Dansk Historieopgave

Hjælp til DHO - emner

04. oktober 2016 af wohoo1 - Niveau: B-niveau

Hej alle. Har brug for hjælp til valg af emner, til min DHO. Jeg tænker på at skrive noget omkring historie og her er de emner som vi har haft om indtil videre:

1. Det antikke Athen
2. Kejsertidens Rom
3. . Danmark i Middelalderen 
4 Den islamiske Verden - mødet mellem Øst og Vest
5. Europa i Opbrud Reformationerne - Trediveårskrigen - nye politiske ideer - den amerikanske og franske revolution
6. Revolutioner, Napoleon , Wienerkongressen 1815

Men kan ikke finde ud af hvad for en, fordi jeg vil gerne have det skal fylde 10 sider og det skal være noget godt og spændende. 

Jeg vil på en måde også gerne have at dansk også kommer ind under min DHO, sådan så jeg har begge fag. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. oktober 2016 af KanskelotHval (Slettet)

Hvis du gerne vil have både dansk og historie tror jeg du er nødt til enten at vælge emne nr. 3 eller en eller anden version af emne nr. 5 da disse nok er de eneste hvor du kan finde nok tekster du kan analysere danskfagligt (Det er et krav, så vidt jeg ved, at kilderne skal, på deres originalsprog, være danske)

Alle 6 ser interessante ud og du kan uden problemer skrive 20 sider om alle 6. Faktisk tror jeg at i langt de fleste burde du begrænse dig mere. Jeg skriver lige kort mine tanker om hver enkelt emne:

1. Kan godt være svært at finde gode samtidige kilder til denne her. Der findes sikkert massere af romerske historikere som har skrevet om Grækenland, men ikke så mange bevarede eller generelt bare gode græske. Det vil også være lidt svært at analysere kilder tilfredsstillende uden kendskab til mange af de ting som oldtidskundskab lærer dig (F.eks. er begreberne Hybris og Nemisis meget relevante i forståelsen af den måske mest kendte Græske historiker, Herodot). Du kunne evt. overveje at begrænse dig til nogle bestemte krige som f.eks. perserkrigene eller den peleponnesiske - Snak med din historielærer om denne her, han har sikkert kendskab til flere kilder end jeg

2. Nok lidt nemmere at finde historiekilder til denne her, begræns dog gerne dig selv til en bestemt krig eller et bestemt aspekt af det romerske samfund. Jeg skrev selv om Hannibals strategi under den 2. puniske krig og der var mange af mine klassekammerater som skrev om slavernes forhold i det romerske samfund.

3. Igen, begræns dig til f.eks. en enkelt krig eller konge/dronning.

4. Udfordrende og stort emne. Hvis du beslutter dig for at tage dette emne ville jeg nok fokusere på en enkelt krig eller præsidentperiode som f.eks. Irak-krigen eller Obamas præsidentperiode. Hvis du vil skrive om dette kan du med fordel inddrage Huntingtons teori om "The Clash of Civilizations" samt Fukuyamas "The end of history and the last man". 

5. Vær OBS på at du har skrevet minimum 3 forskellige emner op her. Meget svært at finde en afgrænset problemformulering som behandler alt hvad du har skrevet.

6. Igen 2½ forskellige emner. Wienerkongressen er et rigtigt godt eksempel på en konkret tekst som man kildekritisk kan gå til samtidigt med at den kan bruges til at sige rigtig rigtig meget om de mere abstrakte historiske forhold.

Håber ikke jeg har svaret for sent :)


Brugbart svar (1)

Svar #2
07. oktober 2016 af JulieW99

Nu er 10 sider ikke lig med en god karakter. Det er det den maks må fylde. Jeg skrev vel ca. 8, og fik en pæn karakter. Middelalderen i Danmark kunne være et godt bud. Du kan eventuelt her analysere en tale el. andet der blevet holdt i dansk.

Middelalderen fangede i hvert fald mig. Det var dog ikke særligt nemt at skrive i begge fag, synes jeg.

Trediveårskrigen er udmærket, men begræns dig til en lille del af den. Her kan du i hvert fald finde en helt masse kilder og stof, og det er formentligt nemmere end ved middelalderen.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. oktober 2016 af AlmaasHaidari

Danmark i Middelalderen:

Pest i Europa eller pest i Danmark er et godt emne. Jeg havde selv valgt dette emne i 1.g


Brugbart svar (1)

Svar #4
07. oktober 2016 af AlmaasHaidari

Hvis du både vil skrive i dansk og historie kunne du evt. skrive om Kvinders rolle i ægteskabet 1870-1914

Hvor du kan skrive en analyse af Viggo Herups "Den gifte kvinde bliver umyndig som et barn" og Herman Bang "ved vejen"

Herefter kan du sammenligne de to tekster.


Skriv et svar til: Hjælp til DHO - emner

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.