Dansk

Køreprøven

23. februar 2017 af Besbess (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, er der nogen af jer der har nogen super gode råd til køreprøven?
er utrolig nervøs, og jeg skulle enlig havde været oppe i dag men det blev aflyst fordi jeg og min kørelærer ikke synes at jeg var klar.. Jeg skal køre ved valby, toftegårdsplads til min køreprøve, nogen af jer der har taget den der?


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. februar 2017 af Stygotius

Det bedste du kan gøre til en køreprøve, er ikke at være nervøs.

Man vil ikke være tryg ved at sende en nervøs bilist ud i trafikken. Vis du har overblik, og vis at du kan forudse hvad andre trafikanter vil gøre  i næste minut. Det er noget af det vigtigste for en bilist at være i stand til.


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. februar 2017 af DrNielsen

Sæt dig ned og tænk de forskellige situationer igennem du kan komme ud for. Der er ikke så meget forskelligt, og mange situationer ligner hinanden. Hvad er vigtigt ved en parallelparkering, overhaling, sammenfletning ...

Køreprøven har til formål at demonstrere at du har en tilstrækkelig viden om trafikken. Du forventes på dette tidspunkt ikke at være en habil og rutineret chauffør. Tag den med ro, hold hovedet koldt - og så skal du nok komme igennem.

Og slutteligt: nervøsitet er sundt i situationer hvor du er under pres. Det er faktisk det det mest hensigtsmæssige. Så længe du da ikke bliver handlingslammet. Held og lykke med det hele. Du skal nok klare det. Og skal der et forsøg mere til, så er det selvfølgelig heller ikke en skam!


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. februar 2017 af Stygotius

En nervøs bilist er en bilist der ikke har overblik og handler uovervejet og ugennemtænkt.

Naturligvis forventes en (ny) bilist som et minimum at være habil i trafikken. Det manglede da bare. Det drejer sig om at både  egen og andres sikkerhed.


Brugbart svar (0)

Svar #4
25. februar 2017 af DrNielsen

En nervøs billist er en billist hvis sympaticus kører på højtryk. Det betyder et øget adrenalin tilbud til alle kroppens væv, deriblandt muskler og hjerte. Det betyder kortere muskulær reaktionstid  grundet større Ca2+ influx i myocytter og et øget cardiac output fra hjertet. Samtidig kontraheres alle kar, undtaget de som er påvirket af nitrogen-oxid som er et biprodukt fra arbejdende væv. NO har til formål at dilatere kar i relevant væv. Disse to ting øger derfor ilt-tilbuddet til hjernen hvilket er meget vigtigt i koncentrerede situationer.

Ydermere påvirker adrenalin beta-adrenerge receptorere i leveren således at en signal kaskade aktiveres gennem et Gs koblet protein. Igennem proteinkinase A fosforyleres glycogen-fosforylasen som slutteligt kan omdanne glycogen til sukkerstoffet glukose-6-fosfat. Dermed etableres energiforsyningen. Og med hjernens GLUT-1 transportere som har meget stof affinitet for glukose vil der dermed være grobund for et hensigtsmæssigt fysiologisk respons.

Så nej, den nervøse billist handler ikke uovervejet. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
25. februar 2017 af DrNielsen

Beklager i øvrigt den lange beskrivelse herover, Besbess. Jeg er sikker på du forstod hvad jeg mente i mit første indlæg :-)


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. februar 2017 af SuneChr


Brugbart svar (0)

Svar #7
25. februar 2017 af Stygotius

Denne DrNielsen har tilsyneladendet et behov for at optræde på slap line med egne fagudtryk så andre kan stå og måbe og beundre hans enorme viden. Almindeligt dansk sprog og stavning og tegnsætning er desværre ikke en del af denne viden. Har nogen mon hørt om Jean de France??

En nervøs bilist er netop en som mister overblikket og handler febrilsk, dvs. uden at give sig tid til at overveje en situation på en besindi  gmåde.

Ja, en nervøs bilist  handler uovervejet og er til fare i trafikken og vil derfor handle uhensigtsmæssigt i f.eks. pludseligt opståede faresituationer.


Brugbart svar (0)

Svar #8
25. februar 2017 af DrNielsen

Ja, virker det ikke bekendt? :-) Altså det der med at bruge sin viden i en situation hvor det er ganske ligemeget. Nu har jeg været på denne portal i endda en del år, og det er ikke første gang vi har været ude i denne smøre. Jeg føler mig overbevist om at Besbess forstod hvad jeg skrev, uanset om mit brug af 'habil' - eller min tegnsætning var god. 

Nu siger du at al denne viden er ligemeget når jeg ikke engang mestre mit eget sprog - spar mig! Men hvis du synes sproglige detaljer er vigtige, så kan vi ligeså godt få styr på biologien. Det er trods alt den der ligger til grunds for din eksistens. Og lige her er der vist nogen der halter mere end jeg gør på mit danske. Hvad du synes er irrelevant. Du bliver nødt til at forholde dig til den videnskabelige evidens der foreligger på området. Dine postulater betyder intet så længe du ikke kommer med et eneste velbegrundet fysiologisk argument. 

I øvrigt er det ikke mine egne fagudtryk - det er videnskabelige fagudrtyk som enhver læge, fysiolog, biolog e.l. kender og bruger.

Besbess, jeg er ked af at din tråd er blevet kampskueplads for dette, men jeg bliver simpelthen så irriteret. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med kortet. Kan jeg være til hjælp på den ene eller anden måde, må du skrive. Go' vind herfra i hvert fald!


Brugbart svar (0)

Svar #9
25. februar 2017 af Stygotius

Åh, helledusseda,så lad da bare barnet få lov til at vigte sig med de lånte fjer.


Skriv et svar til: Køreprøven

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.