Historie

1. verdenskrig fremlæggelse

24. januar 2017 af Stjerneskud2016 - Niveau: 9. klasse

Hej!

Jeg skal lave en kort historie fremlæggelse, hvor jeg på 5 minutter fortæller alt det jeg har fundet ud af, om 1. verdenskrig. Min lærer rådede mig at have de 14 punkter og versaillestraktaten med. Har skrevet ned alt det jeg vil sige til fremlæggelsen. Vil du læse min tekst og sige hvad jeg ellers mangler, og sig hvad du synes.

På forhånd mange mange tak!

SLUTNINGEN PÅ 1. VERDENSKRIG

I marts 1918 underskrev Rusland og Tyskland en fredsaftale.

De tyske hærchef som var Ludendorff og Hindenburg, besluttede at overføre en mio. tyske soldater og flere tusinde kraftige kanoner fra Østfronten til Vestfronten, for at besejre franskmændene og briterne.

Den amerikanske præsident Wilson havde efterhånden fået opbygget en stor og moderne hær. I løbet af få måneder blev tusindvis af amerikanske soldater sendt til Vestfronten.

I slutningen af marts begyndte den tyske hær at angribe briterne og franskmænd. I løbet af en uge var briterne drevet 60 km tilbage. De franske styrker måtte også trække sig tilbage. I juli nåede det tyske hær til floden Marne, og der var kun 50 km til Paris derfra. Det så ud til at Tyskland ville sejre. Men det skete det, at den tyske fremrykning gik i stå fordi, de tyske hærenheder blev spredt over en 300-400 km bred front og det gjorde dem sårbare overfor angreb. Desuden var de ved at løbe tør for militær udstyr. USA var klar til at gå i krig. Hver uge ankom ca. 50000 amerikanske soldater til Frankrig. Fra slutningen af juli blev de tyske tropper drevet tilbage til Hindenburg- linjen.

Tyskland og dets allierede led også andre steder. På Balkan overgav den bulgarske hær sig , og italiener vandt en storsejr over den østrig- ungarske hær. Fordi Italien gik med på Entente alliancens side i maj 1915, for at kunne fratage Østrig-Ungarn områder, som de mente, var italienske. Bid for bid blev taget af Osmanner-riget. I selve Tyskland gik det også dårligt Den britiske flåde forhindrede at der kunne sejles forsyninger til landet, i de tyske byer var der mangel på mad og en epidemi kaldt Den Spanske Syge, ramte Tyskland særlig hårdt. Hver dag dødes hundredevis af mennesker.

I efteråret 1918 henvendte den tyske regering sig til den amerikanske præsident Wilson for at drøfte betingelserne for våbenhvile. Wilson krævede at Tyskland følger 14 betingelser, som Wilson lavede. Dette var hans fredsprogram, og forslag til en ny international organisation Folkets Forbund/Folkeforbundet. Formålet var at sikre fred og nedruste landene, så der ikke var mulighed for krig. Vi vil ikke gå dem alle sammen igennem. Men for at sige det kort: De første fire punkter beskrev principperne for en ny verdensorden: åbent diplomati, havenes frihed, international frihandel og almen nedrustning. Punkt 5 foreslog en upartisk ordning af kolonikrav under hensyntagen til kolonifolkenes interesser.

De følgende otte punkter behandlede territoriale spørgsmål. Det drejede sig om rømning af de besatte områder i Belgien, Rusland, Rumænien, Serbien, Montenegro samt Alsace-Lorraine.

Wilson krævede, at Tyskland ændrede sin styreform til en republik. Det betød at en valgt præsident og ikke en kejser, skulle være overhoved i staten. Det fik Ludendorff til at gå af som hærchef og Kejser Wilhelm 2. flygtede til Holland, landet fik et nyt styre. Et par dage efter, den 11.11. kl.11 1918 underskrev tyske politikere og generaler betingelserne for at indgå en våbenhvile. krigen var slut.

I januar 1919 mødtes sejrherrerne i Paris for at aftale fredsbetingelserne. Taberne var ikke inviteret. Det blev de “fire store” som de blev kaldt, der kom til at bestemme. Der var præsident Wilson, den franske premierminister Georges Clemenceau, den britiske Lloyd George og delvist den italienske Vittorio Orlando.

Det endte med at Tyskland blev tvunget til at underskrive Versailles-traktaten, der kostede 132 mia.

guldmark, deres kolonier og 13,5 % af landet. Desuden måtte de ikke få et luftvåben igen, deres

flåde blev minimeret og de måtte max have 100.000 soldater.

Den eneste grund til at den nye tyske socialdemokratiske regering underskrev Versailles-traktaten, var truslen om ententen ville besætte Tyskland hvis de modstillede sig kravene.



 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. januar 2017 af Moderatoren

Slettet

Brugbart svar (0)

Svar #2
25. januar 2017 af Moderatoren

Skriv det hellere op i stikordsform ellers er der chance for at du bare kommer til at læse op af din tekst.


Svar #3
27. januar 2017 af Stjerneskud2016

Jeppe101

Ok tak!


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. januar 2017 af nikolaj4

Slettet

Skriv et svar til: 1. verdenskrig fremlæggelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.