Er medicinstudiet så hårdt?

Jeg har ikke læst medicin, men det skulle undre mig, om medicin-studiet skulle være meget hårdere end så mange andre af de svære studier, herunder økonomi, som jeg selv har studeret. Jeg boede på kollegie med en del lægestuderende i sin tid, og de havde i hvert fald ikke mere travlt end os andre, og de formåede stadigvæk at få fine karakterer til eksamen. Studiet er i mange tilfælde, hvad man gør det til. Hvis du er vant til at læse meget (og det lyder det til), så vil du formodentlig være ganske udmærket forberedt. Jeg ville ikke bekymre mig så meget, hvis det virkelig er medicin, du vil læse. En universitetsuddannelse er hård, men man skal huske at nyde studielivet undervejs. :)

Jeg kender en som læser medicin på AU og han siger det er hårdt, men sådan er det selvfølgelig når man kommer fra gym. At læse på uni betyder også, at du selv bestemmer hvor hårdt det er. Når du er stræber, så vil du ligemeget hvilket studie du vælger, være hårdt. Med et så flot snit, behøver du ikke være bange for at springe dig ud i det. Du kan altid skifte efter, hvis du ikke mener medicin er noget for dig. 

Jeg har hørt at AU og KU skulle være det bedste for medicin, så vælg det der er tættest på dig vil jeg mene :) Ellers læs omkring de to og vurdér selv. 

Jeg er stud.med. på AU. Studiet er hvad man gør det til, og som du nok kan gætte, er begrebet 'hårdt' ganske subjektivt. Jeg har mange studiekammerater som er valset stille og roligt igennem det meste af vores bachelor, mens jeg har andre som i 3 år ikke har haft sommer- eller vinterferie fordi de har haft re-eksaminer hængende over hovedet. Mit eget indtryk er, at det er hvad man gør det til, men at det kan være svært ikke at køre sig selv over. Jeg har således haft 2 måneder lange eksamensperioder med læsning fra 8-20 og en enkelt eller ingen fridage i ugens løb der har udløst et 4 tal, men samtidig også læst et fag op på halvanden uge i et pænt tempo og fået 7 for det. Det afhænger altså meget af fag, ambitionsniveau, kunnen samt evnen til at finde den rigtige måde at læse på.

Om det er mere hårdt end så meget andet er svært at sige. Jeg vil i hvert fald sige at det er anderledes. Rent timemæssigt er der ingen tvivl om at vi er nogen af dem på AU der ligger i den høje ende. Til gengæld skal vi både kunne tænke logisk i forhold til eksempelvis biokemi eller fysiologi, og samtidig lære ekstreme mængder stof udenad(tro det eller ej, det vænner man sig til!). Derfor er det svært at sammenligne med eksempelvis økonomi som primært(som jeg har forstået det på min kammerater derfra) er forståelse.

Noget af det første man i undervisningen bliver fortalt er at når en studerende afleverer en eksamensbesvarelse, skal instituttet være fuldstændig sikker på at vi kan stoffet så godt, at den studerende ikke går ud og kommer til at slå en patient ihjel. Derfor er kravene for at bestå eksamen som regel højere end andre steder.

Der er nogen der slet ikke oplever stress og jag. Men mit indtryk er, at langt de fleste bliver pressede en eller flere gange i løbet af studietiden. Jeg har været tutor for mange af de nye studerende, og det er tydeligt at mange af disse skal vænne sig til de nye studierammer. Deusden har jeg også selv oplevet opture såvel som nedture.

Slutteligt vil jeg opfordre dig til at tage udfordringen op - der er en grund til at frafaldet er ganske lavt hos os. Vi har en ekstremt god og spændende uddannelse at tilbyde, og samtidig sociale forhold der er eminente!

Er der mere du vil vide kan du bare skrive mig en besked eller fortsætte i tråden her :-)

Du burde uden tvivl lytte til DrNielsen, da personen her giver en god forklaring af sudiet. Og som han også skriver: Det er oftest, hvad man gør det til. Men i et erhverv som læge, skal uddannelsesinstitutionen være sikker på, at den studerende kender til stoffet på tilstrækkelig vis, således denne ikke ender med at dræbe en medborger en dag.

jeg siger mange tak alle sammen.
Jeg er helt med på, at studiet er, hvad man gør det til. Så det vil jeg ihvertfald tage med mig! Jeg tror derfor jeg tager udfordringen op og melder mig på medicin-studiet på AU :)

Det synes jeg lyder som en god ide! Det tror jeg ikke du kommer til at fortryde :-)

Min søster er medicinstuderende, og hun klarede det ikke så godt i gymnasiet, hvorfor hun måtte søge optagelse via kvote 2, men ikke desto mindre klarer hun det nu fint på medicinstudiet. Ifølge hende er studiet langt fra sværere end alle andre studier. Hun fortæller blandt andet, at medicinerne har undervisning sammen med molekylær biomedicinerne (på KU), og at deres stof er væsentligt sværere end hendes eget - hun fortæller endda, at 'den rene kemi' er overraskende nemt. Desuden har hun to veninder, der læser på DTU, og hun mener også, at deres studier er mere krævende end hendes eget. Med så højt et gennemsnit befinder du dig formentlig i den øvre ende hvad angår intelligens, hvorfor du næppe skal være nervøs for, at studiet er for krævende. Hun er rigtig glad for studiet, og hun har masser af tid til at arbejde ved siden af som sygeplejerske og holde fri. Hun ser selv meget frem til at arbejde som læge, selvom arbejdsvilkårene i det offentlige til tider er meget ringe. Dette skal man jo også gøre op med sig selv, om man gider, men der er selvfølgelig intet i vejen for, at man kan få et job i det private som læge.

Jeg har også et par venner, der har klaret sig gennem medicinstudiet uden at de synes det var alt for hårdt.

Man skal i øvrigt huske med videregående uddannelser at man gør det for sin egen skyld, og der ingen skam er i at skifte studie hvis man skulle findes ud af, at det ikke er noget for en alligevel :-)

Jeg blev læge fra KU i sommers. Jeg strøg direkte gennem studiet uden pauser, reeksamener o.lign.

For at svare på dit første spørgsmål: Nej! Medicinstudiet behøver ikke være så hårdt, som alle siger. Kan man bruge 10-12 timer om dagen sammenlagt på at gå til alle forelæsninger, undervisningstimer, læsning og gennemgang af pensum? Bestemt. Er det nødvendigt? Nej. Men man vader ikke lige igennem uden at arbejde for sagen!
Selvom personlige erfaringer er de værste, vil jeg tro, at min gennemsnitlige indsats igennem de 6 år ligger på ca 4 timer om dagen. De er godt trukket op af de ekstreme pensumlister, man har i fag som anatomi og på KUs 12. semester med eksamenslæsning non stop. Jeg fik ikke topkarakterer. Jeg lå lige over middel. Og det er der ingen, der interesserer sig for mere, for der er mangel på os. Og så er vi garanteret arbejde et år efter vi bliver færdige med vores kliniske basisuddannelse.
Det allerhårdeste på medicinstudiet er udenadslære. Alt skal læres udenad, lige fra hvilken transporter der i det givne sted i nyrernes tubuli smider hvilken ion ud af cellen, til de diagnostiske kriterier for PTSD. Det er psyko-hårdt og jævnt kedeligt, men det er i sidste ende det værd.

TL;DR: Nej, det er ikke hårdt. Det kræver arbejde, ligesom alt andet. Det er udenadslære. Og det er det hele værd.

Nå jo, og arbejdstider. Hvem har (stadig) 2 tommelfingre og arbejder nytårsnat? Godt nytår!

#0

Hej 

Jeg står i den herlige situation, at jeg har afsluttet min HTX-uddannelse med et snit på 13,5 (I know, kæmpe nørd og stræber, men har altid haft let ved eksaminer og givet materiale). Jeg har derfor frit valg på alle hylder med hensyn til uddannelse, så at sige. Jeg har altid set mig selv i skoene af en læge og føler derfor, at medicinstudiet er en vej jeg kunne vælge. 
Jeg læser dog hele tiden (overalt) på nettet, at medicinstudiet er 100 gange hårdere og sværer en andre studier, at det er en stor skæresild at komme igennen, og at man læser 50-60 timer om ugen. Når jeg læser disse kommentarer, så demotivierer det mig en smule. Jeg vil derfor høre fra jer: Er det virkelig så hårdt?
Og hvor vil i anbefale, at jeg søger (KU, AAU, AU, SDU)?

Tak på forhånd!

Med et snit som dit ville jeg foreslå at du søgte internationalt - der er ingen grund til at blive hængende ved halvdårlige uddannelser.

#11 Hvilke forudsætninger ligger til grund for din vurdering af de danske universiteters uddannelser i lægevidenskab?

Man skal selvfølgelig altid være lidt stolt af egen uddannelsesinstitution, men AU er rangeret som nr 98 på listen over de 100 bedste universiteter i verden - skarpt forfulgt af KU. Jeg vil mene at de danske lægeskoler er ganske fortinlige - også efter international standard :-)

- Men det er selvfølgelig korrekt at et højt snit er gunstigt såfremt udenlandsophold søges :-)

Jeg læser medicin - og jeg synes at det er hårdt. Det er dog stadig spændende og man lærer en masse nyt. Det der er udfordringen er at man skal læse en masse udenad og at du ikke har tid til at læse alt pensum og møde forberedt op til 5xforelæsninger, med over 30-40 siders pensum...derfor synes jeg meget at det handler om struktur og at tilrettelægge sin tid og sine prioriteringer ordentligt.

Jeg kan sammenligne med at jeg tidligere har læst en anden BA på KU og der frygtede jeg aldrig en reeksamen eller syntes at det var hårdt på nogen måde :-)

Men jeg tror bestemt at du står godt, og alt kræver jo arbejde! Hvis det er det du brænder for, skal du gøre det. Der er mange på mit studie der har det omvendt mig, så det er meget subjektivt.

Pøjpøj

Fik du søgt ind på medicinstudiet Zall? :D

Ja, det gjorde jeg! 
- Jeg startede her d. 1 september på Aarhus univeristet og kan kun sige godt om det. Bestod min første eksamen i medicinsk filosofi og videnskabsteori. Læser nu mikroskopisk anatomi og medicinsk genetik. Det er virkelig spændende! 
Det er dog hårdt arbejde, og der er en del at læse og lære uden ad. Men jeg tager dte stille og roligt.

Hvad er status her nogle år efter? :)

Shit! Satme længe side, at jeg har set den her post - 1 år tilbage på studiet, så burde jeg være læge. Still going strong??

ej, ej, ej, har lige læst hele forummet igennem, og så ser jeg, at du har skrevet 7 år efter. bliver helt glad på dine vegne, mega godt gåetttttt og tidlig tillykkeeee

Næeh, sikke et glædeligt gensyn med tråden. Som tiden flyver!
Sjovt at se hvordan folk er kommet videre. Jeg var i 2016/17 lige startet på kandidaten. Nu har jeg været læge i 4 år!