Marius' hærreform

Marius' militærreformer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Resultatet af Marius' reformer førte til en veltrænet, stilmæssig og forenet professionel hær.

Ørnen (aquila), som var kendetegnet for den romerske legionen, blev standardiseret under Marius.

Marius' militærreformer eller de marianske reformer af 107 f.Kr. var en række militære reformer, som blev fremlagt af den romerske statsmand og general Gaius Marius.

Før de marianske reformer var det kun selvejende bønder, der kunne blive soldater. Dette begrænsede størrelsen af hæren. I tillæg måtte soldatene skaffe deres eget udstyr, noget som begrænsede kavaleriet til kun at gælde adelsmænd, på grund af de høje priser på hest og tilbehør.

Gaius Marius indførte en standardiseret træning og udstyr til legionerne. Dette hjalp også til erobringen af omkringliggende territorier uden for romerske provinser. Alle generaler og romerske kejsere, der kom til magten efter Marius, fulgte hans eksempel af en hårdt trænet og udrustet legion.

Marius' reformer førte til at de ejendomsløse, proletariatet, kunne blive soldater. Dette øgede potentialet til den romerske hærstørrelse enormt. Det eneste krav, som blev stillet, var, at soldaten skulle være romersk borger. De fleste professionelle soldater gjorde tjeneste i en periode på 25 år. Efter endt tjenestetid blev de lovet et jordlod, hvorpå de kunne dyrke landbrug. Dette system blev et instrument for at indlemme andre lande og provinser i det romerske rige. Udenlandske hjælpesoldater, som gjorde tjeneste ved siden af legionærerne, fik tilbuddet om et romersk borgerskab for dem selv og deres familier.