Historie

hjælp til historie

02. oktober 2016 af Idioten93 (Slettet) - Niveau: C-niveau

mit spørgsmål hedder;

hvad inspirende den franske menneskerettighedserklæring?

Kan intet finde om det, i den tekst vi har fået eller på nettet.


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. oktober 2016 af nera

Måske skal du læse inspiration som årsag.


Brugbart svar (0)

Svar #2
02. oktober 2016 af mathon

Stærkt interesseret i politisk filosofi og grebet af oplysningsideerne fandt den amerikanske forfatter og politiker (senere præsident) Thomas Jefferson det "af anstændig respekt for menneskehedens anskuelser" både nødvendigt og nyttigt at retfærdiggøre de revolutioænære handlinger, der var begyndt med koloniernes opstand, ved at begrunde dem i naturretten. Der var tilløb til noget sådant i de enkelte koloniers forfatninger (især Virginia), idet der i disses indledninger blev opstillet naturretlige rettighedserklæringer (Bills of Rights), i hvilke der henvises til tanker, der stammede fra Locke eller Montesquieu, men tillige hentedes argumenter fra den engelske forfatning. I et enkelt tilfælde rettede man endda en tak til Gud for at have tilladt "denne stats folk"  "ved fælles samtykke og uden vold på velovervejet måde at udforme til sig selv sådanne retfærdige regler, som det anser for de bedste til at styre dets fremtidige samfund".
Man overlod nu et udvalg under Jeffersons ledelse at udforme den amerikanske uafhængighedserklæring, som blev vedtaget af kongressen 4/7 1776 i en affattelse, der praktisk taget helt igennem var formuleret af Jefferson, og som i sin indledning bringer en forklaring på og et forsvar for revolutionen. Tankegangen var omtrent helt taget fra Locke, men Jefferson havde ændret "gods" til "stræben efter lykke". Begrundelsen for "de uafhændelige rettigheder" er såvel rationalistisk - ud fra teorien om samfundspagten - som religiøs, idet der tales om skabelsen og skaberen og ikke om medfødte rettigheder. Da man i 1787 udarbejdede den amerikanske forfatning, undlod man derimod enhver henvisning til menneskerettighederne; men forfatningen røber meget stærkt indflydelse fra Montesquieus lære om magtadskillelsen.
Eksemplet med at trække evigt gyldige grænser for statsmagten ved at opstille naturretlige doktriner i statsretlige dokumenter eller officielle tilkendegivelser blev fulgt i Frankrig nogle få måneder efter den store revolutions udbrud. Initiativet kom fra La Fayette, der havde været med i Amerikas uafhængighedskrig. Mirabeau advarede mod at "skrive fortalen til en endnu ukendt forfatning" og foreslog i stedet en erklæring om menneskepligterne og den konservative Malouet spurgte: "Hvorfor føre folk op på et højt bjerg og vise dem deres rettigheders vidtstrakte rige, når vi dog er nødt til at lade dem gå ned igen, at sætte grænser for området og støde dem tilbage i den virkelige verden, hvor de vil træffe på skranker for hvert eneste skridt?" Men "Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder" blev vedtaget under stor begejstring i nationalforsamlingen 26/8 1789.

kilde: De europæiske ideers historie
autorer: Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk
Gyldendal side 263 - 264.


ifølge Locke var menneskene i naturtilstanden født lige, frie og uafhængige, og de var i besiddelse af ejendom, dvs. de ejede deres liv, deres frihed og deres gods.


Skriv et svar til: hjælp til historie

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.