Knækprosa eller episk digt?

Det er meget svært at se at det skulle have noget med et digt at gøre. 

Der er intet lyrisk over det. Det er bare banal prosa i linjer der er stillet op under hinanden.

Der er ingen rytme og intet billedsprog.

Det er i hvert fald ikke episk.

Det er et digt der fortæller om JL , der i sin barndom arrangerede cykelløb på villavjene hvor han boede.

Det var ham der arrangerede løbene. Der var præmier og alt skulle være som et rigtigt løb.

Det han beskriver im digtet er den følelse  han havde. Det beskriver de drømme han havde. Drømmen om at blive en rytter som de idoler han havde. 

Han boede lige ved siden af Aarhus Cykelbane og så sine helte kæmpe på den og genoplevde det , når han cyklede i de løb haan selv arrangerede.

Det er et fortællende digt. Det fortæller historien om følelser og drømme.

Nej, det er langt fra at være et fortællende digt. Der er ingen fremadskridende handling i det.

I øjeblikket kan enhver der har lyst, jo kalde sig digter så længe de blot smører et par linjer sammen uden noget digterisk indhold.

Disse linjer er platte, de er pinlige og de er talentløse.

Læserne er ligeglade med hvad denne selvpromoverende person gik og lavede i sin barndom. Han formår i hvert fald ikke at formidle det eller at gengive oplevelsen. Et digt skal ikke bare fortælle om en oplevelse; den skal få læseren til at opleve den selv.