Dansk

Vigtigt!!!

18. januar 2017 af lubilu (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej med jer. Jeg har en tekst her, jeg skal have begrænset og skåret ned. 

Jeg har allerede skåret en del ned, men min lærer har sagt til mig, at jeg har svært ved at begrænse mig. Jeg er ikke så god til at finde de vigtigste og mest relevante ting i en tekst. Jeg vil høre, om der er nogen der vil kigge på den og afskære den? 

Tusind tak på forhånd! :-) Fortsæt rigtig god aften

_________________________________________________________________________________

Ordet terrorisme er latin og betyder at sprede rædsel eller skræk. Den anerkendte terrorforsker, Alex Schmid, mener at man bedst definere terror således: “Terrorisme er forbrydelser begået i fredstid, som i krigstid ville blive vurderet som krigsforbrydelser”. 

Hvis man dykker lidt mere ned i sagen, bliver det dog hurtigt mere kompliceret: 

· Nogle lægger vægt på, at der skal være et systematisk eller bevidst element af vold. Eksempelvis definerer forskeren James M. Poland terrorisme som “bevidste velovervejede, systematiske mord, lemlæstelse og trusler mod uskyldige, der skaber frygt og rædsel med henblik på at opnå politiske eller taktiske fordele ved at påvirke offentligheden”. 

· Andre lægger vægt på, at baggrunden skal være politisk (eller kulturel, social eller religiøs) – det er det politiske forsæt, der gør handlingen terroristisk frem for blot kriminel. Det gælder for eksempel FBI's definition: “Terrorisme er den uretmæssige brug af tvang og vold mod personer med det formål at skræmme eller tvinge en regering og civilbefolkningen til at fremme politiske eller sociale mål”. 

Også CIA’s definition fokuserer på den politiske baggrund: “Terrorisme er overlagt, politisk motiveret vold begået mod ikke-militære mål af subnationale grupper eller hemmelige agenter, almindeligvis med det formål at påvirke et publikum”. 

Begge definitioner understreger derudover, at terror kun er noget, som ikkestatslige aktører begår. Terrorlignende handlinger begået af stater skal i den optik altså ikke betegnes som terror, men i stedet som krigsforbrydelser.

Den tidligere højtstående medarbejder i CIA's antiterror-afdeling Paul R. Pillar uddyber i en artikel på The Brookings Institutions hjemmeside definitionen på følgende måde. Terrorisme er:

1. overlagt – planlagt på forhånd, ikke en spontan handling foretaget i raseri

2. politisk – ikke kriminel, sådan som den vold, som grupper som mafiaen udøver for at skaffe penge, men derimod udtænkt for at ændre den eksisterende politiske samfundsorden.

3. retter sig mod civile – ikke mod militære mål eller kampklare tropper.

4. udføres af subnationale grupper – ikke af et lands hær. 

· Andre definitioner lægger vægt på en terrorhandlings signalværdi: Det gælder eksempelvis den internationalt anerkendte terrorisme-forsker Brian Jenkins som tilbage i 1974 lavede den ganske korte definition: “Terrorisme er teater” – for at understrege, at terroristen iscenesætter en voldsom begivenhed for at tiltrække sig opmærksomhed og kreere frygt blandt tilskuerne. Ad den vej ønsker terroristen at ændre den offentlige opinion og den politiske udvikling.


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. januar 2017 af Moderatoren

Det vil være snyd at lave dine lektier for dig. 

Du har desuden fundet og plagieret en del af det her


Skriv et svar til: Vigtigt!!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.