Raportage Dansk

Kan nogle fortælle mig hvad jeg kan gøre bedre i min Raportage. Jeg har ikke rettet for komma og tegnsætning endnu, så det beder jeg jer ikke om. Det er mere om jeg matcher genren? 

En aften på Nørreport station

En stærk lugt af alkohol og friturestegte pommes frittes møder næsen, når man ankommer til Nørreport Station på en fugtig og varm aften i August. Knuste ølflasker, madrester fra McDonald’s og cigaretskod ligger i bunker. Sådan ser Danmarks travleste station ud. Selvom der især ved centrum er placeret rigtig mange skraldespande, mener 2/3 af alle københavnere at Nørreport ligner en svinesti, så hvornår kan københavnerne begynde at tage ansvar?

Når lugten af urin, dieselos og ristede pølser rammer, ved de fleste mennesker godt at det er Nørreport, der er tale om. Danmarks travleste station, hvor 250.000 mennesker passerer dagligt, enten med bus, tog, bil, metro, på cykel eller som fodgænger. Dermed er Nørreport station også Danmarks eneste station der både kan tilbyde metro, S-tog, regionaltogstrafik og fjerntogstrafik. Det er også en af grundene til at Nørreport station er så travl.

Men ud over de mange mennesker der dagligt passere Nørreport station, er der også mange mængder skrald der ikke blot passerer, men rent faktisk 'slår sig ned' ned på stationen, og det giver en utrolig beskidt station, der ikke virker særlig indbydende.           

På en varm og fugtig aften som denne er det næsten kvalmende at befinde sig ved stationen. Den gærede lugt af halvrådne frugtrester blandet med urin og stegeos får det næsten til vende sig i maven.                                                                                                                                           Efter tusindvis af kampagner, der opfordrer folk til at benytte de mange skraldespande, der er placeret rundt omkring, med ’Ren kærlighed til Kbh’ plakater på, bliver der stadig smidt skrald på jorden. Og det er værst om aftenen og om natten. 

Ifølge Sune Bang, formand for ‘Ren Kærlighed til Kbh’, er det 100 procent københavnerens egen skyld at der er så meget affald på Nørreport station. "Vi bliver ved med at placere flere og flere skraldespande. Vi gør via vores kampagne folk opmærksomme på problemet, men alligevel stiger mængden af skrald. Det er foruroligende, og jeg frygter at det vil fortsætte sådan." Mens han taler bliver han mere og mere berørt. Og man er ikke i tvivl om, at han er engageret!

Alle gør det jo!

Som Sune siger, så bliver situationen værre. Men hvad er det helt præcist, der gør at folk ikke benytter en skraldespand? Mikkel Fugmann på 17 er i gang med at fastlåse sin cykel til et cykelstativ. Mikkel er en af 250.000 mennekser der daglig passerer Nørreport station: "Jeg kommer forbi Nørreport Station cirka hver dag, fordi jeg arbejder på McDonald’s her. Det er da hændt et par gange at jeg har smidt min brugte serviet eller madskrald på jorden, og jeg ved godt at det er forkert, men alle gør det jo!"

Som Mikkel siger, så er det jo ganske vidst rigtigt nok. Alle smider skrald, og det er sådan vi er endt i denne her onde cirkel hvor folk har samme tankegang som Mikkel. Men vi bliver nødt til at komme ud af vores onde cirkes, så vi kan få en renere by.

Ned af de klinkebelagte trapper, der vil føre til s-togs perronen, er skarpe lys, der får øjnene til at knibe sammen, så man et øjeblik mister synet. I et hjørne ses en mørk plamage af urin, der stadig løber lidt hen af gulvet. En følelse af en kold brise rammer ryggen og får brugte servietter og Haribo slikpapir til at løfte sig fra jorden, da A-toget mod Køge ankommer. En gruppe unge på cirka seks stiger ud af toget og et højt hvin fra en pige giver ekko på perronen. I samme sekund smider Bastian, der netop er startet i 3.g sin øldåse ned på togskinnerne. 

"Ja, jeg ved godt det var lidt dumt. jeg ved sgu ikke helt hvad jeg skal sige. Jeg tænker ikke rigtigt over det. Her er alligevel så beskidt, så hvilken forskel gør det om jeg smider en enkel øldåse?" Fortæller Bastian, og trasker hurtigt videre med vennerne.                                                             “De unge mangler ansvarsfølelse. De bliver nødt til at kunne se at de bidrager til et beskidt miljø, når de smider deres skrald, og det er den ansvarsfølelse vi stræber efter at kunne give de unge” fortæller Sune Bang, hvorefter han tager de duggede briller af, og tager en tår af sin Kaffe. 

Trods det, at der er mange, der synes, at Nørreport er et meget beskidt område, er der faktisk rigtig meget rengøringspersonale, der har sin daglige gang på stationen.

Rengøringsmedarbejder Fatima, er en af de 2.200 ansatte hos Teknik- og Miljøforvaltningen, og har netop fået fri, efter en hård arbejdsdag hvor hun har gjort rent på Nørreport Station. Fatima fortæller med et mimikløst ansigt, og åbner ikke munden ret meget mens hun taler, men alligevel fås der et glimt af hendes dårlige tandstatus. Derimod gestikulerer hun med hænderne, hvor krogede fingre vidner om mange års hårdt arbejde: “Jeg har været ansat her i snart 5 år, og jeg har oplevet lidt af hvert. Men det største problem er alt madpapiret og de brugte kaffekopper. Gennem årene er der kommet mange takeaway’s som fx McDonald’s, Baresso eller pizzabutikkerne. Der er netop kommet en ny Burger king ved siden af stationen, og siden den er åbnet bliver jeg ved med at finde skrald fra mad, der er købt der. Der er generelt bare meget skrald fra Burger King, McDonald’s, og takeaway’s. Det viser bare hvor stor en indflydelse alle butikkernes takeaway mad har på alt det skrald der havner her på stationen.”  

Sune Bang udtaler sig yderligere: " Vi har observeret at det er om natten der blive smidt mest affald. Den største grund til det, er at der befinder sig mange berusede mennesker på Nørreport station om natten. Når man er beruset bliver man mere nonchalant med tingene. Fx bruger man ikke en skraldespand, men bare smider sit affald. Og da rengøringspersonalet først på begynder deres arbejde ved 5-6 tiden, er det svært at få holdt stationen ren om natten.”

En ond cirkel

Som flere unge har beskrevet, så smider de deres skrald fordi der i forvejen allerede er så beskidt. Og de har jo helt ret. Nedad skraldespandene ses indtørrede drikke og madrester, der næsten kalder på en ren klud. Selv nede på de slidte togskinner ligger chokoladepapir, gamle kvitteringer, plastikkopper og halve burgere. De grå mure og gulve er enten tildækket med graffiti, klisteret alkohol eller urin. Vi er simpelthen havnet i en ond cirkel der bare fortsætter og fortsætter. Københavnere smider deres skrald, så der bliver beskidt, of derefter smides endnu mere skrald, fordi der i forvejen er beskidt. Og sådan fortsætter det. Men hvordan kommer vi ud af denne onde cirkel. Sune Bang fortæller: ” Det er en svær situation vi er havnet i, og vi har problemer ved at finde en løsning på hvordan vi kan komme ud af den 'onde cirkel'. Den umiddelbare løsning er, at vi prøver at få folk i snak. Vi har erfaring med, at det mest er unge mennesker der sviner, derfor er vi konstant dialog med politikkerne om en kampagne der særligt vil ramme de unge, så vi kan få stoppet det her problem, de mange unge er med til at skabe. Vi har før prøvet at motivere de unge til at benytte skraldespanende på sjove og kreative måder. Fx fik vi skraldespandene til at tale hvis man puttede noget i dem, og vi prøvede at få pant på pizzabakker og kaffekrus. Det virkede utrolig effektivt, men var for dyrt at praktisere. Så vi står i en situation hvor vi både skal finde en effektiv og god økonomisk løsning. En hel anden mulighed kunne være at uddele bøder, men det kræver tilstedeværelse af personale som kan håndtere opgaven som blandt andet at uddele bøder til unge fulde mennesker, og det har vi ikke nok resourcer til.” 

Jeg giver Sune hånden og takker ham fordi han kunne komme og hjælpe mig, i mens jeg ser ham forsvinde ind i linje E mod Holte. Jeg trasker afsted mod busstoppestedet og tømmer min cappuccino, der er blevet kold, så jeg får en dårlig smag i munden. I det, jeg istedet tager et stykke tyggegummi, taber jeg tyggegummipapiret på jorden, og et kort øjeblik overvejer jeg at efterlade det. Men jeg stopper, og samler det op i mens jeg skammer mig, over jeg overhovedet havde tanken om at lade være med at rydde op efter mig. 

Det viser måske hvor fastgroet det mønster, mange mennesker har med bare at smide deres affald, er.  Så hvis vi vil begynde at ændre denne her opfattelse, og få en renere by, som vi allesammen gerne vil have, skulle vi måske vende blikket indad og begynde med os selv.