Biologi

Multiresistente bakterier

04. december 2016 af MichaelContray - Niveau: 8. klasse

Hej

Jeg skal lave en opgave, som skal handle om multiresistente bakterier.

Jeg har forsøgt at google det, men uden held. Mine spørgsmål lyder "Hvad er multiresistente bakterier?" og "Hvor kan jeg læse om dette?" .

Tak på forhånd


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. december 2016 af DrNielsen

Det ligger jo lidt i ordet hvad en multiresistent bakterie er for en størrelse. Du kan google det forholdsvis let. Vil du have noget faglitteratur kan du prøve denne bog:

https://elsevier.ca/product.jsp?isbn=9780323299565

Og har du lidt mere specialiserede spørgsmål kan spørge mig :-)


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. december 2016 af sjls

Multiresistente bakterier er bakterier, der er resistente overfor flere forskellige typer antibiotika. Hvis man har en sådan bakterie i sin krop, vil man altså ikke kunne dræbe den med de typer antibiotika, den er resistent overfor, og man vil i stedet skulle tage andre metoder i brug (f.eks. bruge stærkere antibiotika).
Problematisk er dette dog, for hvis udviklingen af resistens overfor typer af antibiotika fortsætter med at brede sig, kan vi en dag opleve, at nogle bakterier ikke kan dræbes ved brug af antibiotika, og da vil det blive farligt (og måske endda fatalt) at anskaffe sig en infektion med en sådan bakterie. 

Resistensen ligger typisk i et ringformet "ekstra" DNA-molekyle kaldet et plasmid i bakteriernes cytoplasma. Dette plasmid kan nemt overføres til andre bakterier vha. et proteinrør kaldet pilus. Derfor kan resistensen let sprede sig til andre bakterier, hvilket er yderst problematisk.

En simpel søgning på Google gav mig nu mange gode resultater, heraf:

Link 1

Link 2

Link 3


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. december 2016 af DrNielsen

Det er fatalt at erhverve sig multiresistente bakterier. Problemet bliver dog kun større. Der er for kort tid siden observeret resistente gonokokker i England. Ellers kendes MRSA af mange - den screenes alle for der indlægges på danske hospitaler.

Resistensen kan ligger i mange ting. Det er meget misvisende at sige at det typisk ligger i plasmider. Rigtig mange resistensformer skyldes mutationer - en sådan kan eksempelvis være i det penicillinbindende protein(PBP). Ydermere kan nævnes penicillinase aktivitet(beta-lactamase - gælder primært gram positive bakterier). Så er det rigtigt nok at resistens kan ske ved genetisk udveksling som #2 er inde på. Det sker ved transformation(DNA fragmenter fra døde celler optages i en recipientcelle), transduktion(DNA overføres af en bakteriofag) eller som nævnt ovenfor ved konjugation(overførsel af plasmider gennem en sexpilus fra donor til recipient).

Desuden skal nævnes at mange bakteriekolonier bliver stærke grundet forkert antibiotikabrug. Eksempelvis bruger mange ikke hele pakken med penicillin under halsbetændelse. Bare fordi man er symptomfri betyder det ikke at bakterikulturen er slået ihjel. Tværtimod er kun de stærkeste tilbage - de som kunne modstå antibiotika længst. Disse lever så videre og kan videregives.


Svar #4
04. december 2016 af MichaelContray

Tak #1, #2 og #3


Skriv et svar til: Multiresistente bakterier

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.