Kemi

Atommasse

02. januar 2017 af Theguyfromskive - Niveau: 10. klasse
Er der nogen der kan forklare hvordan man beregner et stofs atommasse

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. januar 2017 af Eksperimentalfysikeren

Man kan ikke beregne den, man har målt den. Man slår værdierne op i en tabel.

I naturligt forekommende grundstoffer er der normalt en blanding af forskellige isotoper. For samme grundstof har atomkernerne samme antal protroner, men der kan være forskelligt antal neutroner. Derfor har de forskellige isotoper forskellig masse. Kender man atommasserne for de isotoper, der er i blandingen og blandingsforholdet i blandingen, kan man selvfølgelig godt finde den gennemsnitlige atommasse, men normalt slår man den op i en tabel.

Desuden har en atomkerne mindre masse end summen af masserne af de kernepartikler, den er opbygget af. En del af den samlede masse er blevet frigjort som energi, der ikke længere findes i atomkerne. Hvor meget, der er tale om for det enkelte atom, afhænger af, hvordan kernen er opbygget.


Skriv et svar til: Atommasse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.