Studievejledning

Hvad vil du mene er vigtigst?

24. oktober 2016 af anonym005

Denne tråd er ikke korrekt placeret i forhold til kategorien, det skyldes at jeg ikke ved helt, hvor jeg skal sætte den ind under...

Jeg synes personligt at min standpunktskarakterer er dårlige, og er virkelige nervøs for at det kommer til at betyde noget for mit gennemsnit, når jeg skal ud af gym. Jeg går i 1.g og vil spørge om det er eksamener der har en større betydning eller standpunktskarakterene for snittet i 3.g. Det nok et dumt spørgsmål, men ved det ikke.


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. oktober 2016 af JulieW99

Dine standpunktskarakterer i 1.g er fuldstændig uden betydning! Det er dine års- og eksamenskarakterer der tæller i snittet. Sidste år afsluttede jeg billedkunst, samfundsfag og kemi. Dvs., alle mine andre årskarakterer er stadig ikke "vigtige." Det er de først det år du afslutter faget. I år er det engelsk og fysik der er vigtige for mig.

I billedkunst fik jeg 7 i års, og 12 til eksamen. Begge karakterer vægter lige meget, når du er til eksamen! De tæller begge med i snittet. Kemi og samfundsfag var jeg ikke til eksamen i, men jeg afsluttede faget. Altså er det min årskarakter derfra, der tæller med i det gennemsnit jeg går ud med i 3.g. Her 10 i samfundsfag og 12 i kemi.

Hvad har du fået af karakterer?

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. oktober 2016 af EnStuderende

Dine standpunktskarakterer er kun vigtige lige nu, hvis du afslutter nogle fag i år (f.eks. C-niveau fag). Men lad være med at bekymre dig så meget om dét. Put dit fokus på at blive bedre til dine fag og hæv dine karakterer allerede nu, så det ikke bliver sværere senere. Lær det, der skal til, og husk at vis, at du kan det (selv hvis du bare ved lidt, så vis dét, det er utroligt vigtigt... man behøves ikke vide alt for at få en god karakter).

Og så lige hold øje med vægtningerne. Hvis du har en dårlig karakter med vægtning 2, så er det en god idé at starte med at hæve dén først.


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. oktober 2016 af JulieW99

For at supplere #2 ift vægtning, hævede det mit snit at gå fra 7 til 12 med 0,7, bare med historie.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. november 2016 af ShadowFang (Slettet)

I forlængelse af #1:

Det er ikke helt korrekt, at begge karakterer vægter lige meget i det samlede gennemsnit. Det kommer an på, om man kan komme til skriftlig eller mundtlig eksamen. I enkelte B-niveaufag er der kun muligheden for en mundtlig eksamen (fx tysk), selvom vægten af et B-niveau samlet er 1,5.

Med andre ord: Standpunktskaraktererne i dette tilfælde ville sammenlagt vægte 1,5, selvom hver enkelt karakter vægter 0,75. Selve eksamenen skal vægte 1,5 i det samlede gennemsnit, da man kun kan blive udtrukket i mundtlig tysk.

Hvis man fx har fået 10 i skriftlig tysk og 10 i mundtlig tysk i årskarakter, men 7 i mundtlig tysk til eksamen, vil den samlede karakter for faget være:

( 10 · 0,75 + 10 · 0,75 + 7 · 1,5 ) / ( 3 ) = 8,5,

hvilket indgår som en del af det samlede gennemsnit.


Skriv et svar til: Hvad vil du mene er vigtigst?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.