Andre fag

AT i religion og dansk - omformulere dele fra bibelen

09. oktober 2016 af maria2016 - Niveau: C-niveau

Hej jeg ville have hjælp til at forstå nedenstående tekstdel fra bibelen (Matthæusevangeliet, kap.3). Jeg har AT så skal læse matthæusevangeliet kap. 1-5. Kan I hjælpe med at omformulere det til mig, så jeg kan forstå det bedre? Jeg vil især have hjælp fra vers 8 af og enkelte steder i kap. 5.

v7  Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? v8  Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, v9  og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. v10  Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

v11  Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. v12  Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«

v13  Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. v14  Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« v15  Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. v16  Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; v17  og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

kap. 5's enkelte vers vil jeg også have hjælp til. 


Skriv et svar til: AT i religion og dansk - omformulere dele fra bibelen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.