lyder det som om at du burde have taget et år mere i folkeskolen, og virkelig "soulsearche" lidt. 

Men start på mandag, og ellers kan du skifte klasse til jul. Der er det sidste udkald, og efterfølgende vil du kun kunne skifte, hvis du har en seriøs grund til det, da du så eventuelt kan være et helt år bagud. Hopper du konstant frem og tilbage mellem forskellige klasser, så kommer du heller ikke til at passe ind. Derudover taget det tid at falde godt til. Jeg har gået i samme klasse et år nu, og jeg er stadig ikke faldet 100% til. Du skal desuden heller ikke dømme om folk er "kedelige" på forhånd.

Og jeg ved godt at skolen er vigtigere end vennerne osv, men jeg vil bare gerne gå i i en klasse som har et godt sammenhold. Alle siger jo at gymnasieårene er nogle af de bedste år i ens liv, derfor vil jeg gerne gå i en klasse hvor alle taler med hinanden, er åbne osv. 

Du kan simpelthen ikke få hele pakken, og selvom din klasse ikke har et total kanont sammenhold, kan du sagtens få nogle fantastiske år. Men du lyder, i mine ører, ikke klar til gymnasiet.

Hm :/

Jeg vil råde dig til at snakke med en studievejleder. Det er umuligt at forvente du kan få hele pakken. Personligt har jeg de fag, jeg gerne vil have. Klasse? Nej. Men de er sgu egentligt søde nok, og jeg har to tætte venner, så 1.g har været virkelig fedt alligevel. Det kan jo være at du snakker godt med nogle fra andre klasser (som jeg f.eks. gør), og så betyder din egen klasse ikke så frygteligt meget.

Ja okay, det gør jeg nok så. Har nok bare alt for høje forventninger 

Men tak :)

Det har du. Gymnasiet tager tid, og det glemmer man bare at fortælle folk. Selvfølgelig er der ikke kanont sammenhold efter en uge. Selvfølgelig har du stadig ikke fundet din plads. Alt er nyt, så start i din klasse på mandag og giv den som minimum 2 måneder. Derudover bør du vælge de fag der interesserer dig.

Gider du ikke biologi og kemi, så skal du nok ikke være læge. Det bliver op ad bakke så.

I know, altså jeg godt lide biologi, bare når det er om mennesket og kroppen, og ikke om planter osv. 

Men ja, jeg giver det en chance. Altså vil hellere på den linje som jeg går nu, end biologi-linjen

Men det er det ikke udelukkende i gymnasiet. Der fylder det andet også. Jeg har det på præcis samme måde med biologi, men hvis du tager biologi og idræt som linje, fylder det væsentligt mere. Dog kan noget af det andet også være interessant. Du skal ikke være snæversynet med fagene.

Så skal du også gå på den. Men hvis du vil være læge, skal du ud i en seriøs supplering efter gymnasiet. Lad dog være med at tænke på det nu.

Hvis du gerne vil være læge, men ikke gider alt det der økosystem-noget (og hvem satan kan blame dig for det?!), så kunne fysik/kemi-linjen istedet være løsningen. Jeg vil påstå, at folk der har haft fysik og kemi samtidigt er bedre forberedt, end folk der har haft kemi og biologi i gymnasiet. Ja, der er en masse underlige ting vedr. humanbiologi, som man godt kunne have vist før start, men den sådan helt basale, videnskabelige tilgang til tingene, grundlægges i matematik og fysik.

Jeg vil også tilslutte mig det, at det tager tid at falde på plads i en klasse. Det kan næsten ikke undgås, at det er lidt akavet i starten, eller at man grupperer sig lidt efter dem, man kender på forhånd. Jeg havde det heller ikke for fedt i den første halvdel af 1.G og havde lidt svært ved at få "hul på bylden" mht. det sociale, men det blev heldigvis en del bedre, når man lige vænner sig til hinanden og eksempelvis kommer afsted på ture sammen. Nu kan jeg se tilbage på nogle ganske gode år med venskaber og oplevelser for livet. Nogle som jeg ville have været foruden i dag, hvis jeg ikke havde givet det en chance.

Roman? Haha, værsgod selv:

Okay, nu kommer jeg så og bryder rækken. Jo, du skal give en klasse tid - men ikke for meget. Jo, du skal gå efter hele pakken. Nej, det bliver ikke nogle fantastiske år, hvis du ikke føler dig tilpas i din klasse. Jeg tvivler på, at der rent faktisk er nogen, som har haft det dårligt i en klasse, som er kommet ud af gymnasiet uden at juble over aldrig at skulle vende tilbage.

Jeg var selv en af de typer, som gik meget op i mine fag - så meget, at det sociale simpelthen bare måtte indordne sig. Jeg var villig til at ofre alt for det, jeg gerne ville. "Hvis du virkelig vil det, så betyder det ikke noget!". Tilbage til den barske virkelighed: jo, det gør. Uanset hvor meget, du nyder dine fag, så vil du føle dig ensom, alene, håbløs, fortabt, og værst af alt vil du begynde at tvivle på dig selv. Der er ikke noget miljø, der er værre at lære i end i en klasse, hvor du ikke føler dig tilpas (eller for godt tilpas, men det er en anden snak). Det påvirker dig psykisk, og jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det vil gå lige så meget ud over din læring som dine følelser (som vi så godt kan lide at tro, vi kan ignorere). Du brænder ud på 0 komma 5, hvis du vågner op hver dag og tænker "åh, nej", fordi du ikke har lyst til at møde op pga. en dårlig klasse. Nu siger jeg dårlig klasse: jo, der findes sgu både gode og dårlige klasser. Ja, man skal giver en klasse en chance - men du skal sgu ikke blive i det, hvis det ikke er godt. Så skide være med fagene, du kan altid supplere op i et sabbatår. 

Jeg skiftede så sent som i midten af 2.G, og det er en beslutning, jeg aldrig har fortrudt. Dermed ikke sagt, at du ikke selv har et ansvar og bare skal skifte og skifte, indtil du finder en god klasse. Du skal selv bidrage til at skabe et positivt miljø - men hvis du allerede gør det, og hvis det bare ikke fungerer alligevel, så flyt. Igen. Og igen. 

Hvis du vil være læge, så kommer du ikke uden om de naturvidenskabelige og matematiske fag, så hvis du ikke kan lide dem, så skal du nok lige genoverveje din studiedrøm. Men pas på, at det i virkeligheden ikke er undervisningen. Jeg har altid været glad for elektronik, men hold da op hvor var det en elendig underviser, jeg havde i netop det fag, og hold da op, hvor blev det mit hadefag til tider. Heldigvis var interessen så rodfæset i mig i forvejen, at jeg kunne finde ud af at skælne mellem det at hade et fag og undervisning. Mine bedste stunder med elektronik på HTX foregik på Youtube med random undervisere, som endte med at lære mig mere, end min egen underviser gjorde. Samtidigt var jeg ikke vildt begejstret for kemi i starten, men en god lærer, som jeg bare "klikkede med", viste mig, hvor fedt det var, og selvom han så flyttede senere og jeg fik en dårlig lærer igen (ak, ironien), så havde han åbnet mine øjne op for det fede i kemi, og så var jeg heldigvis i stand til selv ikke at køre død i det.

Kort og godt: vær sød og ansvarlig, men egoistisk. Faktisk kan du ikke rigtig være det første, hvis du helt glemmer at være det sidste.